Den Nye Verdensordens ideologi er en magtsyg dødskult, som vi tillader at gå i svang. Her er, hvad den tidligere leder af CIAs Osama Bin Laden-enhed under præs. Clinton og Bush, Michael Scheuer  har at sige: "Vores eneste eneste chance som land for at få vore politikere til at beskytte os er, at Osama bin Laden sprænger en stor bombe i USA !"

Brookings Institution - en Tavistock tænketank for den Nye Verdensorden: Intet US angreb På Iran uden ny 11. september. Her er US Army´s øverste efterretningschef for hele verden, pens. general Albert Stubblebines mening om 11. sept.

"Brookings Institution vier sit arbejde til det, den kalder en "national dagsorden." Den skrev præsident Hoover's program, præsident Roosevelt's "New Deal", Kennedy administrationens "Nye Grænser" program (afvigelse fra det kan have kostet John F. Kennedy livet), og præsident Johnson's "Great Society." Brookings har fortalt den amerikanske regering, hvordan den skal gennemføre sine anliggender i de sidste 70 år og gør det stadig."

Her er et interessant Brookings essay: “Hvilken Vej til Persien?. På pp. 65 - 66 finder vi: “Det forekommer meget usandsynligt, at USA ville iværksætte en invasion af Iran uden provokation eller noget andet opsigtsvækkende. I tilfælde af en invasion af Iran synes der endnu ikke at være en juridisk grund til anvendelse af magt, hvilket er vigtigt, fordi det kræves i henhold til national amerikansk lov. 
Hvis USA skulle beslutte at samle større international støtte og / eller give en lovlig begrundelse for en invasion, ville det være bedst at vente på en iransk provokation. Med kun én reel undtagelse siden 1978-revolutionen har Den Islamiske Republik aldrig med vilje provokeret en amerikansk militær reaktion. Men da det vil være op til Iran at gøre provokerende skridt ville USA aldrig vide med sikkerhed, hvornår det ville få den nødvendige iranske provokation. I virkeligheden kommer den måske aldrig.

World-trade-centreMed en provokation vil de internationale diplomatiske og indenrigspolitiske krav om en invasion blive mildnet. Mangel på en tilstrækkeligt rædselsvækkende provokation, der opfylder disse krav, ville være skræmmende Offentligheden i de fleste europæiske, asiatiske og mellemøstlige lande er stærkt imod enhver amerikansk militæraktion mod Iran, som er afledt af de nuværende uoverensstemmelser mellem Iran og det internationale samfund – for ikke at tale om Iran og USA. Uden andet end en Teheran-sponsoreret 11. sept. er det svært at forestille sig, hvad der ville ændre deres opfattelse. Hvis USA beslutter at invadere Iran uden en eller anden dramatisk iransk provokation, vil sandsynligheden for international støtte være ringe eller ikke eksisterende.  For at sige det lige ud: Europæerne, russerne og kineserne, og hele den tredje verden kan påregnes på det kraftigste at modsætte sig et yderligere slyngeludslag fra en amerikanske enegang.

Der har været meget frem og tilbage i spørgsmålet om den politik, der skal forfølges med henblik på behandling af et Iran, der er bevæbnet med atomvåben. Israelerne har indøvet angreb på Iran og her samt her siden i hvert fald juni 2008 - men blev tilbageholdt af Bush-administrationen - og derefter af Pres. Obama, der udtrykte sit ønske om at give urealistisk forhandling en sidste chance. I maj 2009 besøgte Israels premierminister, Netanyahu, Obama i Washington og erklærede, at Israel havde ret til at forsvare sig mod et nukleart Iran - hvilket Obama og Joe Biden ikke gjorde indsigelse mod. CIA-chef Panetta  var umiddelbart før dette på besøg i Israel for at anmode om garantier mod et israelsk overraskelsesangreb i resten af dette år. Israel var surmulende nødt til at acceptere.

