EUs Fundament Smuldrer II: Council On Foreign Relations - USAs Faktiske Regering - skriver EUs Nekrolog

Posted By Anders On September 9, 2010 @ 00:05 In Dansk, Euromed | No Comments

Fra begyndelsen var EU et unaturligt politisk projekt iværksat af obskure figurer som [1] Jean Monnet og Joseph Retinger med den hensigt at gennemføre denne udemokratiske Union uden europæernes kendskab til dens sande natur samt af [2] hemmelige selskaber - uden støtte fra Europas godtroende folk. Nu sygner denne union hen – ikke mindst pga. den finanskrise, som koncern-kræfterne bag EU har skabt.
Følgende er et uddrag af en artikel af Charles Kupchan, professor i international politik ved Georgetown University og ledende forskningsstabsmedlem ved [3] Council on Foreign Relations, som også [4] bringer artiklen. Fremhævelser stammer fra euro-meds redaktør.

[5] EuropeanUnionMap.jpg[6] The Washington Post 29 Aug. 2010EU's tilbagegang er delvis økonomisk. Den finansielle krise har bragt og vil bringe mange EU- medlemmer smertefulde ofre. Men disse kvaler blegner i sammenligning med en mere alvorlig sygdom: Europa oplever en renationalisering af det politiske liv, idet landene tilbagenapper deres suverænitet, som de engang gerne ofrede i forfølgelsen af en kollektiv idé. Den Europæiske Union er ved at dø - en død så langsom og støt, at vi en dag snart kan indse, at det europæiske integrationsprojekt, som vi har taget for givet i løbet af det sidste halve århundrede, ikke er mere.

For mange europæere betyder det større gode  ikke længere noget. De spekulerer på, hvad Unionen giver dem, og de spørger, om det er besværet værd. Resultatet ville være, at individuelle nationer sendes ud i geopolitisk irrelevans - og et USA berøves en partner, der er villig eller i stand til at påtage sig globale byrder.

Tysklands nærighed til at betale den græske gæld afspejler et større problem: Tysklands gennemførelse af sine nationale interesser er fortrængning dets begejstring for EU. I et af de få tegn på liv i det europæiske projekt omfavnede medlemslande sidste efterår Lissabontraktaten. Berlin hjalp med at vælge Herman van Rompuy og Catherine Ashton som EU's præsident og udenrigspolitiske chef, henholdsvis, lavt profilerede personer, der ikke ville true de nationale lederes myndighed. Selv Tysklands domstole trak i EU-bremsen sidste år ved at udstede en afgørelse om at styrke det nationale parlamentets magt over EU-lovgivningen.

Denne renationalisering af politikken optræder i hele EU. Et af de mere barske tegn på problemer kom i 2005, hvor hollandske og franske vælgere forkastede en forfatningstraktat, der ville have konsolideret EU's retlige og politiske karakter. Lissabon-traktaten, dens udvandede efterfølger, blev afvist af irerne i 2008. De skiftede mening i 2009, men kun efter at have sikret, at traktaten ikke ville bringe statens kontrol med beskatning og militær neutralitet i fare. Og i Storbritannien kom med majvalgene  en koalition domineret af det konservative parti, som er kendt for sin europaskræk, til magten.

Andetsteds er højreorienteret populisme på vej op -  primært som modreaktion mod indvandring. Denne hårde nationalisme sigter ikke kun på minoriteter, men også på det tab af [7] Geert-wilders-in-courtautonomi, der ledsager den politiske union. For eksempel vandt Ungarns Jobbik Parti 47 pladser ved valget i år - en stigning fra ingen i 2006. Selv i det historisk tolerante Holland vandt det yderste højrefløjs  Parti for Frihed for nylig mere end 15 procent af stemmerne, hvilket giver det blot syv færre pladser end det største parti.
I juli tilfaldt EU's roterende formandskab Belgien - et land, hvis hollandsk-talende borgere i Flandern og fransktalende wallonere er så splittede, at længe efter valget i juni er en funktionsdygtig regeringskoalitionen endnu ikke etableret. Det siger meget, at landet, der nu styrer det europæiske projekt lider præcis den slags nationalistiske modsætningsforhold, som EU blev oprettet for atskaffe af vejen.

Renationalisering af europæisk politik er først og fremmest et generationsskifteprodukt. Franske statsborgere over 55 er næsten dobbelt så tilbøjelige til at se EU som en garanti for fred som dem under 36.

