Resumé: Den Nordamerikanske Union er en globalistisk ønskedrøm, undfanget af Den Trilaterale Commission (TC)- og især af dens 2 grundlæggere, David Rockefeller og Zbigniew Brzezinski - manden bag “Det Store Skakbræts” strategi til opnåelse af USAs verdensregering ved inddæmning af Rusland. På sin hjemmeside lægger Den Trilaterale Kommission intet skjul på sine hensigter om at have forrangsstilling til at at regere verden ved sammensmeltning af en nordamerikansk, en Europæisk (euromediterran)  samt en asiatisk-Stillehavsgruppe allerede med japansk, indisk og kinesisk deltagelse. Slyngelstaerne, der ikke vil være med, skal erobres. Fra dansk side deltager - mildest talt uhensigtsmæssigt - udenrigsminister Lene Espersen og klima-energiminister Lykke Friis i denne sammensværgelse mod nationalstaterne, som Kommissionen ser som hindring for sit mål. Verdensregeringen skal etableres gennem Brzezinskis regionaliseringsmodel.  Den måske kommende danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, er engageret i nationalstaternes afskaffelse og verdensregering gennem Bilderberg-medlemskab (2009) samt Den Europæiske Council on Foreign Relations (medstifter sammen med Rothschild-agenten George Soros), en aflægger af  af USAs “usynlige regering”, Council on Foreign Relations, der også vil regere verden v. hj. af David Rockefellers ideer. Og tidl. statsminister og bilderberger (2000, 2003) Anders Fogh Rasmussen forsøger forgæves som NATOs generalsekretær militært at besejre slyngelstaterne på vegne af “vores internationale samfund” – som Helle Thorning-Schmidt siger. Danmark er totalt domineret af den Nye Verdensorden.

Som den amerikanske senator, CFR-medlem Jesse Helms, sagde fra talerstolen i Senatet den 15 dec 1987: “Hr. Formand, en omhyggelig gennemgang af, hvad der sker bag kulisserne, afslører, at alle disse interesser arbejder i samråd med førerne i Kreml for at skabe det, som nogle kalder en ny verdensorden. Private organisationer som Council on Foreign Relations, Royal Institute of International Affairs, den Trilaterale Kommission, Dartmouthkonferencen, Aspen Institute for humanistiske studier, Atlanterhavs-Instituttet og Bilderberger Gruppen tjener til at udbrede og at koordinere planerne for denne såkaldte nye verdensorden i stærke forretnings-, finansielle, akademiske, og officielle kredse ….” Og han fortsatte: “Dette synspunkt i det politiske system i dag kaldes globalisme. For ikke så længe siden blev dette synspunkt kaldt “én-verdensopfattelse” af dens kritikere. Hr. formand, i den globalistiske anskuelse regnes nationalstater og nationale grænser ikke for noget. Selv forfatninger er irrelevante for udøvelsen af magt. Frihed og tyranni ses som hverken nødvendigvis godt eller ondt, og slet ikke en del af politikken. ….. Det eneste, der betyder noget for denne klub er maksimering af overskudet.”

En Wikileaks meddelelse fra Canadas US-ambassadør fra 2005 viser, hvordan det nu stærkt accelererende “Nordamerikanske Initiativ” kan udmønte sig i en EU-lignende Nordamerikansk Union, hvad de fleste amerikanere frygter. Iflg meddelelsen kan økonomer ikke engang love nogen økonomisk gevinst ved sammenslutningen - og anbefaler at fokusere på sikkerhedsaspektet (gør indtryk pga. “krig mod terror”), for at lokke befolkningerne med på NVO-galejen. I februar holdt præs. Obama og Canadas premierminister Harper et hemmeligt møde om sammensmeltning med fjernelse af grænsen. USAs og Canadas parlamenter får ingenting at skulle have sagt om denne aldeles udemokratiske sammensmeltning. Kun USAs præsident og Canadas premierminister står for processen. Og de har gjort alt for at hemmeligholde deres aftaler for parlamenter og befolkninger.

Men herudover foregår der CETA-drøftelser mellem Canada og EU med det formål at give de europæiske koncerner sammme ret til at få fingre i Canadas ressourcer samt til at indstævne Canadas regering, som U.S. koncerner allerede har, i tilfælde af, at regeringen skulle stille hindringer i vejen for deres profitter. Som Canadierne siger: Det drejer sig om at fremskynde koncernernes overtagelse af Canada.

