Sidste Nyt: DEBKAfile 1 Sept. 2010: Vestlige efterretningskilder rapporterer, at Hizbollah den 30. august, satte sine styrker i krigsberedskab og udsendte en delvis indkaldelse af reservister, tilsyneladende som forberedelse til et større angreb på Israel som svar på de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger i Washington - eller i den jødiske nytårsfest, som starter den 8. september. Iransk pres for et angreb er blevet intensiveret i kølvandet på de palæstinensiske Hamas mord på fire israelske civile på en vej i nærheden af Hebron d. 31 august. Et storstilet angreb synes at være i undervejs at dømme efter den svære tilstrømning af væbnede Hizbollah-enheder til det sydlige Libanon i de seneste par dage. Vores militære kilder rapporterer, at de omfatter særlige enheder, der er uddannet specielt til angreb idybt nd i det nordlige Israel som svar på israelske modangreb. Ahmedinejad vil besøge Libanon d. 10.-12. september Kommentar: Vil Israel angribe præventivt?

 

Resumé: D. 2. sept. 2010 gør præs. Obama et fornyet, men krampagtigt og urealistisk forsøg på at få etableret fred mellem Israel og palæstinenserne ved direkte forhandlinger mellem parterne. Forhandlingerne skal afsluttes i løbet af et år. Council on Foreign Relations, Den Arabiske Liga, medierne, åbenbart også EU, som holder sig borte d. 2. sept., levner ikke projektet nogen chance. Hamas siger fra Syrien, at de vil sabotere forhandligerne.  Iagttagere mener, det drejer sig om en paradeforestilling, som skal sikre arabisk motivation og medhold i opgøret mod Iran - samt skaffe Obama lidt hårdt tiltrængt medvind ved midtvejsvalgene 2. nov. Iagttagerne siger, at både Netanyahu og palæstinenserpræsident Abbas er så politisk fastlåste, at de ikke kan give afgørende indrømmelser. Netanyahu har lovet at ophæve et 10-måneders byggestop på Vestbredden og i Jerusalem d. 26. sept og risikerer sin regerings fald og borgerkrig, hvis han ikke gør det.Ved ikke-ophævelse, må Abbas forlade forhandlingerne iflg. Den Arabiske Liga. Skulle han alligevel indgå en aftale om de minimale områder af Vestbredden, som palæstinenserne råder over, vil Hamas og formentlig dermed Hizbollah aktionere. D. 31. aug. skød Hamas 4 israelere. En forhandlinggsløsning ikke kan gennemføres - og den kan slet ikke træffes med en enig Gaza-Vestbred palæstinenserblok. Som den tysk-jødiske forfatter, Peter Scholl-Latour har sagt: "Jerusalem er et spørgsmål om dommedag". Netop Jerusalem bliver om ikke andet et uløseligt problem, for iflg. den tyske historiker, Wolfgang Eggert, rådgiver en messiansk sekt Netanjahu og evangeliske sekter det øverste US militær med det formål at fremskynde Harmageddon i bibel-regi som forudsagt for 2000 - 2600 år siden. De tror derved at kunne manipulere Guds forudsagte tidsplan for Messias´genkomst ved at gøre sig til hans redskaber, fordi Gud i historisk tid altid har opfyldt sine profetier gennem mennesker. Meget tyder på, at deres timing faktisk er nøje bibelsk. Bibelprofetierne centrerer sig netop  omkring Jerusalems endelige skæbne som Israels evige hovedstad. Haqqueniten Ahmedinejad nærer muslimske messianske forventninger.

Al Jazeera 25 aug. 2010: Mubarak og Jordans konge er blevet inviteret til Washington for at deltage i et topmøde (med præs. Obama) den 2. september, hvor Israel og Den Palæstinensiske Myndighed skal genoptage direkte forhandlinger for første gang i 20 måneder.

Palestinean-governed-territoriesTil højre: Udviklingen af palæstinensiske områder (grønt) 1946 - 2000. Kilde: The Economist 14 March 2010. Kortet bliver kraftigt angrebet af Economist - men det synes at fremgå, hvad der er under israelsk kontrol - ikke hvad der  ejes af israelere/arabere. Negev, f.eks siges at have været et tomt område uden ejere i 1946.

Konsekvenserne af de direkte israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger
The New York Times 29 Aug. 2010 Af Gadi Taub, lektor i kommunikation og politik ved Hebrew University i Jerusalem. Han er forfatter til "Bosætterne."
Herzl's drøm er nu alvorligt truet af den religiøse bosætter-bevægelses ortodokse jøder
. Selv om disse religiøse bosættere er relativt få - omkring 130.000 af de 500.000 bosættere i alt - kunne deres handlinger betyde enden på det Israel, vi har kendt. Trods alt havde Herzl's zionistiske bevægelse rod i oplysningstiden og forsøgte at opnå ved menneskelige (eller rettere umenneskelige) midler, hvad jøderne i to årtusinder har anset for at være Guds værk alene: at indsamle jøderne fra diasporaen i landet Israel. I de følgende årtier fik en anden form for religiøs zionisme forrang, inspireret af Abraham Isaac Kooks kvasi-mystiske skrifter. Han var overrabbiner i Palæstina under det britiske mandat i 1920'erne og 30'erne. Kook så sekulære zionister som uafvidende agenter for Guds forsyn, idet de fremmer forløsningen ved at sende jøder tilbage til deres hjemland. Hans søn, Rabbi Zvi Yehuda Kook, fokuserede senere sin fars teologiske tanker omkring et enkelt bud: at bosætte jøder i alle de områder, der blev lovet de gamle hebræere i Bibelen. Hans disciple tog, opflammet af brændende messiansk iver, Israels sejr i Seksdageskrigen i 1967 som en bekræftelse af denne teologi og satte sig for at opfylde dens bud.