I mellemtiden belaster kravene fra den globale markedsplads, kombineret med den finansielle krise, Europas velfærdssamfund. Som pensionsalderen stiger og fordele svinder ind, angives EU ofte som syndebuk for nye strabadser.

EU's hurtige udvidelse mod øst og syd har yderligere tæret på dens liv. I mangel af den hyggelige fornemmelse, den mindre union havde før Berlinmurens fald (EF), er dens oprindelige medlemmer blevet indadvendte. De nyere medlemmer fra Centraleuropa, der kun har haft fuld suverænitet siden kommunismens sammenbrud, er ikke ivrige efter at give den væk. Som Polens afdøde præsident, Lech Kaczynski, sagde det kort efter, at han overtog embedet i 2005, "Hvad, der interesser polakkerne, er fremtiden for Polen og ikke for EU"

Europæisk deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har øget trætheden. I Tyskland er omkring to tredjedele imod tyske tropper i Afghanistan - ikke en god nyhed for en EU, der har til formål at tale med én stemme på den globale scene.

"EU prøver nu bare at holde maskinen i gang," sagde et medlem af Europa-Parlamentet til mig for nylig. "Håbet er at købe tilstrækkelig tid til at nye ledere viser sig, som vil generobre projektet." At købe tid kan være det bedste, EU kan gøre nu, men dens glidetur nedad vil fortsætte, med omkostninger endog for dem uden for Europa. Obama administrationen har allerede udtrykt frustration over en EU, hvis geopolitiske profil er aftagende.

Europa er næppe på vej tilbage til krig, for dens nationer har mistet deres smag for væbnede stridigheder. I stedet vil europæisk politik mindre dramatisk, men ikke mindre definitivt, blive [8] Barroso-frustratedmindre europæisk og mere national, indtil EU kun bliver en union af navn. Det kan synes et ringe tab for nogle, men i en verden, der har hårdt brug for EUs samlede vilje, rigdom og muskler, udgør et splittet og indadvendt Europa  et historisk tilbageslag. I dag behøver EU en ny generation af ledere, som kan puste liv i et projekt, der ligger faretruende tæt på at udånde. For nærværende er de ingen steder at finde.

[9] EUObserver 1 Sept. 2010José Barroso: “De ødelæggende resultater af en Eurobarometer-undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge viser, at støtte til EU's institutioner er aftagende på tværs af kontinentet på grund af den økonomiske krise og af, at de europæiske hovedstæder ikke forsvarer det europæiske projekt. Jeg vil også gerne fortælle sandheden: Vi vil ikke løse problemerne, medmindre hver nation ser det europæiske projekt som sit eget. Faktisk er dette ikke tilfældet nu. Når det går godt, er det deres fortjeneste, og når det går galt, er det Bruxelles 'skyld.” Idet den amerikanske præsident, Barack Obama, opfordrer til et stærkere Europa, bemærkede Barroso:" Det er meget vigtigt, at denne anmodning kommer fra udlandet, fra en af vores vigtigste partnere." Kommentar: Så skidt med hvad europæerne mener. Det er aldrig blevet taget i betragtning.

[10] The Express 27 Aug. 2010: Offentlig støtte til Den Europæiske Union er brudt sammen til et ni-årigt lavpunkt i alle dens 27 lande, har en meningsmåling vist. Europa-Kommissionen siger, at færre end halvdelen af vælgerne i hele Europa går ind for unionen.

Kommentar
Læg mærke til, at man i Council on Foreign Relations ser nationalisme som en alvorlig sygdom!