Men Den Trilaterale Commission har flere ulykker på sin manglende samvittighed:  The Trilateral Commission Website:  “Rammerne for den Trilaterale europæiske gruppe er Den Europæiske Union (tidligere Det Europæiske Fællesskab). Ud over deres Trilaterale engagement, har de europæiske medlemmer også forpligtet sig til at arbejde for den europæiske integrationsproces. Idéen om, at et forenet Europa skal spille en større rolle på den globale scene, har været en drivende ide for den Trilaterale Kommission fra starten.” Præsidenten for det Europæiske Konvent,  der skrev Europaforfatningen - nu kendt som “Lissabon Traktaten” , der berøver europæerne deres frihed , var Trilateralisten, Valéry Giscard d´Estaing. Da trilateralisterne indstillede krediterne til Sovjetunionen, kollaberede den.

Den Nordamerikanske Union vil komme, medmindre de meget skeptiske og frihedsbevidste kræfter i USA kan udøve et så stærkt pres, at illuminaterne ikke tør gå videre med det. Jeg tror det er grunden til, at unionen ikke allerede eksisterer. Det havde EU heller ikke gjort, hvis europæerne ikke var blevet massivt hjernevasket.

*

NAU1NAU - Den Nordamerikanske Union - er stadig en ønskedrøm hos globalisterne. Men takket være David Rockefeller har store fremskridt fundet sted. Organisationen bag denne idé er den Trilaterale Kommission - grundlagt af David Rockefeller og Zbigniew Brzezinski i 1973. Brzezinski har en idé om at bygge en énverdensregering gennem  regionalisering – med EU som model og her.

Den Trilaterale Kommissions (TC) historie i Nordamerika
The Trilateral Commission: Den 2. nordamerikanske formand var David Rockefeller (1977-1991), der fortsætter med at være anerkendt som grundlægger og æresformand. De nordamerikanske næstformænd er lederne af de canadiske og mexicanske grupper. Finansieringen kommer fra fonde, virksomheder og individuelle medlemmer.

Trilateral-commissiom1The Trilateral Commission: “Den Trilaterale Kommission blev dannet i 1973 af private borgere i Japan, Europa (EU-lande) og Nordamerika (USA og Canada) for at fremme et tættere samarbejde mellem disse centrale industrialiserede områder i verden med delt ledelsesansvar i det bredere internationale system. Den “stigende indbyrdes afhængighed“, som sådan imponerede grundlæggerne af den Trilaterale Kommission i begyndelsen af 1970′erne har uddybet sig tilglobaliseringen.” Den indbyrdes afhængighed har også sørget for, at den nuværende finansielle krise har kunnet mærkes i hver nation og region. Den har fundamentalt rystet tilliden til det internationale system som helhed. Kommissionen ser i disse hidtil usete begivenheder et større behov for fælles tænkning og lederskab af de trilaterale lande, som (sammen med de vigtigste internationale organisationer) har været de primære ankre i det bredere internationale system. Tvivl om, hvorvidt og hvordan denne forrang vil ændre sig, er ikke mindsket, men har om noget øget behovet for at tage hensyn til den dramatiske transformation af det internationale system. Da forbindelserne med andre lande bliver mere modne -og magten mere diffus– må ledelsesopgaver i de oprindelige Trilaterale lande foretages med andre i stigende omfang.

Vores medlemskab har udvidet sig til at afspejle bredere forandringer i verden. Således er Japan-gruppen blevet en Stillehavsasiatisk gruppe, omfattende i 2009 både kinesiske og indiske medlemmer. Mexicanske medlemmer er blevet føjet til den nordamerikanske gruppe. Den Europæiske gruppe har fortsat med at udvide sig i takt med udvidelsen af EU. Vi fortsætter også i Lene-espersendenne treårsperiode vores praksis med at invitere en række deltagere fra andre vigtige områder.”

