Vedr. oversigt over Euromediterranien og Middlehavsunionen se her

Al Jazeera 11. Febr. , 2007: Et 2-dages hemmeligt møde på Malta mellem 9 EU lande og 12 medlemstater fra den Arabiske Liga på udenrigsministerplan, med deltagelse af bl.a.

Spanien, Italien, Irland, Ægypten, Jordan og Saudi Arabien. Michael Frendo, Malta’s udenrigsminister, sagde, at mødet ville dække inter-Kulturel dialog, global opvarmning, energi, sikkerhed, immigration og øconomisk udvikling. Mellemøstkrisen forventes diskuteret. “At bringe disse 2 verdener sammen på Malta er i sig selv et politisk budskab til gunst for moderat politik og imod ekstremisme og deling,” sagde Frendo.

Europa tabte krigen mod jihad ved at benægte dens eksistens (Bat Ye´or).
“Europæiske ledere hævder, at islam er en vigtig del af Europas civilisation. Denne påstand er nødvendig for den Euro-Mediterrane sameksistens, som - tror de europæiskee politikere - garanterer fred. De tror, at fred drejer sig om vedvarende europæiske indrømmelser vedr. deres kultur og identitet og kulturens opløsning.”  (Bat Ye´or)

Løsningen af den israelsk-Palæstinensiske konflikt er nødvendig for at give Barcelona-processen en central rolle i regionen ( Bat Ye´or , og  Nadia Mushtaq Abbasi
(Research Fellow at the Institute of Strategic Studies, Islamabad)

Kræfter bag det planlagte Euromediterrane Imperium

I flg. Bat Ye´or (Eurabia 2005) var den Europæisk-Arabiske Dialog en følge af franske bestræbelser i retning af at danne og lede en ny stormagt som modvægt til USA. Dette blev forstærket af oliekrisen efter Yom Kippur krigen, hvor EF-landene på et møde i København i dec. 1973 underkastede sig islam. Siden da har alle europæiske møder med  OIC, ISESCO, og den Arabiske Liga i flg. Bat Ye´or været krybende underkastelse under araberne, som har dikteret censur af vore medier og indoktrinering af islamisk kultur og ideologi ved Europas universiteter (Eurabia 2005).

Årsag til udviklingen af det “Euromediterrane Partnerskab”

Nogle tror, at tørsten efter olie er den største motivation for den europæiske underkastelse under islam.  For mig synes det ikke troligt af adskillige grunde:
1.
Vestens anstrengelser for at udvikle alternative energikilder blev lidet intensiverede efter oliekrisen i 1973. Til og med gik man i gang med at afvikle atomkraftværker. Det tyder ikke på politisk frygt for islam.
2. Sandsynligvis er oliefyrsterne mindst lige så afhængige af vore oliepenge, som vi er af olien: Ingen penge eller mad til de sultne arabiske masser betyder sult, revolution og styrtning af de siddende araberdynastier.
3.
Hvis vor underkastelse skyldtes politisk frygt, ville de have gjort så lidt som muligt for at undgå olieembargo. I stedet har europæernes ledere i flg. Bat Ye´or taget initiativet til hvert eneste skridt i den Europæisk-Arabiske dialog (EAD) og til Euromediterranien. De har ganske unødvendigt bragt rædselen ind i vore dagligstuer ved den indvandring, som ledsager det “Euromediterrane Partnerskab” - under rigtigt dårlige påskud som henvisning til faldende fødselstal, som de selv satte i gang med den frie abort.
4.
Spørgsmålet om forbindelsen mellem EF og de arabiske lande er meget ældre end 1973-krisen. Den begyndte i begyndelsen af 1960´erne, da Frankrig betonede nødvendigheden af at forstærke den gensidige handel, der fulgte af mange års koloniforbindelser.  Heri er Bat Ye´or enig (Eurabia 2005).
5.
Andreas von Retyi (Bilderberg, Kopp Verlag, Rottenburg 2006) har en anden forklaring på oliekrisen i 1973: Indflydelse fra Bilderberggruppen, som på sit Saltsjöbaden møde i 1973 - før Yom Kippur krigen - ønskede at 4-doble oliepriserne og brugte Yom Kippur krigen dertil v.hj.a. den tvetungede Henry Kissinger, der bedrev penduldiplomati – mens den saudiske olieminister, Yamani, gjorde sit yderste for at hindre krisen.

Hvad ligger der bag det Euromediterrane Partnerskab?

