EU har løjet igen: For at få franskmænd og hollændere til at stemme ja til Forfatningstraktaten "udvandede" EU den meget omstridte "EU Servicelov". Nu bekræfter 2 domme fra EU-Domstolen (ECJ) den fare, som denne lov alligevel indeholdt: I flg. professor  Jonas Malmberg, Universitetet i Uppsala, har ECJ gennem Vaxholm-dommen  genindført en kontroversiel Bestemmelse i EUs Service Lov  Muligheden var der altså hele tiden - trods EUs løfter.

EUs 4 friheder er på kant med den sociale sikkerhed og de europæiske fagforeningers rettigheder. Og fagforeningerne har tabt.
Følgerne af 2 EU-domstolsdomme kan vise sig vidtrækkende, idet de irske fagforeninger antyder, at dette vil få deres medlemmer til at stemme nej til EUs Forfatnings-Reformtraktat. 
Og det kan vise sig afgørende, idet i nov. 2007 kun 25% af irerne  ville stemme for Lissabon-traktaten.
 
I dec. 2007, begrænsede 2 Europa Retskendelser fagforeningernes ret til at aktionere. Sagerne har vakt stor opmærksomhed, fordi 2 principper, som er fastlagt i EU-traktaterne - selskabers frihed til at slå sig ned i et hvilket som helst medlemsland og arbejdernes ret til fællesaktion for at modvirke forretningsafgørelser, som påvirker deres rettigheder - her klart er i konflikt med hinanden. 
1. Viking Line
truede med at indregistrere et finsk skib, der sejler mellem Helsinki og Tallinn, i et andet EU-land, Estland, og så besejle finsk farvand som sædvanligt med estisk besætning til meget lavere hyre. Det Internationale Transportforbund og det Finske Sømandforbund truede med at aktionere. Sagen blev forelagt først den finske Arbejdsret, den engelske London Commercial Court- og derfra henvist til EU-domstolen i Luxembourg (ECJ) i nov. 2005.
23. maj (EurActiv 24/05/07), udtrykte EU-generaladvokat Miguel Poiares Maduro det synspunkt , at fagforeningerne kunne strejke for at få et selskab til at holde op med at flytte til et andet sted i EU - når blot dette ikke delte arbejdsmarkedet langs nationale linier eller forhindrede et flyttet selskab i at gøre tjenesteydelser i et andet medlemsland. ECJ følger i mere end 90% af tilfældene generaladvokatens henstilling.

Efter ECJs mening er det EU-staternes opgave at dømme om det passende i en strejke i hvert enkelt tilfælde.
ECJ’s fund bliver nu sendt tilbage til Court of Appeal i London, der skal bruge dem til at afsige endelig kendelse.

2. Firmaet Laval  opførte i 2004 skolebygninger i Vaxholm nær Stockholm og betalte sine lettiske ansatte efter lettisk tarif. Fordi foretagendet afslog at følge svenske  kollektive arbejdsmarkedsaftaler, organiserede fagforeningerne strejke og boykot. Der blev en retssag ud af det -og den svenske arbejdsret kaldte ECJ til assistance.

18 december, 2007, afsagde ECJ dom om, at det svenske bygningsarbejderforbund var gået for vidt mod Laval.  I en foreløbig kendelse skulle det afklares, om strejker er tilladte efter EU-lovgivningen for at tvinge udenlandske selskaber til at følge den kollektive svenske arbejdsmarkedsaftale også for udenlandske arbejdere på svensk grund.
Dette spørgsmål er nu afgjort. Dommerne bekræftede retten til at strejke, men erklærede, at strejkerne og boykotten mod Laval var uforenelige  med EUs direktiver.

Frygt for "social dumpning"
Fagforeningerne anser dommen for et angreb på eksisterende lønaftaler og frygter løndumpning . Den europæiske fagforeningssammenslutning (ETUC) forventer, at lovændring bliver resultatet af denne kendelse i alle EU-lande, som har tiltrådt EUs Udstationeringsdirectiv. ECJ har nu erklæret i begge tilfælde, at EU-reglerne om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft yder private firmaer beskyttelse mod aktioner fra fagforeningsside.  Med andre ord overtrumfer arbejdsgiverens frie etableringsret retten til at aktionere.  ”EU-Domstolen har nu givet sig selv mulighed for at granske lovlighed og omfang af enhver given uoverensstemmelse og virkning på arbejdsgiveren," siger advokat Richard Arthur fra Thompson.

