EU 18. Apr. 2008: " Europol bliver et EU agentur i 2010. Medlemstaterne anerkender vigtigheden af Europols rolle som nøglebidragsyder til det europæiske projekt og anbringer det på lige fod med de andre europæiske institutioner. Udvidelsen af Europol's mandat til at dække alle alvorlige forbrydelser på tværs af grænserne er et ubestrideligt fremskridt i retning af at øge politiarbejdet i Europa… Forbedringerne mht. fleksibilitet og effektivitet som flg. af  Europols nye lovramme vil gå hånd i hånd med tættere medinddragning af EU Parlamentet…" Bagved står den underslæbsdømte EU Kommissær Jacques Barrot!!

Det følgende er et uddrag fra Open Europe´s dybdeansalyse af EUs Forfatnings-Reformtraktat: “En vejledning i forfatningstraktaten, febr. 2008," 2. udgave, og den giver baggrunden for EU Kommissær Jacques Barrot´s ønske om et Europæisk Asylstøttekontor. 
Som det fremgår, er Fogh Rasmussens påstande om, at Reformtraktaten ikke koster suverænitet, direkte usand

“Mens det er sandt, at  unionsborgernes familiemedlemmers ret til bevægelighed og bopæl ikke udtrykkeligt omtales i Traktaten, flyder retten dertil af retten til at bevare familiens enhed, der er knyttet  til retten til beskyttelse af familielivet, en fundamental ret, som danner en del af de almindelige forfatningstraditioner i medlemslandene, og beskyttes af Fællesskabets lov og er indlemmet i  Charteret for Fundamentale Rettigheder.”
Dvs: Hver gang en indvandrer får statsborgerskab følger retten til sammenføring med hans talrige familie automatisk med.

Deling af asylbyrden
"Genbosætning i EU er en vigtig vej at følge" (Kommissionens Grønne Papir)".
Artikel 80 TFEU (formelt Artikel III-268 i den oprindelige forfatning) kræver, at enhver ny asylpolitik skal styres af princippet om solidaritet og rimelig byrdedeling. Dette baner vejen  for det, Kommissionen kalder “korrigerende" byrdedeling. Dette ville betyde fysisk overførsel af heldige asylansøgere fra et land til et andet eller deling om de financielle byrder. Kommissionen er allerede ved at tale om at fremsætte forslag til byrdedeling senere på året, så snart traktaten er ratificeret.

FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) sagde, at EU tog 38,286 Irakere ind i 2007, sammenlignet med 19,375 i 2006.

Storbritanniens Regering advarer
“Storbritannien er bekymret for, at langt flere afgørelser i asyl- og indvandringssager , og at retsvæsenent ikke er udstyret til at klare det. ” Hvis det står åbent at henvise til enhver ret, kunne den blive til en asylret, hvor store mængder af sager sendes af henvisende NGOer, og det vil presse domstolene til at komme med anvisninger, og det kræver bare 70-100 sager om året for virkelig at ændre retslistens karakter.

Ingen vetoret mod deling af asylbyrden
Artikel 79 [63A] TFEU i den nye Traktat tillader Rådet at afgøre ved flertalsbeslutning om "definitionen af tredjelandsborgeres rettigheder i en medlemstat, herunder betingelserne for at styre bevægelighedsfriheden og opholdstilladelse i et andet medlemsland.” 

Fra det Britiske Flygtningeråds perspektiv har harmoniseringsprocessen været en nådesløs spiral nedad mod laveste fællesnævner.
Rundspørger viser, at 83 % af vælgerne mener, at afgørelsen om asyl skal træffes af den britiske Regering, mens kun 12 % støtter , at en sådan afgørelse træffes på europæisk plan.

Baggrund for EUs indvandringsplan
Fra minimumsstandarder til harmonisering. Den nye EU Forfatning ville forpligte til at presse på med 2. fase af asyl- og indvandringssystemerne.
Underhusets Tværpolitiske Undersøgelseskomité advarede: “Nogle af Kommissionens forslag for arbejdsprogrammet for de næste 5 års rets- og indenrigsanliggender påvirker politik, der er kernen i national selvstændighed."

Fase 1
  På Det Europæiske Råds møde i Tampere, oktober 1999, enedes EUs regeringschefer om at “arbejde  hen imod at oprette et fælles europæisk asylsystem". Systemet skulle bygge på 2 faser. Første fase er nu næsten til ende, og Forfatningen udstikker rammen for 2. fase.

Januar 2000: Den Europæiske Flygtningefond. Den Første Europæiske Flygtningefond skulle fungere fra 1. jan. 2000 til 31. decbr. 2004. den blev betalt ud af EUs årlige budget. Der var en startsum på 216 millioner euro til at gennemføre beslutningen. Fonden har til hensigt at støtte medlemstaternes handlinger i forbindelse med modtagelse, integration og tilbagesendelse til etablering i hjemlandet. Man er enedes om en ny fond til at dække perioden 2005-2010. 

