"Nogle af de største mænd i USA, inden for handel og produktion, er bange for nogen, er bange for noget. De ved, at der er en magt et eller andet sted så organiseret, så subtil, så vågen, så forbundet, så færdig, så omsiggribende, at de hellere ikke må tale højere end deres åndedræt, når de taler  fordømmende om det." (Woodrow Wilson 1913).

James Wolfenson, præs.for Verdensbanken, CFR-medlem, på David Rockefellers 90 års fødselsdag,  23. maj 2003: "Så hvilken forfærdelig, uledet verden det må have været, som ikke havde denne gruppe af folk (Council on Foreign Relations - CFR) til at lede sig."

Se denne video (4,32 min) om Council on Foreign Relations - de Forenede Staters usynlige regering.

Sidste år lancerede den en European Council on Foreign Relations gennem bin Laden-partner, George Soros. I lang tid har der været en Tysk Council on Foreign Relations.


AMPP
: US Sen. Barry Goldwater (1979) - præsidentkandidat i 1980
"Det amerikanske folk fik at vide, at de havde et valg, når de stemte til ptæsidentvalg. Men med nogle få hæderlige  undtagelser har præsidentkandidater i årtier været CFR medlemmer. David Rockefeller er den mest iøjnefaldende repræsentant i dag af den herskende klasse, et multinationalt broderskab af mænd, der former den globale økonomi.

Og når vi skifter præsidenter, er det underforstået, at det skal betyde, at vælgerne bestiller en ændring i den nationale politik. Siden 1945 har tre forskellige Republikanere siddet i Det Hvide Hus i 16 år, og fire demokrater har indehaft denne mest magtfulde post i 17 år. Med undtagelse af de første syv år af Eisenhower-administration, har der ikke har været nogen mærkbar ændring i udenrigs-eller indenrigspolitisk retning. Der har været en stor omsætning i personale, men ingen ændring i politik.

1. Udenrigsministeren
I 1939, besøgte to medlemmer af Council on Foreign Relations Udenrigsmministeriet for at tilbyde Rådets tjenester.
De foreslog at lave forskning og komme med anbefalinger til afdelingen, uden formel overdragelse eller ansvar, især på områderne sikkerhed forsvarsmateriel, økonomiske og finansielle problemer, politiske problemer, og territoriale problemer.
Rockefeller Foundation tilbød at finansiere driften af denne plan.

Fra denne dag fremad har Council on Foreign Relations placeret sine medlemmer i den politiske beslutningsproces hos udenrigsministeriet og andre forbundsorganer.

Hver udenrigsminister siden 1944, med undtagelse af James F. Byrnes, har været medlem af Council on Foreign Relations. Næsten uden undtagelse er dets medlemmer forenet af en blodsbeslægtet fødsel, økonomisk status og uddannelsesmæssig baggrund.

De har ingen ideologiske fundamenter.
I deres udøvelse af en ny verdensorden er de er villige til at handle uden forbehold med en kommunistisk stat, en socialistisk stat, en demokratisk stat, et monarki, et oligarki - det hele er det samme for dem.

Deres mål er at indføre en godartet stabilitet i den stridende familie af nationer gennem fusioner og konsolidering.
De ser afskaffelsen af nationale grænser, undertrykkelse af racemæssige og etniske loyaliteter, som den hurtigste vej til fred i verden.
De mener, økonomisk konkurrence er den egentlige årsag til international spænding.
Efter min mening, vil deres mål uvægerligt vil blive ledsaget af et tab af  den personlige frihed i valg og genindførelse af de begrænsninger, der fremkaldte den amerikanske revolution.

I 1962 sagde Nelson Rockefeller "Og således truer nationalstaten  i sig selv på mange måder og virker anakronistisk."
Venstre: Vice-præsident Nelson Rockefeller. Højre: David Rockefeller, CFR-direktør fra 1949. Formand for CFR- bestyrelsen 1970 til 1985; i dag er han æresformand.

Konsekvenserne i Nelson Rockefeller's præsentation er blevet konkrete forslag fremsat af David Rockefeller's nyeste internationale rænke, den Trilaterale Kommission.