Så kom det iranske præsidentvalg 12. juni. USA har offentligt erklæret at have  blandet sig massivt - og beskyldningerne mod det iranske styre for at have manipuleret Ahmedinejad's massive sejr (2 / 3 af stemmerne) over Mousawi - såvel som medie-overdrevne protester - var uden tvivl vestlige medieflip, en del af en propagandakrig på vegne af den Nye Verdensorden mod det afskyelige, blodige præstestyre - som beordret af det i sraelske udenrigsministerium- selv om der var uregelmæssigheder. Men Ahmedinejad er formentlig flertallets favorit. Mest sandsynlig er en propagandakampagne for at lægge det iranske regime for offentligt had for at retfærdiggøre et angreb på landet eller et regimeskifte.

The Wall Street Journal 24 June, 2009: Præsident Barack Obama afgav sin skarpeste kritik af Irans valg og politiske overgreb og kaster tvivl om sin plan om et diplomatisk initiativ over for Teheran, der står centralt i hans bredere mellemøstsikkerhedsstrategi. Efter dage med kritik fra Republikanerne, åbnede Obama  en nyhedskonference i det Hvide Hus. Han sagde, at han var "chokeret og oprørt" over trusler og konfrontationer på gaderne i den iranske hovedstad. Han afviste at bekræfte, om et amerikansk tilbud om direkte forhandlinger med Iran stadig står ved magt og sagde i stedet, at han ville vente og at se, hvordan krisen "udspiller sig" efter valget.
Obamas kommentarer kunne markere begyndelsen på et betydeligt skift i det Hvide Hus's bredere mellemøststrategi, der i vid udstrækning er blevet udformet omkring et ønske om at føre direkte forhandlinger med Teheran vedr. dets atomprogram og dets støtte til militante grupper. Forsvarsminister Robert Gates ytrede også tvivl om udsigterne for forhandlinger med Irans nuværende regering og anklagede Teheran for at stifte uro i hele Mellemøsten, især i Irak.
Der er en bekymring i Washington for, at Moskva og Beijing kunne nævne Irans politiske ustabilitet som årsag til ikke at håndhæve de nye økonomiske sanktioner mod Iran. "Dette er en af de mere foruroligende scenarier, der er under udvikling," sagde en højtstående europæisk tjenestemand, der arbejder med Iran.

Angrib-iranThe Times 5 July 2009: Lederen af Mossad, Israel's oversøiske efterretningstjeneste, har forsikret Benjamin Netanyahu, sin premierminister om, at Saudi-Arabien ville vende det blinde øje til, at Israels jetfly flyver over riget i ethvert fremtidigt angreb på Irans nukleare anlæg.
(Den Israelske regerings kategoriske benægtelse kunne tyde på, at tilladelsen er givet!). Tidligere på året holdt Meir Dagan, Mossad's direktør siden 2002, hemmelige forhandlinger med saudiske embedsmænd for at drøfte den mulighed.
Den israelske presse har allerede sendt ubekræftede rapporter om, at højtstående embedsmænd, herunder Ehud Olmert, den tidligere premierminister, afholdt møder med saudiske kolleger. Rapporterne blev benægtet af saudiske embedsmænd.

"Saudierne har stiltiende accepteret, at det israelske luftvåben flyver gennem deres luftrum på en mission, som formodes at være i fælles interesse for både Israel og Saudi-Arabien," sagde en diplomatisk kilde i sidste uge. 
John Bolton har talt med en række arabiske ledere, tilføjede: "Ingen af dem vil sige noget om det offentligt, men de ville helt sikkert samtykke i en overflyvning, hvis israelerne ikke basunerer det ud som en stor succes." "Saudierne er meget bekymrede over en iransk atombombe, endnu mere end israelerne," sagde en tidligere chef for forskning i den israelske efterretningstjeneste. Det israelske luftvåben har været under uddannelse mhp. et eventuelt angreb på Irans nukleare anlæg i Natanz i den centrale del af landet og andre steder i fire år.

Kommentar: F.William Engdahl tilbageviser denne Times-meddelelse. Hans kilder siger, at det ville være saudisk selvmord og kalder det Mossad-disinformation via den Rupert Murdoch og Rothschild Capital Management ejede Times samt Bush krigspartiet (Cheney, Wolfowitz,  Don Rumsfeld) for at spalte den muslimske verden.