"Dette sætter lys på den kendsgerning, at direktivet om udstationerede arbejdere har til formål at fjerne hindringer mod firmaers ret til at yde tjenester udenlands - ikke til at sikre arbejderne socialt. Faktisk er det en mekanisme til at eksportere lavløn til andre medlemsstater."

Artikel 28 i Charteret, vedføjet den omdøbte EU forfatning, siger, at arbejdere  i fællesskab kan aktionere for at beskytte deres interesser, incl. strejker. Men en forklaring i Erklæring 12 uddyber dette: "Grænserne for udøvelse af fælles aktion henhører under nationale love og praksis."
Desuden kan hele Charteret ophæves på ethvert tidspunkt for at beskytte "EUs almene interesser" eller hvis det forstyrrer "en glat funktion af markedet".

"Vi har fået at vide, at vor ret til at strejke er fundamental - men ikke så fundamental som tjenesteydelsers frie bevægelighed," siger  John Monks, chef for den Europæiske  Fagforeningssammenslutning (ETUC) på et møde i Bruxelles 26. febr. 2008. "Deres kendelser kan skade blokkens socialpolitik-resultater ved lovmedholdeligt at indføre, hvad han kalder "tilladelse til socialdumping".

Politisk betydning af EU-domstolens kendelse
Det irske Labour MEP Proinsias de Rossa advarede om, at spørgsmålet vil blive opfanget af EU-modstandere  forud den planlagte afstemning i Irland om EU-traktaten, idet fagforeningsorganisationerne er modvillige mod at godkende traktaten.

Tidligere på måneden (febr.2008) bad danske socialdemokrater regeringen om at søge garantier mht. det kollektive arbejdsmarkedsaftalesystem, før EUs nye traktat ratificeres. 

Men naturligvis må man betvivle værdien af en sådan garanti fra det helt urtroværdige EU efter disse 2 retssager.

Dette synes at være indstillingen mod EU i Irland før afstemningen om Forfatnings-Reformtraktaten. Og de 2 EU-arbejdsmarkedsdomme vil uden tvivl forstærke denne indstilling. Det giver os jo håb om et nej!

I de nordiske lande ses EU-Domstolens domme som undergravende for landenes socialmodel , der ofte roses for at sikre god balance mellem fleksibel arbejdskraft og sikkerhed for arbejderne.  "Ved Vaxholm dommen tromler EU hen over fagforeningsretten til at blokere et selskab, når østeuropæiske arbejdere får små lønninger," sagde det danske centrum-venstre MEP Ole Christensen på et møde i Bruxelles mandag. Det svenske MEP Jan Andersson gav udtryk for lignende bekymringer. "Hvis det bliver almindeligt, at et land kan gå ind og konkurrere med meget lavere lønninger, så bryder Helvede løs! sagde han og påpegede, at næste EU-udvidelser kunne bringe lande ind med lavere lønninger end dem, som kom til i 2004.

Grunden til den fransk-hollandske forkastelse af EU Forfatningen er hermed genindført.
Nogle eksperter hævder, at Vaxholm-dommen praktisk har genbekræftet det forkastede og mest kontroversielle element: EU Serviceloven, der menes medansvarlig for forkastelsen af EU Forfatningen. Loven blev siden stærkt udvandet.  Dens kerneindhold var princippet om oprindelsesland, hvorefter EU-medlemstater kunne yde tjenesteydelser i andre EU-lande til samme betaling og efter samme socialregler som i det land, de var baserede i.

Men EU-Kommissionen afviser arrogant sådanne argumenter
EU socialpolitikkommissær Vladimir Spidla sagde, at Vaxholmkendelsen er "en afbalanceret dom, som til fulde respekterer medlemstaternes valg og organisation af faglige forhold, incl. den nordiske socialmodel."  

Nu er det så op til irerne at besvare denne arrogance på passende måde ved deres folkeafstemning om EU Traktaten!!