Højre: Den danske udenrigsminister, Lene Espersen - her bekender hun  sit medlemskab på Video - er  medlem af den Trilaterale Kommission, Rockefeller-Brzezinskis private og selvbestaltede klub, der ser sig selv som verdens herskere, der sammentrommer politikere og koncerner til hemmelige rådslagninger - uden at spørge eller fortælle verdens befolkninger om det. Det er sandsynligvis herfra, at hun har sine Lykke-friisaggressive, krigeriske udtalelser om Syrien og Libyen - lande, som aldrig har gjort Danmark noget ondt. Hun har en TC kollega i regeringen, klima-og energiminister Lykke Friis (til venstre). Den muligvis kommende danske statsminister, Helle Thorning Schmidt, er medstifter af European Council on Foreign Relations – sammen med George Soros, Rothschildagenten - en aflægger af US Council on Foreign Relations - der også har sat sig for at styre verden ved hjælp af David Rockefellers ideer – og Bilderberger 2009. Her er en meget interessant liste over top globalistiske medlemmer af European Council on Foreign Relations- inkl. Lykke Friis og Helle Thorning-Schmidt. Så dansk politik er kraftigt inficeret af Rockefeller-Brzezinskis globalisme / Nye Verdensorden – for ikke at nævne tidl. statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Bilderberger 2000 og 2003, nu NATOs generalsekretær.  USAs centraladministration har 11 TC/CFRs. Præsidenten for det Europæiske Konvent,  der skrev Europaforfatningen - nu kendt som “Lissabon Traktaten” , der berøver europæerne deres frihed , var Trilateralisten, Valéry Giscard d´Estaing, Og  I 1989,  meddelte en delegation fra den Trilaterale Commission (David Rockefeller, Henry Kissinger, Valéry Giscard d´Estaing), under et besøg Michael Gorbatjov,  at Soviet-Unionens tid var udløbet  (ikke flere kreditter - som  bekendt fra tilfældet DDR). 1 år senere ophørte Sovjet-Unionen med at eksistere.

Hvad er formålet med den Trilaterale Kommission?
Ovenfor erklærer den Trilaterale Kommission at have udviklet den “globale indbyrdes afhængighed” til globaliseringen. Hvad globalisering egentlig er, er tilsyneladende uklart for de fleste. Her er hvad den amerikanske senator, CFR-medlem Jesse Helms, sagde fra talerstolen i Senatet den 15 dec 1987: “Hr. Formand, en omhyggelig gennemgang af, hvad der sker bag kulisserne, afslører, at alle disse interesser arbejder i samråd med førerne i Kreml for at skabe det, som nogle kalder en ny verdensorden. Private organisationer som Council on Foreign Relations, Royal Institute of International Affairs, den Trilaterale Kommission, Dartmouthkonferencen, Aspen Institute for humanistiske studier, Atlanterhavs-Instituttet og Bilderberger Gruppen tjener til at udbrede og at koordinere planerne for denne såkaldte nye verdensorden i stærke forretnings-, finansielle, akademiske, og officielle kredse ….” Og han fortsatte: “Dette synspunkt i det politiske system i dag kaldes globalisme. For ikke så længe siden blev dette synspunkt kaldt “én-verdensopfattelse” af dens kritikere. Hr. formand, i den globalistiske anskuelse regnes nationalstater og nationale grænser ikke for noget. Selv forfatninger er irrelevante for udøvelsen af magt. Frihed og tyranni ses som hverken nødvendigvis godt eller ondt, og slet ikke en del af politikken. ….. Det eneste, der betyder noget for denne klub er maksimering af overskudet.”

NAU-amero_1116486i

Venstre: Amero er en hypotetisk valuta, som nogle mener en dag kunne erstatte Dollars og den mexicanske peso i en kommende Nordamerikansk Union - ligesom euroen.

The National Post 2 June 2011: Integrationen af Nordamerikas økonomier ville bedst opnås gennem en “gradvis” tilgang. Meddelelsen, offentliggjort via WikiLeaks hjemmeside og tilsyneladende skrevet 28. januar 2005, diskuterer nogle af barriererne omkring sammenlægningen af økonomierne i Canada, USA og Mexico på en måde der svarer til Den Europæiske Union. Meddelelsen sagde, at canadiske økonomer var splittet om, hvorvidt en fast valutakurs eller en vedtagelse af den amerikanske dollar vil være til gavn for dette land. Det siger endv., at Nordamerika ville være godt tjent med at gennemføre et enkelt takst- eller et toldunionsarrangement for hele kontinentet. “Vi kan ikke påstå noget om, hvor store fordelene kan være på nationalt eller kontinentalt plan.” (Se addendum nedenfor)

Lokkemidlet er fælles velstand - som for Euromediterranien-projektet. Sandheden er omfordeling
Business Insider 11 Febr. 2011: Begge Perot’s modstandere (George HW Bush og Bill Clinton i 1992) hævdede, at NAFTA ville skabe arbejdspladser i USA på grund af forretningsudvidelse.
Imidlertid har  handelsbalancen for USA med Mexico været negativ og det støt voksende over årene. I 2010 beløb minuset sig til 61,6 milliarder dollars, hvilket var 9,5% af det samlede varehandelsunderskud sidste år. Og USA har mistet 28,7 mio. job på grund af NAFTA.

