Financial-times-world-government

PTH!! Konspirationsteori! Hvor ofte har jeg hørt dette udråb i forhold til mine artikler. Hvis du hører til de folk, der siger således,  beder jeg dig om at læse, hvad en af verdens mest anerkendte og respekterede aviser skriver om dette emne - for din egen og dine børns skyld.

Lederartikel af Gideon Rachman, Financial Times, den 8. december 2008 :
"Jeg har aldrig troet, at der er en hemmelig FN-sammensværgelse om at overtage USA. Jeg har aldrig set sorte helikoptere svævende på himlen over Montana. Men for første gang i mit liv, tror jeg , at dannelsen af en slags global regering er plausibel.

En "verdensregering" vil indebære meget mere end samarbejde mellem nationer. Det ville være en enhed med stats-lignende egenskaber, som bakkes op af et sæt love.

Den Europæiske Union har allerede oprettet en kontinental regering for 27 lande, hvilket kunne være en model. EU har en højesteret, en valuta, tusindvis af sider lov, en stor borgerservice og evnen til at anvende militær magt.
Så kunne den europæiske model bruges globalt? Der er tre grunde til at tro, at det kan den måske.

For det første er det stadig mere klart, at de vanskeligste problemer i de nationale regeringer er af international karakter: Der er global opvarmning, en global finansiel krise og en "global krig mod terror".

For det andet kan det gøres. Transport- og kommunikationsrevolutioner har fået verden til at skrumpe, så som Geoffrey Blainey, en fremtrædende australsk historiker, har skrevet: "For første gang i menneskets historie,  er verdensregering af en slags nu mulig." Hr. Blainey forudser et forsøg på at danne en verdensregering på et eller andet tidspunkt i løbet af de næste to århundreder, hvilket er en usædvanlig lang tidshorisont for den gennemsnitlige avis.

Men - det tredje punkt - en ændring i den politiske atmosfære antyder, at "global governance/verdensstyring" kunne komme langt hurtigere end det. Den finansielle krise og klimaændringer er med til at skubbe de nationale regeringer i retning af globale løsninger, selv i lande som Kina og USA, der traditionelt hårdt vogter over den nationale suverænitet.
Barack Obama, Amerika's kommende præsident, deler ikke Bush-administrationens foragt for internationale aftaler og traktater. I sin bog, The Audacity of Hope, fremførte han, at: "Når verdens eneste supermagt med vilje holder igen på sin magt og overholder de internationalt aftalte standarder for god opførsel, så sender det et signal om, at disse regler er værd at følge." Den betydning, som hr. Obama tillægger  FN, vises af den kendsgerning, at han har udpeget Susan Rice, en af hans nærmeste hjælpere, som USA's ambassadør i FN, og givet hende en plads i regeringen.
En forsmag på de tanker, der cirkulerer omkring Obama er afgivet af en nylig rapport fra den administrerende Global Insecurity Projekt (MGI), hvis lille amerikanske rådgivergruppe omfatter John Podesta, manden der forestår hr. Obama overgangsteam, og Strobe Talbott, formanden for Brookings Institution, hvorfra Ms Rice netop dukkede op.

MGI rapporten argumenterer for oprettelsen af en FN-højkommissær for antiterror-aktivitet, en juridisk bindende klima-forandringsaftale forhandlet i regi af FN og oprettelsen af en 50.000 mand stor FN-fredsstyrke. Når landene har givet tilsagn om tropper til denne reservehær, ville FN have førsteret til at gøre krav på dem.

Det er den slags idéer, som får folk til at gribe til deres rifler i America´s Tale-Radios kerneland. Klar over den politiske følsomhed mht. sine tanker vælger MGI rapporten udglattende sprog. Den understreger behovet for amerikansk lederskab og bruger udtrykket, "ansvarlig suverænitet" - når man henfører til det internationalt samarbejde - snarere end den mere radikalt klingende sætning , der foretrækkes i Europa: "delt suverænitet". Det tales der også om "global governance" i stedet for verdensregering.

Men nogle europæiske tænkere mener, at de erkender, hvad der foregår. Jacques Attali, en rådgiver for præsident Nicolas Sarkozy i Frankrig, hævder, at: "Global governance er blot en eufemisme for global regering." Så vidt ham angår, er han for en eller anden form for global regering, og den kan ikke komme hurtigt nok. Hr. Attali mener, at "kernen i den internationale finansielle krise er, at vi har de globale finansielle markeder, og ingen global fælles lovgivning".

Så det ser ud til, at alt er på plads. For første gang siden homo sapiens begyndte at tegne kruseduller på hulevægge, er der et argument, en lejlighed og et middel til at gøre alvorlige skridt i retning af en verdensregering.