Januar 2003: Modtagelsesdirektivet, der sætter minimumsstandarder for asylet, som ansøgerne står over for. Direktivet betyder, at ansøgere garanteres retten til arbejde, hvis deres ansøgning tager mere end 6 månder om at komme igennem.

• February 2003: "Dublin 2” aftalen, som udstikker et system, der skal afgøre, hvilket land, der skal tage sig af et asylkrav.

Marts 2004: Definitionen af  et Flygtningedirektiv, der udstikker minimumskriterier for, at man kan betragtes som asylansøger, og flere minimumsstandarder til dem, som får asyl.  Når man har fået bevilget flygtningestatus, skal en flygtning først tildeles opholdstilladelse i mindst 3 år. Direktivet specificerer, at medlemstater skal lette rejser for flygtninge og dem, der  har fået anden beskyttelse, og skal tillade flygtninge adgang til arbejdsmarkedet straks efter, at de har fået bevilget flygtningestatus.  Flygtninge skal have samme rettigheder som landets borgere mht. uddannelse, bolig, social velfærd og sundhedsvæsen.

Og så får de borgerskab, mens de bevarer deres tilknytning til den muslimske verdens umma, og prøver med held på at indføre den i parlamenterne - som Asmaa Habdol-Amid her t.v.

November 2004: Asyl Procedure Direktivet. Direktivet blev aftalt mellem ministre, men uden dets nøgleelement. Ministrene udsatte at nå enighed om en "hvidliste" af "sikre oprindelseslande", idet nogle medlemstater -særligt Sverige - nedlagde protest mod nogle af de foreslåede lande til listen pga. deres menneskerettighedsmeriter. Denne afgørelse var kontroversiel. UNHCR angreb planen og sagde, at den havde "alvorlige bekymringer", og at direktivet ville "give anledning til en virkelig risiko for for brud på internationale love og standarder".

Fase 2 - hen imod minimumsstandarder
Første runde af EUs asyl- og indvandringslovgivning har været kontroversiel nok. Men forslagene, der nu lægges på bordet af EUs asyl og indvandringslovgivning går ud over minimumsstandarderne  og signalerer skridt mod det, der skal blive til et enkelt system til sidst.  Der planlægges at presse yderligere på med skridt, der giver EU mere magt på dette område.

På vej mod fælles asylpolitik
Forfatningstraktaten vil fremme processen med at harmonisere medlemmernes asylpolitik i fuld målestok. Udstrækningen af Kommissionens ærgerrighed kan ses i en meddelelse, den udsendte i febr. 2006, som kræver "oprettelse af et fuldt harmoniseret EU system". Inden 2010 (hvor det Euromediterrane Fællesmarked træder i kraft) tilsigter Kommissionen at have en vifte af metoder, som vil oprette en fælles asylprocedure, en ensrettet status for dem, som søger asyl eller anden beskyttelse med standardiseret oprindelsesland. 

Information, og et enkelt  Europæisk Støttekontor, der skal overse alle fælles asylspørgsmål - som efterlyst af Jacques Barrot d. 18.04.2008.  
Kommissionen planlægger nu at ændre Modtagelsesdirektivet. Reformerne, man står over for, ville udgøre en større forandring og harmonisere modtagelsesbetingelserne, adgang til beskæftigelse, sundhedsvæsen, ret til fri bevægelighed og identifikation og omsorg for sårbare personer. 
Især for Storbritannien er disse spørgsmål følsomme, fordi det er imod at give asylansøgere arbejdsret, da det mener, at det opmuntrer til falske påstande.

                                                                                     Fri muslimsk indvandring til Europa                                                                                 
Skridt mod en fælles indvandringspolitik
Afskaffelsen af den nationale vetoret mht. lovlig indvandring er en af de betydningsfuldeste skridt i den nye Forfatningstraktat, især i betragtning af Kommissionens ambitioner på dette område.
Forfatningen ville give EU ny beføjelse til at afgøre "tredjelandes borgeres ret til lovligt at opholde sig i en medlemstat,"  en pligt til at vedtage love med sigte på at integrere indvandrere og udtrykke krav om, at EU skal skabe en "fælles indvandringspolitik".