New American 11 Febr. 2011Bevægelsen i retning af en Nordamerikansk Union har fået yderligere et stort løft i sidste uge, da præsident Barack Obama og den canadiske premierminister, Stephen Harper, mødtes i Washington, DC for at udarbejde en aftale om at skabe en fælles “omkreds” omkring de to lande, mens de mindskede rollen for nationernes fælles grænse og udviklede et biometrisk system til at spore nordamerikanerne.

Harperandobama-t-ap.001De to ledere udråbte planen som et skridt i retning af sikkerhed og velstand, underskrev en fire-siders erklæring, som angiveligt forpligter de to lande til at arbejde sammen om en lang række spørgsmål, og for at øge vores sikkerhed og fremskynde legitime strømme af mennesker, varer , og tjenesteydelser mellem vores to lande. Den roser også den Nordamerikanske Frihandelsaftale  NAU-corridors(NAFTA) og Canadas og USAs frihandelsaftale. At medtage tredjelande - Mexico, måske? - Og internationale institutioner er også en del af planen.

Og det viser sig, at Kongressen og det canadiske parlament vil få lidet eller ingen ting at sige i sagen. “Ansvaret for at sikre den tværinstitutionelle koordinering vil hvile hos premierministeren og præsidenten og deres respektive embedsmænd,” i henhold til aftalen.  Begge regeringer har bevidst forsøgt at undgå granskning af sagen i pressen og blandt deres lovgivere, som et public relations-dokument lækket af The Toronto Star i denne uge afslører. Den nye aftale viser endnu engang, at en Council on Foreign Relations-støttede Nordamerikanske Union - modelleret efter EU - lydløst bliver etableret uden input fra borgere eller deres lovgivende forsamlinger.

Men fusion af regionerne er også i gang
Global research 13 Jan. 2011: Canada og Den Europæiske Union (EU) har allerede afholdt fem runder af forhandlinger om en omfattende økonomisk og handelsaftale (CETA), som vil gå ud over NAFTA. Canadiske og EU-embedsmænd er fortsat optimistiske om, at en aftale kan være afsluttet ved udgangen af 2011.  Mens drøftelserne går ind i deres sidste og afgørende fase, er der voksende bekymring over den trussel, CETA udgør for den canadiske suverænitet. Sammen med den finansielle uro, der fejer hen over Europa kunne dyb økonomisk integration med EU blive katastrofal.

I en nylig artikel påpeger Maude Barlow, national formand for Council of Canadians: “I sit hjerte, er denne aftale et bud på den hidtil største og ukontrollerede adgang for europæiske koncerners uhæmmede udnyttelse af canadiske ressourcer.” Koncernerne kan indklage den canadiske regering, hvis den vedtager love, der hæmmer deres profiter. I sidste ende vil, ligesom NAFTA og andre handelsaftaler, CETA yderligere tjene koncernernes interesser. CETA er baseret på den mislykkede NAFTA handelsmodel og vil kun tjene til at fremskynde virksomhedernes overtagelse af landet.

David Rockefeller’s NAFTA-idé er på ingen måde død
WorldNet Daily 15 dec. 2010: Obama er roligt ved at slette grænser. US Regeringen fremmer den “Nordamerikanske Unions” dagsorden. Tilsvarende opfordrer det amerikanske udenrigsministeriums faktablad  til “en ny grænse Visionmed Mexico, med udspecificerede fem områder. CTV News rapporterede, at udkastet til erklæring om “en ny grænsevision” med Canada på samme måde også angiver en grænseoverskridende politiske dagsorden, herunder:  Grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder; * Et tættere samarbejde mellem de to militær i tilfælde af nødsituationer; * En ny plan for samarbejde om at forebygge og overvinde modangreb. *

Kommentar
eu-bidrag til world governanceFor at begynde bagfra: Der er kun en marginal og meget usikker udsigt til den økonomiske gevinst ved at praktisere det “Nordamerikanske Initiativ” / Den Nordamerikanske Union. Men det er heller ikke det egentlige formål. Som sædvanlig bruger de en krise – den finansielle, som de selv har skabt og her – til at uddybe “det internationale samfunds” magt på befolkningernes bekostning – hegelsk dialektik. Således hævder Iain Begg, professor-forskningsstipendiat og ekspert ved London School of Economics, at den europæiske suveræne gældskrise vil anspore til udvikling af nye styreformsmekanismer, som i sidste ende vil uddybe EU-integrationen (Council on Foreign Relations 14 June 2011).