Dette betyder ikke, at araberne ikke skubber på for at sprede deres islamiske ideologi. For det gør de på anmassende vis.     Men det betyder, at de bliver inviteret til at gøre det af vore politikere og medier, som er gjort korrupte af den største koncentration af kapital og medier, verden nogen sinde har oplevet - udgående fra lederne af Den Nye Verdensorden, som også financierede   den russiske, kommunistiske og  nazisternes samfundsomstyrtninger. Derfor har vore medier i 12 år været tavse som østers om Euromediterranien Projektet – og i 34 år om  EAD. Disse processer er derfor praktisk taget ukendte for europæerne.

Lovgrundlaget for Euromediterranien
findes i Romtraktatens paragraf 131, hvori står, at “Medlemstaterne er enige om at associere med fællesskabet de ikke-europæiske lande og territorier, som har særlig tilknytning til  Belgien, Frankrig, Italien, the Holland og Storbritannien”. Manden, som gjorde forarbejdet til det Euromediterrane Projekt var EU-Kommissionsformand Jacques Delors, som er æresmedlem af David Rrockefellers Club of Rome. Den Europæiske Kommission under forsæde af Jacques Delors, startede i 1990 den “Fornyede  Mediterrane Politik”. “Formålet med at lære at leve sammen blev skitseret af World Commission on Education for  21. Century under den tidligere præsident for Europakommissionen, Jacques Delors“.

“Formelle uddannelsessystemer skal tilpasses  …. daglig udøvelse af tolerance ved tillade andres synspunkter.  Takket være Kommissions- præsident Jacques Delors´og hans efterfølgeres personlige engagement har uformelle konsultationer fundet sted mellem EU-embedsmænd og og de forskellige kirker, religioner og tankeskoler i Europa siden 1980erne,” dvs. “vi er ikke forskellige. Lad os blot tale sammen - så får du også lyst til at bære burka! For dit velbefindendes skyld” !!

Barcelona Declarationen/Euromediterranienerklæringen
Skab en region med fælles sikkerhed og velstand genem:
1. Politiske og sikkerhedsforholdsregler 2. Financiel and økonomiske forholdsregler med massive investeringer gennem  MEDA og Den Europæiske Investeringsbank - samt et fællesmarked inden 2010.  3. Kulturelle og sociale forholdsregler.

Foto fra De Forenende Arabiske Emirater. Da den muslimske umma (nation) stræber efter verdensherredømmet - hvorfor baner vi så vejen for det herredømme? Oliestaterne svømmer i vore penge, som vi har betalt for deres olie. Hvorfor lader vi ikke dem betale for deres fattige brødre i Muhammed?

I flg. referatet fra  9. Euromediterranean Foreign Minister Conference, Nov. 2007 har Mauretanien og Albanien nu også sluttet sig til EUs  Euromediterrane Partnerskab, som endvidere omfatter:  Algeriet, Marokko, Tunesien, Ægypten, Det Palæstinensiske Selvstyre, Jordan, Syrien, Libanon, Tyrkiet og Israel.
3 uger efter 11. september 2001, mødtes de Euromediterrane udenrigsministre i Bruxelles og kom  med flg. udtalelse: “Ministrene forkastede det som både farligt og ubegrundet, at terrorisme er lig med den arabiske og muslimske verden. I denne forbindelse blev vigtigheden af Barcelonaprocessen fremhævet af alle… til at fremme dialog mellem ligestillede civilisationer.” (Referat from 5.-6. 10. 2001 in Bruxelles). Dette har lige siden været EUs holdning!

Napoli 2003: D. 2.-3. dec. lovede EU “partnerlandene” EUs 4 fundamentale rettigheder: Fri bevægelighed for kapital, tjenesteydelser, varer og mennesker ved “økonomiske og demokratiske fremskridt” - som bekræftet af statsminister Fogh Rasmussen. Dette står i et referat der er udkommet 28.11-2003, dvs. 4-5 dage før dette skandaløse udenrigsministermøde! Desuden vedtog denne VI. Euromediterane Udenrigsministerkonference 

Anna Lindh Foundation, en institution, der skal skabe et Euromediterrant område uden “os” og “dem” ved at hjernevaske vor ungdom til multikulturalisme. Idet den ved, at islam ikke kan/må rokke sig en tomme, ser EU kun en udvej for at nå sit mål: At fjerne de sidste rester af vor kultur, religion og nationalfølelse effektivt og indføre shariaen - som foreslået af den engelske Canterbury-ærkebisp.

