Følgende er en fortsættelse af den forgående artikel på denne blog. Rabat Commitment 2005 - opfølgningen på Barcelona Euromediterranien Deklarationen. Det drejer sig her om en gruppe af regeringsudnævnte demagoger, som forfølger et bestemt mål: Den illuministiske/kapitalistisk-kommunistiske verdensstat. Og disse forslag har vore medier fuldstændig hemmeligholdt - af forståelige grunde!!!

Som fastslået af UNESCO er følgende i centrum for dens interkulturelle dialog: "Rabat Commitment, vedtaget i juni 2005, udgjorde et stort gennembrud mht. at fastlægge konkrete og praktiske skridt på forskellige UNESCO domæner." 
 Rabat Commitment arrangeredes af  UNESCO, Europarådet,   ALECSO,  ISESCO, OIC, Anna Lindh Foundation og Dansk Center for Kultur og Udvikling. I artikel 9 af Det EUROPÆISKE PARLAMENTs OG EUROPARÅDETS
BESLUTNING No 1983/2006/EC  AF 18 December 2006 vedr. Det Europæiske År for Interkulturel Dialog (EYID) 2008 fastslås: Mht. til EYID kan Kommissionen samarbejde med egnede internationale organisationer, især med Europarådet og UNESCO, idet den omhyggeligt sørger for  at sikre EU-deltagelsens synlighed. Så disse principper kan forventes synliggjorte i EUs ungdomsforførelse samt i EYID. Og  det er de  virkelig. Også i SALTO programmerne

Det følgende er de forslag, mødet fremkom med. De bærer præg af et skrivebordsarbejde, som globalisterne imidlertid slavisk følger - ubelærte af erfaringerne fra Muhammedkrisen - og trods en åbenlyst stigende vestlig modvilje mod den islamisering, som Euromediterranien/Mediterranien Unionen vil gennemtvinge ad lovgivningsvejen - uden folkelig opbakning, ja uden folkenes viden derom!.

Konferencen udførte sit arbejde i 3 adskilte arbejdsgrupper, der var enige om at anbefale flg. handlingssæt for opdragelse, kultur samt kommunikation og videnskab.
Bag strategien ligger ønskedrømmen om, at når bare folk taler med hinanden, forstår de hinanden. De ved tilsyneladende ikke, at folk mindst lige så ofte taler sig bort fra hinanden! Hvordan er det f.eks. med ægteskaberne i Vesten?


UNDERVISNING
Generelle anbefalinger:
a) Interkulturel dialog skal baseres på af alle delte værdier og principper om fred, menneskerettigheder, tolerance og demokratisk borgerskab og være en bestanddel af kvalitetsundervisning. Det må derfor tages med i betragtning i fornyelsen af læseplanerne og  forbedringer  i indhold, metoder, læreruddannelse og læreprocessen, hvilket også involverer forældre og samfund. Sådanne dialoger spiller en lige så vigtig rolle for lærebogsrevision, produktion af af nyt undervisningsmateriale og den effektive brug af informations- og kommunikationsteknologi.
b) Undgå overforenklinger og at fremhæve bevidstheden om kulturel uensartethed
c) Integrer interkulturel indlæring i forskoleundervisning  og grundskoleundervisning , mens man fortsætter dermed i de ældre klasser samt den videregående og voksenundervisningen hele livet igennem.
d) Interkulturel dialog skal ind i literaturkampagner ungdomsudvekslinger og sammenkomster. 
e) Interkulturel opdragelse mod vold i skole og samfund. Respekt for forskelle og tage sig af dem på en forstående måde.
f) Information for børn og unge om verdensreligionerne med fokus på deres fælles værdier og etiske synspunkter
g) Adgang til eksisterende uddannelsesnetværk og initiativer, styret af internationale og regionale organisationer

Særlige forslag
a) Nå enighed om definitioner i forbindelse med interkulturel dialog og indlæring.
b) Frem national lovgivning og international regelskabende standarder for at beskytte mod nedgørelse af "den anden" - og læg det ind i skolelæseplanerne.
c) Retningslinier om interkulturel opdragelse,  mht. verdensarv og historieundervisning.
d) Benyt de bedste erfaringer fra  interkulturel opdragelse
e) Udarbejd undervisningsmateriale til interkulturel opdragelse og dialog
f) Interkulturel dialog og engagement skal være kernen i læreruddannelsen.
g) Udvikle elevernes evner til at erhverve livskundskaber med vægt på problemløsning og kritisk tænkning
h) Hold udkig efter  stereotyper i skolebøgerne vedr."den andens" kultur og få dem rettet.
i) Opret et mellemregionalt observatorium vedr. skolebøger for at overvåge stereotyper, fordomme, unøjagtigheder og misforståelser på forskellige emneområder og få dem rettet.
j) Lær sprog som middel til interkulturel dialog - lær modersmål.

Undervis i arabisk i ikke-arabisk-talende lande for at fremme forståelsen!!!

k) Kreative læremetoder: kunst, drama, rollespil, sang og musik.
l) Fysisk opdragelse og sport med vægt på traditionelle spil og sport, ungdomssammenkomst og -udveksling som en vigtig bro til kommunikation mellem kulturerne og ungdommen i særdeleshed.
m) Interkulturel dialog gennem praktiske projekter og udvekslinger  samt konkurrencer, idet man bygger på allerede opnåede positive resultater.
n) Opret priser til belønning for dygtighed i interkulturel udvekslingspraksis. Lav skolefester, som fejrer den kulturelle mangfoldighed.
o) Flere universitetslærestole i interkulturel dialog
p) Drag fordel af og mobiliser bestående netværk til dialog
q) Ungdomsudvekslinger og sommerprogrammer og særlige interkulturelle arrangementer.
r) Audio-visuelt materiale og ICTs 
s) Medieuddannelsesprojekt med fokus på kritisk tænkning
t) Brug af internettet mhp større og bredere virkning af alt dette samt til kontakter.
u) Fuld deltagelse af piger og kvinder fra planlægning til udførelsen.