Dette er netop, hvad der er tilstræbt af kræfterne bag regionaliseringen. Hvem er disse kræfter? De primære bagmænd var ærke-én-verdenstilhængerne, David Rockefeller og Zbigniew Brzezinski, måske den farligste mand i verden. Disse to Illuminister startede den Trilaterale Kommission, som har til opgave at danne en korporativ én-verdensregering gennem regionalisering: Nordamerika, Euromediterranien blokken og Fjernøsten. Lande i Mellemøsten og Nordkorea, som spærrer vejen for denne bevægelse er slyngelstater (og det er de faktisk!) og skal erobres. Dette er  en del af Adam Weishaupt’s vision for en verdensregering - og Brzezinski’s vision om at opnå den ved indeslutning og svækkelse af Rusland (Det Store Skakbræt). Faktisk var det TC, der erstattede den oprindelige betegnelse” Den Nye Verdensorden”, en vending, der går tilbage til H.G.Wells og satanisten, Alice Bailey med udtrykket “globalisering” for at få det begrebet til at glide kritikløst ned hos masserne.

TC erklærer ligefrem at stå bag det udemokratiske EU - The Trilateral Commission Website:  ”Rammerne for den Trilaterale europæiske gruppe er Den Europæiske Union (tidligere Det Europæiske Fællesskab). Ud over deres Trilaterale engagement, har de europæiske medlemmer også forpligtet sig til at arbejde for den europæiske integrationsproces. Idéen om, at et forenet Europa skal spille en større rolle på den globale scene, har været en drivende ide for den Trilaterale Kommission fra starten. ”

Den Nordamerikanske Union vil komme, medmindre de meget skeptiske og frihedsbevidste kræfter i USA kan udøve et så stærkt pres, at illuminaterne ikke tør gå videre med det. Jeg tror det er grunden til, at unionen ikke allerede eksisterer.

ADDENDUM
Visning af meddelelse 05OTTAWA268,  ET NYT NORDAMERIKANSK INITIATIV.”  01 OF 03 OTTAWA 000268 SIPDIS 281556Z Jan 05 UNCLAS SECTION
Dette er en alvorlig situation, som aldrig synes at være genstand for Kongressens opmærksomhed,  udtænkt af canadieren Paul CELLUCCI, amerikansk ambassadør. Uddrag.
Tilbage i 2005 forklarede meddelelsen, som er udsendt af WikiLeaks for nylig, hvordan det ville ske. Og når man ser tilbage, traf dokumentet  lige i centrum.

¶ 1. Denne besked er følsom, men uklassificeret. IKKE til distribution uden for US-regeringskanaler.

¶ 2. (SBU) En gradvis og pragmatisk pakke af opgaver for et nyt Nordamerikansk Initiativ (NAI) vil sandsynligvis få den meste støtte blandt canadiske politikere. Vores forskning
fører os til at konkludere, at en sådan pakke skal tackle både “sikkerhed” og “velstand”. Dette passer med henstillingerne fra canadiske økonomer, der har vurderet mulighederne for kontinental integration. Mens i princippet mange af dem går ind for mere ambitiøse integrationsmål så som en toldunion / indre marked og / eller fælles valuta,  tror de fleste, at den trinvise tilgang er mest passende på nuværende tidspunkt.

¶ 3. (SBU) De økonomiske fordele ved det kommende Nordamerikanske Initiativ - i form af højere indkomster og større konkurrenceevne - er til stede, men deres størrelse og timing er uforudsigelige, så det burde ikke opreklameres for meget. Vi tror, at i betragtning af voksende canadiske bekymring for ”grænserisikoen” og dens virkninger på investeringer, kan fokus på “sikkerhed” også kan producere de mest betydelige økonomiske / handelsfordele.