Religiøs entusiasme gjorde Bevægelsen undergravende i dyb forstand. Tilhængere troede, de havde en guddommelig pligt til at bygge bosættelser og betragtede Israels demokratiske regerings autoritet som betinget af accept af, hvad de har erklæret at være Guds politik. Religiøse bosættere er gennemsyret af blod-og-jord nationalisme. Herzl tvivlede aldrig på, at israelske arabere skal have fulde og lige rettigheder. For religiøse bosættere er arabere et udlændinge-element i den organiske enhed af jøder og deres land. I selve Israel udgør det arabiske mindretal omkring en femtedel af de 7.2 mio. borgere.

Selv om Israel bare annekterede Vestbredden, ville det mere end fordoble sin arabiske befolkning. Med fødselstal i palæstinenserområderne, som langt overstiger arabernes og jødernes i selve Israel, ville jøderne snart komme i mindretalIsrael måtte så vælge mellem at forblive demokratisk, men ikke jødisk eller forblive jødisk ved at blive ikke-demokratisk. Tænk på Libanon, ikke Schweiz. I sandhed leder begge valgmuligheder - og faktisk alle "én-statsløsninger" - til samme mål: borgerkrig. Israels fjender har længe fastholdt, at zionisme er racisme, og at Israel er en apartheid-stat. Hvis bosætterne har succes, vil de gøre denne løgn til sandhed. Det sekulære israelske højre har opgivet tanken om anneksion, men går stadig ind for afvikling på kort sigt, og mange israelere har også accepteret denne situation.
 
JerusalemBetydningen af afslutningen af det 10-måneder lange byggestop d. 26 september: Ende på fredsforhandlingerne. Israelsk borgerkrig ved forlængelse?
Byggestoppet blev påtvunget den israelske premierminister, Netanyahu, af præs. Obama. One Jerusalem 6 Dec. 2009: “Netanyahu: Afgørelsen var bestemt ikke let. Det har at gøre med hjertet af af det jødiske folks fædreland. Vores hensigt er ikke at foretage nyt byggeri, men heller ikke at standse eksisterende byggeri. Denne suspension er for sin erklærede tidsramme - og ikke derudover. I regeringsbeslutningen, gjorde vi det klart, at ved afslutningen af suspensionsperioden vil byggeriet blive genoptaget”.
Premierministeren forstår klart, at det israelske samfund er i fare for, at jøde kæmper mod jøde.

The Jerusalem Post 30 Aug. 2010: "Der er en regeringsbeslutning om at indefryse byggeriet (på Vestbredden)  i kun 10 måneder, og når denne periode slutter, er beslutningen ikke længere gyldig," sagde Netanyahu. Premiersministerens bemærkninger kom, mens forskellige palæstinensiske talsmænd fortsatte med at fremsætte dette som det centrale spørgsmål i forhandlingerne og truer med at forlade forhandlingerne, hvis Israel genstarter byggeriet i bosættelserne. Diplomatiske kilder: Obama administrationen ville ikke tillade den ene side at torpedere forhandlingerne så hurtigt efter, at de begyndte på ny, og i hvert fald ikke før det amerikanske midtvejsvalg i november.
Netanyahu
sagde  i begyndelsen af søndagens ugentlige ministermøde, at hans mål var en fredsaftale baseret på følgende principper: 1. "Anerkendelsen af Israel som det jødiske folks nationalstat,  2. Afslutningen af konflikten og de krav til Israel, som vil følge af at anerkende det som det jødiske folks nationalstat, og 3. etablering af konkrete sikkerhedsforanstaltninger på jorden."
Abu-moussaForsvarsminister Ehud Barak handler næsten som udenrigsminister, siden Lieberman har taget bagsædet i den aktuelle proces, fordi han ikke mener, at den vil bære frugt!

Højre: Den Arabiske Ligas chef, Amr Moussa til The Daily Star Lebanon: "Vi er alle meget pessimistiske mht. fredsprocessens levedygtighed på grund af tidligere erfaringer." Han sagde, at Obama havde givet palæstinenserne forsikringer om, at Israel ville stoppe med bosættelser på nyt territorium under samtalerne, der skal vare et år. “Hvis vi finder at Israel i det i år fortsætter med at bygge bosættelser, så vil vi ikke fortsætte drøftelserne, men er nødt til at genoverveje situationen."