DEBKAfile 5 July 2009
: I et interview med ABC's George Stephanoupolos, sagde vicepræsident Joseph Biden som svar på et spørgsmål: "Hør, Israel kan bestemme for sig selv hvad der er i deres interesse, og hvad de beslutter sig for at gøre i forhold til Iran og andre, det er en suveræn nation." Uanset om vi er enige eller ej? spurgte intervieweren. "Uanset om vi er enige eller ej," sagde vice præsidenten.

IAF-flyHvis Netanyahu-regeringen beslutter at handle anderledes end nu, er det deres suveræne ret at gøre det. Det er ikke vores valg." Biden: "Jeg vil ikke til at spekulere, George, om disse spørgsmål.” Imidlertid sagde det Hvide Hus´talsmand snart derefter, at USAs politik over for Israel og Iran var uændret.

Obama sagde at "hans administration "absolut ikke" havde givet sin velsignelse til et israelsk angreb mod Iran, og at  skønt Israel har ret til at forsvare sig, har U.S. embedsmænd understreget  behovet for at undgå "en større konflikt i Mellemøsten." Admiral Mike Mullen, formand for U.S. Joint Chiefs of Staff, sagde: "Forhandlingsvinduet er meget snævert. Tiden er ved at løbe ud  for dialog med Tehran om at undgå enten et nukleært-bevæbnet Iran eller et muligt militært angreb  mod den Islamiske Republik."

DEBKAfiles efterretningskilder: De sidste tre dage fra fredag, 3. juni, har oplevet en bølge af rapporter, som alle peger i én retning: Israels luft-og sø-kapaciteter til håndtering af Iran og dets militære atomprogram.

Hvis Biden's erklæring denne gang var koordineret med præsidenten, ville det betyde, at administrationen har trukket sit veto tilbage imod, at Israel tyer til militæraktion for at bremse Irans forsøg på at opnå en bombe før diplomati er blevet gennemprøvet.

Hvad ville et israelsk angreb på Iran betyde?
Hezbollah_RocketsJohn Bolton, tidl. US Ambassadør ved FN, Wall Street Journal 12. juni 2009: Israels alternativ er, at Irans nukleare og ballistiske missilprogrammer bliver gennemført  og Israel overlader sin eksistens til sin uforbeholdne modstanders forgodtbefindende. Israel har ikke tidligere accepteret sådanne risici for sin civilbefolkning.
Disse risici vil veje tungt på enhver israelsk beslutning om at bruge magt og kan meget vel argumentere for samtidige, forebyggende angreb på Hizbollah og Hamas i forbindelse med et angreb på Irans nukleare faciliteter.
Overvej de oftest nævnte iranske svar på et eventuel israelsk angreb: 1) Iran lukker Hormuzstrædet. 2) Iran nedskærier sin egen olieeksport for at hæve priserne på verdensmarkedet. 3) Iran angriber amerikanske styrker i Irak og Afghanistan. 4) Iran øger støtten til den globale terrorisme. 5) Iran lancerer missilangreb på Israel 6) Iran sætter Hamas og Hizbollah ind mod Israel.
En israelsk militæraktion vil kunne få iranerne til samles i støtte til mullahernes regime og bringe regionen i politisk kaos. Omvendt vil  et angreb, ledsaget af et effektivt offentligt diplomati meget vel kunne vende Irans forskelligartede befolkning mod et undertrykkende regime.

Ny udvikling i Iran
The Times 6 July 2009: Irans største gruppe af præster har erklæret præsident Mahmoud Ahmadinejad's genvalg for at være illegitimt og fordømte de efterfølgende overgreb.
Erklæringen fra Sammenslutningen af Forskere og Undervisere i Qom, er en handling i trods mod den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, der har gjort det klart, at han ikke vil tolerere nogen yderligere udfordringer mod Ahmadinejads "sejr" over Mir Hossein Mousavi.

Iran-green-revolutionLige som kampagnerne der bragte pro-US regimer til magten i Georgia (2003) og Ukraine (2004), er kampagnen om Mousavi  støttet af magtfulde dele af det iranske system samt af Washington, US medier og de europæiske magter. Som i Tehran støttede de velbjærgede lag af byernes middelklasser de store oppositionsprotester i Tbilisi og Kiev.  
 