Det CANADISKE ØKONOMISKE INITIATIV
—————————–
¶ 4. (SBU) canadiske økonomer i erhvervslivet, den akademiske verden og det offentlige har gjort sig omfattende tanker om muligheder for yderligere nordamerikansk integration. Følgende er vores resumé af den faglige konsensus:
GRÆNSERISIKO: Risikoen for at forretningslivet vil få lagt hindringer i vejen ved grænsen af vilkårlige USA-handlinger, kan hæmme investeringer i Canada. For små virksomheder er kompleksiteten i at krydse grænsen tilsyneladende endnu mere truende end de faktiske omkostninger. At reducere denne risiko er Canadas største motiv for at forfølge yderligere integration.
ARBEJDSMARKEDER: Mange canadiske økonomer peger på arbejdsmarkederne - både inden for og mellem landene - som det sted, hvor mere liberalisering ville give de største økonomiske fordele for alle tre lande.
FORORDNING: Canadiske økonomer er enige om, at canadiske forordninger (om ikke deres standarder, så dog deres kompleksitet) unødigt begrænser udenlandske investeringer og hindrer mad-, kommunikations- og andre industrier. Et internationalt initiativ kunne bidrage til at katalysere forandring.
TOLDUNION: En fælles ekstern told, eller en toldunion, som fjernede NAFTA’s oprindelsesregler (ROO), er økonomisk set ønskeligt. NAFTA’s ROO er så restriktive, at importørerne ofte foretrækker at betale told i stedet for at forsøge at bevise nordamerikansk oprindelse.
Men en undersøgelse har anslået, at en fuldstændig toldunion, som fjernede ROO, kun ville øge den nationale indkomst med omkring en procent.
MØNTUNION: Canadiske økonomer er delte om, hvorvidt en tilbagevenden til en fast valutakurs eller vedtagelse af den amerikanske dollar ville være til gavn Canada under de nuværende omstændigheder.

NORDAMERIKANSK INTEGRATION: HVAD VI VED
—————————————–
¶ 5. (SBU) Tidligere integration (ikke blot NAFTA, men også mange bilaterale og unilaterale skridt) har øget samhandel, økonomisk vækst og produktivitet. Faktisk kan de have været vigtigere for vores voksende velstand i det seneste årti, end NAFTA’s toldnedsættelser.
¶ 6. (SBU) En stærkere kontinental “sikkerhedsomkreds” kan styrke de økonomiske resultater, især ved at forbedre effektiviteten ved landgrænser og i lufthavne. Den kunne også fremme fremtidige skridt i retning af trilateral økonomisk integration, som f.eks en fælles ekstern tarif eller en toldunion, hvis og når vores tre lande valgte at gå efter dem dem. Paradoksalt nok kunne  sikkerheds- og
retshåndhævende aspekter af det forestillede initiativ rumme lige så meget - eller mere - potentiale for brede økonomiske fordele, som den økonomiske dimension.

HVOR ER FORDELEN?
——————-
¶ 7. (SBU) Nogle internationale økonomiske initiativer (såsom Frihandelsområdet) producerer over hele linjen foranstaltninger, der skaber brede fordele for et lands industrier og forbrugere på en kendt tids-linie. Dette var tilfældet for NAFTA, men det vil mindre sandsynligt være tilfældet med de økonomiske aspekter af NAI. Dette er en fragmenteret proces, og forholdet mellem ydelse i forhold til indsatsen vil sandsynligvis blive lavere end med generelle foranstaltninger. Regeringerne fokuserer naturligvis på at løse de problemer, som deres virksomheder eller borgere bringet til deres opmærksomhed. Selv om denne fremgangsmåde er realiteten, har den en tendens til at tilgodese særlige interesser. Hvis der er skjulte omkostninger, kan der være ringe indflydelse på de nationale resultater.
¶ 8. (SBU) I modsætning hertil kan samarbejdsforanstaltninger på “sikkerhedssiden”, kritisk fokus på de nuværende bilaterale bestræbelser, give betydelige, tidlige og udbredte økonomiske fordele.

EN ADVARSEL
—————–
¶ 9. (SBU) Der er kun lidt grundlag for at vurdere størrelsen af gevinsten ved et integrationsinitiativ, der koncentrerer sig om ikke-toldmæssige barrierer af den art, der er indeholdt i NAI. Af denne grund kan vi ikke komme med påstande om, hvor store fordelene kan være på nationalt eller kontinentalt plan. CELLUCCI