For at hjælpe den udvikling på vej er der Dansk Center for Kultur og Udvikling under udenrigsministeriet, de forskellige EM-ungdomsorganisationer medierne, og her , og her, og her og her og her og her samt UNESCOs Kulturkonvention .

Derudover blev Alliance of Civilzations (AC) grundlagt af Spaniens premierminister Zapatero, Tyrkiets Erdogan og FNs Kofi Annan for at fremme dette program. Den synes at flirte med global New Age Religion. Den skal åbenbart slås sammen med European neighbour policy (se nedenfor) i 2009. D. 15. jan.  2008, sagde  Benita Ferrero Waldner, EU Kommissær for Udvortes Anliggender, på et møde med AC: “Vi støtter Alliance of Civilizations aktiviteter med at finde nye måder at bruge massemedierne på til at fremme den tvær-kulturelle forståelse - men de vil kun lykkes, når der er effektiv ytringsfrihed og information!!  Et hovedformål med det Europæiske År for Interkulturel Dialog er at mobilisere civilsamfundet. Hvordan kan vi ellers bygge broer mellem samfund og folkeslag?” Skidt være med os almindelige ignoranter!
Men det Euromediterrane Partnerskab var ikke tilfredsstillende. For mens EU opfattede den frivillige Barcelona-erklæring som juridisk bindende, tog muslimerne kun det, de kunne bruge - og bekymrede sig ikke om forpligtelserne. Så i 2004 kom der et nyt EU-initiativ for at sikre handel og indvandring:

Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP)

EU tilbyder vore naboer en priviligeret forpligtelse til fælles værdier (demokrati, menneskerettigheder, lovens gyldighed, god regeringsførelse, markedsøkonomiprincipper og bæredygtig udvikling). ENP går ud over eksisterende forbindelser og tilbyder et dybere politisk forhold og økonomisk integration. Ambitionsniveauet afhænger af, i hvilket omfang disse værdier deles. ENP forbliver adskilt fra udvidelsesprocessen, skønt det ikke udgør noget forhåndsskøn om, hvordan forbindelsen med europæiske naboer kan udvikle sig i fremtiden.”

Det centrale element i ENP er de bilaterale ENP Aktionsplaner, som EU og partneren enes om. Disse fastsætter et program for politiske og økonomiske reformer med kort- og middelfristede aftaler. Igangsættelse af ENP-aktionsplaner er undervejs. Den Europæiske Naboskabspolitik gælder for EUs umiddelbare naboer via land eller hav– Algeriet, Armenien, Azerbaijan, Hviderusland, Ægypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Moldova, Marokko, Det Palæstininensiske Selvstyre, Syrien, Tunisien og Ukraine. Skønt Rusland også er nabo udvikles vore forbindelser i stedet gennem  et Strategisk Partnerskab.

For de lande, som er ladet ude af udvidelses processen tilbyder EU andel i dets indre marked og yderligere integration og åbning i retning af at fremme de 4 bevægelsesfriheder: for personer, varer, kapital og tjemnesteydelser. Til gengæld forventer EU, at disse lande gør politiske og økonomiske reformer.

I sin General Report 2007 oplyser EU Kommissionen, at 4.08 milliarder Euro er afsat til ENP. 800 millioner euro blev givet til palæstinenserne i 2007 Samt at man 11.04.2007 lancerede Sortehavssynergien: et regionalt initiativ for landene omkring Sortehavet. I en kommunikation af 5.dec. 2007 gik EU ind for “en stærk ENP for at forbedre handel og bevægelighed“. Og skriver, at “i forhandlinger med partnerne fra det sydlige Middelhav fortsatte man med at forstærke forbindelserne mhp. på Frihandelsområdet inden 2010 med liberalisering af tjenesteydelser og sammenhængende landbrugs- og fiskeripolitik”. 15. marts kritiserede EU Parlamentet EU for at gøre for lidt for at skabe 2010 Frihandelsområdet. Marokko roses for fremskridt. 

Hvor vil denne udvidelsesmani ende?
Først havde EU 10 Euromediterrane partnere, så 13 , så 16 ENP lande, som ved passende fremskridt kan komme med i “EU” – skønt de fleste af dem er uden for Europa. Og nu Sortehavssynergien! Sågar skriver Nadia Mushtaq Abbasi, at EU tager sigte på den Persiske Golf!!

I mit næste indlæg vil jeg gå ind på EUs rolle i globaliseringens videre sammenhæng.