Kommissær Franco Frattini er også i gang med at gøre lobbyarbejde for magt til at begynde at forhandle indvandringskvoter med ikke-EU lande på vegne af medlemstater. En særlig “Grønt kort” er opholdstilladelse med det formål at tiltrække højt kvalificerede indvandrere  - hvilket ville tillade indvandreren at arbejde overalt i Europa, når kortet er udstedt af det land, han først vandrede ind i. Endvidere får så indvandreren mange års opholdsret. EU skulle afgøre, hvem der er kvalificeret og lave et harmoniseret system for adgang for sæsonarbejdere.
Kommissionen er også ved at planlægge forholdsregler i retning af at integrere indvandrersamfund i EU , hvilket omfatter "informationspakker for nyankomne økonomiske indvandrere, sprog - og samfundsorienteringskurser for at sikre, at indvandrerne forstår, respekterer og drager fordel af fælles europæiske og nationale værdier.Uddannelses-, opøvnings- og kulturelle initiativer skal fortsætte med at sikre integrationsprocessen.
Kommentar: Det drejer sig her om de såkaldte blue cards - 20 millioner arbejdere med familier fra ikke-EU lande skal over de næste 20 år trækkes ind i EU  - og blive der !!! Som om de tror på mere held med integrationen end hidtil!! Hvorved man forårsager det "hjernedræn", som FN advarer kraftigt imod, og som vil sende disse lande endnu dybere ud i armod!! 

Lige som forslag om "lovlig indvandring" forsøger EU også at harmonisere medlemstaternes måde at gribe illegal indvandring an.
I Juli 2006 udsendte Kommissionen en meddelelse med sigte på at lave en "omfattende EU tilgang til bekæmpelsen af illegal indvandring." Det understregede, at “Solidaritet, gensidig tillid,  og fælles ansvar mellem medlemstaterne er et nøglekrav på et område uden indre grænser, hvilket lægger en særlig byrde mht. presset fra illegal indvandring på medlemstater, der kontrollerer en ydre grænse."
Det har medinddraget betaling for fælles hav- og luftpatrouilleringer  - særligt i Middelhavet , arrangeret af EUs Ydergrænse Agentur.

Et direktiv med sigte på at skabe harmoniserede standarder diskuteres p.t. af EUs ministre. Hvis det vedtages, ville det betyde fælles regler vedr. tilbagesendelse, brug af tvang, midlertidig indespærring og tilbagevenden. Under Forfatningen ville EU også få kompetence til at forhandle tvangsfjernelse og genbosættelse i oprindelseslandet på vegne af medlemstaterne.
Kommissionen presser også på for skabelsen af harmoniseret kriminallovgivning  og straffe til dem, som ansætter illegale indvandrere.  Det har været særlig kontroversielt for mange medlemslande, der ikke mener, at EU har kompetence til at fastsætte  kriminalstraffe på områder som indvandring.

EU Charter for Fundamentale Retigheders virkning på asyl og immigration
Adskillige artikler i Charteret vil også have indflydelse på indvandringen og asyltilfældene.
Artikel 4
Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig, ydmygende behandling eller afstraffelse.
Artikel 15
3. tredjelandes borgere som er berettigede til at arbejde på medlemstaternes område, er berettigede til arbejdsforhold, der svarer til Unionens borgeres.
Artikel 18
Asylretten skal garanteres med skyldig respekt for reglerne i Geneve Konventionen af 28. juli 1951 og New York Protocol af 31. januar 1967 i forbindelse med flygtninges status samt i overensstemmelse med Traktaten, der opretter det Europæiske Fællesskab.
Artikel 19
1. Kollektive udvisninger er forbudt.2. Ingen må flyttes, udvises eller udleveres  til en stat, hvor der er alvorlig risiko for, at han eller hun ville blive udsat for dødsstraf, tortur, eller anden umenneskelig, ydmygende behandling.
Kommentar: Dette forekommer hyklerisk i betragtning af, at EU med Reformtraktaten genindfører dødsstraf.
Artikel 21
1.Enhver diskrimination af nogen som helst grund som nationalitet, køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske  træk, sprog, religion, eller tro, politisk eller anden overbevisning, medlemskab af nationalt mindretal, egenskab, fødsel, alder eller seksuel orientering er forbudt
2. Bevægelsesfrihed og opholdstilladelse skal tildeles borgere fra tredielande, som lovligt bor i et medlemsland i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab. (6.  Euromediterrane Udenrigsministerkonference , Napoli, 2.-3. dec. 2003)
Article 47

1. Enhver, hvis rettigheder og friheder, der er garanteret ved Unionslov, krænkes, har ret til få oprejsning ved en domstol.

Kommentar: Alle disse regler gør det praktisk umuligt at slippe af med personer, som har bedt om opholdstilladelse i EU - selv om de har til hensigt at undergrave vore samfund med vold. Når de først er her, er de sikre på at blive ernæret fyrsteligt af den europæiske slavekaste. Ja, vi inviterer dem selv indenfor!
EU står for disse urimeligheder - og bruger dem som berundelse for at udvide sine magtbeføjelser.