Den  [11] Europæiske Arrestordre og EU's "[12] Indre Sikkerhedsstrategi" er en politistat værdige: [13] Eu-gendarmer[14] Dealer_1704535c[15] The Telegraph 28 Aug. 2010: Malcolm Hay, der driver en virksomhed fra sit Kensington Town hus, solgte hundredvis af knækket keramik til en besøgende forhandler fra Athen i 1999. Han sagde, at han købte dem på messer og beskrev genstandene som "bras".
Otte år senere blev han anholdt af bevæbnet politi i City Lufthavn i London. Han blev tilbageholdt i to dage, efter at en europæisk arrestordre blev udstedt med påstand om, at de genstande, han solgte var blevet stjålet fra den græske stat. Under arrestordren, som Labour-regeringen godkendte for seks år siden som en lynproces mod terrorister, skal udenlandske anklagere ikke vise dokumentation for britiske domstole, men blot kræve, at personen bliver "udleveret". I hr. Hay's tilfælde viser domstolspapirer i Athen, at den påståede lovovertrædelse ikke bør falde under græsk kompetence, fordi den fandt sted i London. Den tilsyneladende kriminalitet, "ulovlig tilegnelse af en antik genstand", er ikke engang en lovovertrædelse i henhold til britisk lov. Hay sagde, at de britiske myndigheder, som forsøgte at deportere ham til fire år i et græsk fængsel, optrådt som "Gestapo". Ingen umiddelbare beviser for forseelser blev præsenteret og Hay siger: "Den engelske deltagelse er det, jeg finder mest oprørende og ulækkert.” Til Hay's "fuldstændig chok", blev han dømt og fængslet i fire år. Han har appelleret. Det blev afsløret i denne uge, at antallet af folk i Storbritannien, der er arresteret under arrestordren, hvor "bevismateriale er unødvendigt”,  steg med mere end 50 procent sidste år. David Blunkett, tidligere indenrigsminister, som har indført arrestordren, sagde, han havde været "utilstrækkeligt opmærksom " mhp. hvordan den kunne "overbruges".

Skulle nogen vove at gøre, som Geert Wilders: fortælle sandheden om islam, har de retfærdige [16] EU illuminister  (explanatory statement) sammenstrikket den [17] Europæiske Rammeafgørelse om Racisme og Fremmedangst for at sætte os 3 år i fængsel! Hvad der er mærkeligt mht. nekrologen i Washington Post er, at avisen ejes og redigeres af - [18] illuminister, men af [19] Rockefeller-slagsen. Må EU dø snart og fredeligt - for den er en demokratisk katastrofe og et frontalt angreb på vores juridiske rettigheder. Men EU dør  ikke - den vil bare opgive sit sidste demokratiske skin og vise sin sande natur, hvis europæerne ikke er enige med EU illuministerne. 


Article printed from Euro-med: http://euro-med.dk

URL to article: http://euro-med.dk/?p=16861

URLs in this post:
[1] Jean Monnet og Joseph Retinger: http://euro-med.dk/?p=8146
[2] hemmelige selskaber : http://euro-med.dk/?p=1278
[3] Council on Foreign Relations: http://euro-med.dk/?p=9774
[4] bringer artiklen: http://www.cfr.org/publication/22856/as_nationalism_rises_will_the_european_union_fall.html
[5] Image: http://euro-med.dk/billeder/billedereuropeanunionmapjpg.png
[6] The Washington Post 29 Aug. 2010: http://eupolitics.einnews.com/article.php?oid=BPgJxNb0k10w1P0&v=56151Emw3_BHm/9x1NGN/GANHIC2JydX
UEurope%27s

[7] Image: http://euro-med.dk/billeder/billedergeert-wilders.jpg
[8] Image: http://euro-med.dk/billeder/billederbarroso-frustrated.png
[9] EUObserver 1 Sept. 2010: http://euobserver.com/9/30707
[10] The Express 27 Aug. 2010: http://www.express.co.uk/posts/view/195763/EU-support-at-a-nine-year-low
[11] Europæiske Arrestordre: http://www.openeurope.org.uk/media-centre/article.aspx?newsid=2195
[12] Indre Sikkerhedsstrategi: http://euro-med.dk/?p=
[13] Image: http://euro-med.dk/billeder/billedereu-2dgendarmer2.jpg
[14] Image: http://euro-med.dk/billeder/billederdealer-1704535c.jpg
[15] The Telegraph 28 Aug. 2010: http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/law-and-order/7968373/antique-dealer-attacks-scandalous-europ
ean-extradition-laws.html

[16] EU illuminister : http://euro-med.dk/EU-Documents/Draft-EU-Legislative-Resolution-A6-0356-2007.pdf
[17] Europæiske Rammeafgørelse om Racisme og Fremmedangst: http://euro-med.dk/EU-Documents/Framework-Decision-On-Racism-And-Xenophobia-93739.pdf
[18] illuminister: http://euro-med.dk/?p=511
[19] Rockefeller-slagsen: http://www.gwb.com.au/gwb/news/multi/goldwatr.html