Men lad os ikke rives med. Selv om det forekommer realistisk, at en slags verdensregering kan opstå i løbet af det næste århundrede, vil tiltag i retning af "global governance/verdensstyring" her og nu være en smertefuld, langsom proces.
Der findes gode og dårlige grunde til det. Den dårlige grund er mangel på vilje og beslutsomhed hos en del af de nationale, politiske ledere, der - selv om de måske gerne taler om "en planet i fare" - i sidste ende stadig er langt mere fokuseret på deres næste valg derhjemme.
Men dette "problem" hentyder også til en mere velkommen grund, hvorfor fremskridt med hensyn til global styring vil blive en langsom kælketur. Selv i EU - den centrale lov-baserede internationale regering - er idéen er stadig upopulær. EU har lidt en række ydmygende nederlag ved folkeafstemninger, når planerne for "stadig snævrere union" er blevet henlagt til vælgerne. I almindelighed er Unionen vokset hurtigst, når vidtrækkende aftaler er blevet godkendt af teknokrater og politikere - og derefter presset igennem uden direkte inddragning af vælgerne. International regering har tendens til kun at være effektiv, når den er anti-demokratisk.

Verdens mest presserende politiske problemer kan meget vel være af international karakter, men den gennemsnitlige borgers politiske identitet ligger urokkeligt forankret i det lokale. Indtil nogen knækker dette problem, kan planen for verdensregeringen blive nødt til at forblive låst væk i en sikker FN-boks. "

Kommentar
Denne lederartikel kan ses som en klar henvisning til den Nye Verdensordens illuminat- planer.
Dette kan være den vigtigste artikel, der er bragt på denne blog.

"Det er muligt - alt er på plads for den kommende verdensregering", og så kommer den nødvendigvis. "Det bliver en smertefuld proces". Illuminaterne / illuministerne  og her, og her og her og her - lige som EU erklærer sig illuministisk (explanatory statement) - bag dette djævelskab ved det, og derforfølger de tilsyneladende Albert Pikes  opskrift på at indføre deres verdensrepublik og verdensregering: Totalt kaos efter at have sluppet et vildt pandæmonium af anarkister, nihilister og anti-kristne løs foruden en begrænset atomkrig - hvorefter de overlevende folk i verden vil skrige efter verdensregering - varetaget af de djævle, der slipper alle disse katastrofer løs på dem!
Var det dette scenario som Illuminati CFRerne , nemlig Joe Biden og Colin Powell talte om for nylig, da de garanterede os en stor prøvelse?

Lad os se på et par lluminati citater:
Sept. 23, 1994 David-Rockefeller: "Den foreliggende mulighed, hvor en virkelig fredelig og indbyrdes afhængig verdensorden bygges, vil ikke være åben længe - Vi er på randen af en global omdannelse. Det eneste, vi har brug for, er den rigtige, store krise, og nationerne vil acceptere den nye verdensorden. " Lyder som en indrømmelse af skyld for den 11 september 2001 og andre begivenheder efter 1994!

"Vi vil få verdensregering, uanset om vi kan lide det eller ej. Det eneste spørgsmål er, om
verdensregeringen vil blive opnået ved erobring eller samtykke. " - Erklæring over for
USA's senat den 7. februar 1950 af James Paul Warburg  - søn af Fed-stifter Paul Warburg

"I dag ville amerikanerne blive forarget, hvis FN-tropper betrådte Los Angeles for at genoprette ro og orden; i morgen de vil være taknemmelige! Det gælder især, hvis de fik at vide, at der var en trussel udefra, hvad enten reel eller propagandaopdigtet, som truede selve vores eksistens. Da er det, at alle mennesker i verden vil bønfalde verdens ledere om at forløse dem fra det onde. Den ene ting, hver mand frygter, er det ukendte. Når de bliver præsenteret for dette scenario, vil individuelle rettigheder villigt blive opgivet for garantien for deres velvære, som ydes dem af deres verdensregering."
Henry Kissinger d. 5/21/92 Bilderberg-konferencen i Evian, Frankrig

En af mine kommende artikler omhandler hemmelig samarbejdsaftale mellem NATO og FN med det formål at kontrollere verden.

En dansk digter, Valdemar Rørdam, skrev 100 år siden: "Vi ved, at sprænges kan en klippe, tvinges kan en elv. Men forgå kan ej et folk, der ikke vil det selv."
Vi kan klare det, hvis vi er villige til at betale prisen for det - og hvis vi ved, hvad og hvem vi er oppe imod.