"Det er et præstemytteri," sagde en iransk analytiker. Sammenslutningen af forskere og undervisere er baseret i Qom, Irans præstenervecenter, og omfatter mange førende ayatollaher med upåklagelige revolutionsakkreditiver og store personlige tilhængerskarer.
Foreningen har ikke støttet en kandidat ved valget, men har nu sluttet op bag Mousavi. . . . "Valgresultatet er ugyldigt."
Sammenslutningen opfordrede andre præster til at tale ud, krævede løsladelse af alle de anholdte i løbet af de sidste tre uger og udfordrede direkte Vogternes Råds myndighed, et organ bestående af 12 ledende gejstlige, der åbent har støttet Ahmadinejad og hans protektor, Khamenei. "Hvordan kan man acceptere legitimiteten af valget, bare fordi Vogternes Råd siger det?", spurgte sammenslutningen.
David Miliband, engelsk udenrigsminister, udtrykte vrede over Hossein Rossams (iraner, der var tilknyttet den britiske ambassade i Teheran) tilbageholdelse. Anklagen om, at han havde hjulpet med at ophidse protesterne havde "absolut intet grundlag". 

Kommentar
Det lader til, at den amerikanske destabilisering af Iran kommer til at bære frugt nu. En borgerkrig i Iran kan følge efter valgskænderierne. Eller vil Vogternes Råd og deres favorit, Ahmedinejad, nu foretrække at provokere USA til at angribe - for med haqqanit-apokalypsen at  få deres 12. Imam, Mahdi, til at komme igen?
Dette ville være meget velkomment for USA og Israel, der begge har problemer med verdensopinionen uden en magtfuld iransk provokation. Men selv et regimeskifte mellem præsterne ville næppe ændre Irans stræben efter atomvåben.

Binyamin Netanyahu, anti-amalekiten, har atter og atter erklæret, at der kun er en løsning på et nukleart Iran: en militær. Han har naturligvis håbet på, at USA ville løse problemet for ham - men i USA synes ikke at være villig dertil - medmindre de laver en ny 11. sept. Men USA vil helt sikkert blive trukket ind i denne krig alligevel, da iranske gengældelser kan ramme amerikanske styrker - eller lukke Hormuzstrædet, således at en stor del af olien hindres i at nå sit bestemmelsessted. Israel vil formodentlig ikke have kapacitet til at fuldføre opgaven tilfredsstillende på egen hånd. Nu kan USA have behov for et nyt Pearl Harbour for at gå i krig mod Iran på vegne af den nye verdensorden.

Nu vil jeg vil komme ind på en ekstrasensoriel oplevelse beskrevet af Joseph Cannon d. 30. jan. 2006!
Atom-angreb-_58144tJoseph Cannon beskriver først en drøm, Gabrielle havde hos ham i 1999 - en nøjagtig beskrivelse af 11. sept. 2 år senere. "I midten af 1990'erne, før hun mødte mig, havde Gabrielle haft en række bekymrende drømme, der skildrer en "lille" atombombeeksplosion i Chicago. Jeg var ikke den eneste, for hvem Gabrielle beskrev disse drømme. Selvfølgelig ønskede jeg at vide, om New York-begivenheden var forbundet med den nukleare tildragelse i Chicago. “Ja”, siger hun. “På en måde. Men  eksplosionen i Chicago ville ske senere. “Vil de samme personer være ansvarlige for begge begivenheder”, spurgte jeg? “Ikke rigtigt, svarede hun, selv om begivenhederne hænger sammen.” I begge tilfælde har hun understreget, at "det vil ikke være dem, som de siger, det er." "Terrorister?" "Ja og nej. Det er ligesom folk fra regeringen er involveret. Eller i det mindste  ved de om det." Hun sagde, at offentligheden ville få at vide, at Iran var ansvarlig for Chicago-begivenheden. "Efter dette, er det 3. Verdenskrig." Jeg bad om at få flere oplysninger om den "lille" nukleare begivenhed i Chicago. Hun nævnte Sears tårnet."

Er det en sådan provokation, Brookings og Michael Scheuer siger, USA behøver?

Nu skal man aldrig sige aldrig. Faktisk kender jeg en meget objektiv og meget fornuftig person, en præst, der har fortalt mig, at han har haft 3 helt identiske visioner i symboler om en meget smertefuld fremtid for Europa. Han var vågen, når de kom.