Zbigniew Brzezinski (Jimmy Carter's og Obama's mentor) og David Rockefeller har screenet og udvalgt hvert enkelt individ, der blev inviteret til at deltage i udformningen og forvaltningen af den foreslåede Nye Verdensorden. "

2. Amerikanske præsidenter (Barry Goldwater): Siden Anden Verdenskrig har CFR udfyldt  centrale positioner i stort set alle administrationer. 
Desuden har siden Eisenhower enhver, der har vundet nominering for begge partier (undtagen Goldwater i 1964 og Reagan i 1980) været medlem af CFR.
Kandidaterne i 2008-præsident-valgkampagnen er alle CFR-medlemmer, incl.  McCain and Obama.

3. Siden 1947 har der været 19 forsvarsministre (1999). Mindst ni af dem har været Council on Foreign Relations og / eller Trilaterale Kommissionsmedlemmer. Både Donald Rumsfeld og Robert Gates er CFR-medlemmer."

Oprindelsen til Council on Foreign Relations

Paul Warburg var stiftende medlem og direktør i Council on Foreign Relations. Sammen med Nelson Aldrich (David og vice-præsident Nelson Rockefeller's morfar) og JP Morgan (Rothschild'US agent) havde han også grundlagt The Federal Reserve.

CFR stammer fra RIIA, Det Kongelige Institut for Internationale Anliggender (Chatham House), London. Et datterselskab, organisationen Institute of Pacific Relations, blev nedsat for at beskæftige sig udelukkende med Fjernøstlige Anliggender. Andre organisationer blev oprettet i Paris og Hamburg …

De 3000 pladser i den Council on Foreign Relations blev hurtigt fyldt med medlemmer af USA's elite. I dag indtager CFR-medlemmer centrale positioner i regeringen, massemedierne, finansielle institutioner, multinationale selskaber, militæret, og de nationale sikkerhedsapparater. Siden starten har Council on Foreign Relations fungeret som mellemmand mellem højfinansen, store olieselskabers ledende skikkelser og den amerikanske regering.

Den udøvende magt skifter hænder mellem de republikanske og demokratiske administrationer, men kabinetspladser er altid i hænderne på CFR-medlemmer. Det er blevet sagt af politiske kommentatorer0 at hvis man vil vide, hvad den amerikanske udenrigspolitik vil blive næste år, bør man læse "Foreign Affairs" (CFR's tidsskrift) i år.

CFRs påstand om, at "Rådet ingen tilknytning har til den amerikanske regering" er latterlig."

Edward Mandell House var en kommunistisk ven af præs. Woodrow Wilson - og den grå eminence bag både Federal Reserve og Council. I sin bog Philip Dru beskrev han indførelsen af Karl Marx kommunismen i  USA.

"Uigendrivelige beviser for CFR / Trilaterale Kommissions Overtagelse af Amerika. Hvad, der engang var vores land, er nu deres eget land!"

Det følgende er en forkortet udgave af en tale af  Senator Jesse Helms (i Senatet) d. 1987-dec-15, iht. Congressional Record 1987-dec-15 p.S18146 (ff)
"Hr. formand, en omhyggelig gennemgang af, hvad der sker bag kulisserne afslører, at alle disse interesser arbejder i samråd med mestrene i Kreml for at skabe det, som nogle kalder en Ny Verdensorden. Private organisationer såsom Council on Foreign Relations, Det Kongelige Institut for Internationale Anliggender, den Trilaterale kommission, den Dartmouth konferencen, Aspen Institute for Humanistiske Studier, Atlantic Instituttet, og Bilderbergergruppen tjener til at formidle og at koordinere planerne for denne såkaldte Nye Verdensordens magtfulde virksomheder, finansielle, akademiske, og officielle kredse…. "

JP Morgan var en af stifterne af både Federal Reserve og Council on Foreign Relations. Forretningen er altid bedre i krigstid! Derfor er aktiv udenrigspolitik  ønskelig.

Mere om oprindelsen til CFR
I flg. Bill Clinton´s mentor, Carrol Quigley, var JP Morgan, Rothschild's amerikanske agent, den drivende kraft bag Council on Foreign Relations.