KULTUR
a) Centrale begreber i dialogen mellem civilisationer og kulturer skal revideres af kompetente organisationer og akademikere for at få definitioner, som virkelig kan danne basis for at fremme dialogen
Der skal lægges vægt på fælles træk frem for på forskelle.
b) Der er særligt påtrængende behov for at tackle og gøre det af med uvidenhed, stereotyper  og forkastelse af den anden. Men det kræver stærk politisk vilje og engagement fra alle parter.

 Særlige forslag
a) Regeringer - særligt i den arabiske verden - bør indgå to- og mangesidede kulturelle aftaler som dialogplatforme.
b) Tilstrækkelige og forudsigelige regeringsmidler til dialogen. Især til kulturelle  græsrodsbevægelser med sigte på at styrke kvinder og ungdommen.
Civilsamfundsorganisationer bør oprettes til at opmuntre og overvåge gennemførelsen af kulturelle projekter.
c) Dokumentere og analysere “bedste metoder” i dialogen.
d) Egnet undervisningsmateriale  med hjælp fra Global Alliance for Cultural Diversity (UNESCO).
e) Styrke kreativiteten med hjælp af programmer fra regeringer og internationale organisationer.   

f) Historieundervisningen bør kædes sammen med læren om kunst for børn så de kan lære verdenskunsten - uden at skulle bruge sprog.
g) Gør museer mere bredtfavnende og lav dem om til virkelige multikulturelle rum.
h) Brug musikkens magt og kreativitet.Det er en lovende fornyelse.
i) Konsortier bør oversætte og offentliggøre de store klassikere. 

KOMMUNIKATION
Generelle anbefalinger
a) Kommunikation har opdragende elementer.
b)
Uddannelsessystemet og medierne har en rolle at spille for at undgå provinsialisme og bidrage til skabelsen af intekulturel dialog.
c) Opret undervisnings- og medieprojekter, der fokuserer på gensidig information og bekæmpelsen af uvidenhed mellem Vesten og den islamiske verden.
d) Dialog ansigt til ansigt spiller en vigtig rolle for skabelsen af gensidig tillid.
e) Medie-professionelle med evne til at tackle interkulturelle spørgsmål i multikulturelle samfund - særligt i Vesten.
f) I den arabiske verden bør medier opmuntres til at genspejle regionens virkeligt rige forskelligheder og tjene alle befolkningslag.
g) Mediefolk bør diskutere etik og professionelle standarder.
h) Brug internettet til at øge muligheden for let kommunikation.

Særlige forslag

a) Fællesaktiviteter for kommunikations- og informationseksperter.
Sammenknyttede projekter på alle niveauer
Fællesproduktion af udsendelser, aviser, magaziner, og websites af journalister fra forskellige kulturelle baggrunde.
 • Oprettelse af en satellitkanal for interkulturel dialog på ikke-kommerciel basis - betalt af private og offentlige kilder.
• Reportagehold til særlige områder/begivenheder skal fremme samarbejde mellem fagfolk med forskellig kulturel baggrund. 
Journalistskole samarbejde, incl. fælles læseplansudvikling, særligt vedr. multikulturel reportage samt udvekslingsprogrammer for studerende og lærere  
Stiftelse af pris som belønning for bedste medieprodukt om multikulturel dialog.
b) Kapacitetsopbygning,
Udvikle oplæring, der skal bekæmpe stereotyper, fremme kendsgerninge-baseret journalistik og konflikt-følsom reportagevirksomhed. 
• Fremme af sprogtræning for mediefolk, så folk med mindre uddannelse kan forstå dem - og dialogen derved fremmes. Sæt lokale mindretalssamfund i stand til at bruge medierne for at få og udbrede information med sigte på at leve sammen
Sæt folk i stand til kritisk at analysere mediebudskaberne
• Sæt fagfolk i stand til at oprette en offentlig internetadresse med information på forskellige sprog
c) Forskning
• Foretag studier af fremstillingen af forskellige kulturer  og civilisationer i medierne og af former for (selv)censur og deres virkning i både Vesten og arabiske medier.
• Gennemfør virkningsanalyse af større interkulturelle begivenheder og initiativer og udbred resultaterne.

Partnerorganisationerne forpligter sig til gennemførelse af de forskellige ovenanførte anbefalinger.
Europarådet vil være med til disse bestræbelser som iagttager.

Tilbage står vi med spørgsmålet: Hvad er formålet med en så radikal omvæltning af vores samfund, religion og kultur til fordel for en ideologi, som kaster os mange hundrede år tilbage i tiden? Undfanget i hjertet af islam.
Svaret er: Den Nye Verdensordens Enverdensstat der fejer al den vestlige kultur og religion væk. Skulle nogen være i tvivl om viljen dertil, så se engang på Euro-Med kalenderen 2008.

Deltagerne udtrykte over for kong Muhammed VI deres dybe værdsættelse af de glimrende faciliteter og støtten. De takkede de sponsorerende organisationer, særligt ISESCO, hvis opgave er at hindre muslimers integration i ikke-muslimske lande samt at udbrede islam i hele verden i flg. dens charterartikler 4 og 5a, for dens uvurderlige bidrag