William Blase: Georgetown professor Dr. Carroll Quigley (Bill Clinton's mentor på Georgetown) skrev om målene for de investeringsbanker, der kontrollerer centralbankerne: "… intet mindre end at skabe et verdenssystem af finansiel kontrol på private hænder i stand til at dominere det politiske system i ethvert land og økonomien i verden som helhed ... kontrolleret på en feudalistisk måde af centralbankerne i verden, der handler i forening, og af hemmelige aftaler, truffet i hyppige private møder og konferencer.

Council on Foreign Relations blev registreret som den amerikanske gren af Det Kongelige Institut for Internationale Anliggender i New York den 29 juli 1921.

Stiftende medlemmer omfattede oberst Edward Mandell House, og "… sådanne potentater fra international bankvirksomhed som JP Morgan, John D. Rockefeller, Paul Warburg, Otto Kahn, og Jacob Schiff ... den samme klike, som havde manipuleret oprettelsen af Federal Reserve System," i følge Gary Allen i oktoberudgaven i 1972 af "American Opinion".

Med tiden blev Morgans indflydelse tabt til Rockefellerne, der konstaterede, at en verdensregering passede deres forretningfilosofi godt. Som John D. Rockefeller Sr. havde sagt: "Konkurrence er en synd," og globalt monopol passer til deres behov, efterhånden som de voksede sig internationale.

Livet i den Nye Verdensorden (Væsnet Fra Jekyll Island ved G. Edward Griffin, Appleton, WI: American Opinion. Publishing, Inc., 1994)
Griffin går ud fra ord fra Insiderne selv.
En kilde er den hemmelige Hudson Institute undersøgelse 1966 bestilt af forsvarsminister Robert McNamara, kaldet "Rapport fra Iron Mountain".

Denne undersøgelse diskuterer koldblodigt forskellige måder, hvorpå regeringen kan kontrollere befolkningen og forevige sig selv ved magten i fravær af krig (FN fred). Griffin's gennemgang (med omfattende citater) i denne virkelig djævelske insider-undersøgelse er mesterlige, og han skiller det ad og viser os den fuldbyrdede ondskab.

Undersøgelsens udgangspunkt er, at historisk set den eneste måde, hvorpå en regering nogensinde har været i stand til at "sikre underordningen af borgere under staten" er krig.
Krig er brugt til at få masserne til at affinde sig med alle former for afsavn, beskatning og kontrol, uden at klage. Ingen mængde af ofre i sejrens navn er forkastet. Modstand er betragtet som forræderi.

Men, siger Griffin, "Beretning fra Iron Mountain" forklarer, at krigssystemet muligvis skal udskiftes, da "det nu kan være muligt at skabe en global regering, hvor alle nationer vil blive afvæbnet og disciplineret af en verdenshær, en tilstand, som vi vil døbe fred."
Hvad kan så være et alternativ til krig?

Her, forklarer Griffin, er oprindelsen til den strategi at fremme økologisk dommedag som den nye fjende, der truer hele verden. Truslen behøver ikke at være reel, hvis masserne kan overbevises om, at den er ægte. Troværdighed er nøglen, ikke virkeligheden. Griffin skriver, at Rapport fra Iron Mountain forklarer den lavine af skøre videnskabelige krav, der ukritisk er offentliggjort af insider-kontrollerede medier.


  David Dees

Propagandaspærreilden har fået et fænomenalt resultat. Politikere er nu ved at blive valgt på intet andet end "bekymring for miljøet og et løfte om at slå hårdt ned på de grimme industrier," uden at bekymre sig om skaderne på økonomien eller vores frihedsrettigheder.

Ligesom intet offer er for stort i krigstid, er hvad der sker med økonomien eller vores frihed uden betydning, "når den planet, hvor vi bor, er syg og døende."

Så det ser ud, som om "Limits to growth" fra the Club of Rome og Gorbatjovss, Steven Rockefellersog Maurice Strongs Earth Charter blot er forlængelser af "Report from Iron Mountain"