The New York Times 28 Aug. 2010: Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ønsker at mødes med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, hver anden uge, når direkte fredsforhandlinger genoptages i næste uge, sagde israelske embedsmænd lørdag. Den israelske leders forslag synes at antyde, at han mener det alvorligt med forhandlingerne og ikke vil tillade dem at fuse ud efter næste uges møde i USA. Det 10-måneders byggestop på Vestbredden udløber ved udgangen af september, og regeringen er splittet mht., hvorvidt man skal forlænge det. Palæstinenserne har allerede bebudet at de vil trække sig tilbage fra fredsforhandlingerne, hvis byggeriet genoptages.
Der er mere end 100 bosættelser på Vestbredden i dag, et område, palæstinenserne forestiller sig som deres fremtidige stat sammen med Gaza-striben og Østjerusalem. Det internationale samfund som helhed anerkender ikke bosættelserne som juridisk del af Israel. Israel mener, hele Jerusalem er dets evige hovedstad, mens palæstinenserne ønsker Østjerusalem som hovedstad i en fremtidig stat. Hamas-lederen i Gaza, Ismail Haniyeh, fordømte fornyelse af forhandlingerne sent fredag. Lørdag sagde EU, at det ikke vil deltage i forhandlingerne, da dens udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, vil være i Beijing på det tidspunkt.

Fredsforhandlingerne som bondeoffer i strategien over for Iran og Obamas løftestang mhp. midtvejsvalget
netanyahu-abbas. obamaReuters 29 Aug. 2010: Den en-årige amerikanske tidslinje blev smedet for at skubbe problemet ud over novembervalget i USA - hvor Obamas demokrater står til at miste kontrollen over Repræsentanternes Hus og se store tab i Senatet. Martin Indyk, Brookings: Om et år vil iranerne mest sandsynligt være på tærsklen til atomvåben, og Netanyahu behøver præsidenten for De Forenede Stater i sit hjørne mhp., hvad enten Israel eller USA måtte have at gøre," en henvisning til eventuelle angreb på Iran. Han sagde, at Netanyahu bekymrede sig  mere om  den iranske nukleare trussel end om at få fred med palæstinenserne

World Socialist Web Site 26 Aug. 2010For USA tjener forhandlingerne det hovedformål at opnå troværdighed til sit krav om at være en ærlig mægler i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Men at opretholde dette påskud er lige så vigtigt for Washingtons arabiske allierede, der har brug for en eller anden offentlig begrundelse for at samarbejde med aggressive amerikanske træk mod Iran - med et eventuelt militært angreb. En rapport fra det tværpolitiske Policy Center (BPC) fastslår, at "USAs troværdighed … ville blive alvorligt mindsket, hvis det efter gentagne advarsler om det modsatte tillod Teheran til at krydse den nukleare tærskel."

 Hamas (Irans stedfortræder) vil sabotere fredsforhandlingerne
MeshaalAl Jazeera 25 aug. 2010: Den til Syrien landsforviste leder af Hamas har advaret om, at forhandlingerne mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed kunne være et "fatalt slag for den palæstinensiske sag. Khaled Meshaal sagde, at Mahmoud Abbas, den palæstinensiske præsident, var for svag til at stå op mod Israel. "Hvis forhandlingerne lykkes, vil de lykkes  efter israelske standarder og likvidere den palæstinensiske sag. De vil give os dele af 1967–landet. De vil trække grænser som de ønsker, og de vil konfiskere vores suverænitet," sagde Meshaal i en tale i Damaskus tirsdag. Meshaal appellerede til Hosni Mubarak,  Ægyptens præsident, og kong Abdullah af Jordan om "ikke at bakke disse forhandlinger op, som er afvist af palæstinenserne." "Resultaterne af disse forhandlinger vil være en katastrofe for Jordans og Ægyptens interesser og sikkerhed."

Meshaal sagde, at det palæstinensiske folk "ikke vil føle sig bundet af resultatet af disse forhandlinger, fordi de palæstinensiske forhandlere har givet afkald på deres krav".
Hillary Clinton, USA's udenrigsminister, meddelte tidligere, at forhandlingerne vil finde sted uden forhåndsbetingelser og vil strække sig over et år.

Problemer ses af den amerikanske Council on Foreign Relations, den faktiske amerikanske regering
Council on Foreign Relation syn 30, aug. 2010: Virkeligheden er, at på det indenrigspolitiske plan er hverken israelerne eller palæstinenserne i stand til at gøre den slags indrømmelser, der er nødvendige for at opnå betydelige fremskridt. Netanyahu er ikke dum. Han forstår, hvad der skete med enhver regering i 1990'erne og sidenhen: Disse regeringer blev styrtet af højrefløjen, og Netanyahu har beskyttet sin højre flanke. Og det taler imod at han tager den slags skridt, som ville være nødvendige for at imødekomme palæstinenserne. Byggestoppet gør situationen, som israelerne befinder sig i, meget, meget vanskeligt, Lieberman er sat ud af spillet. Og det kan ende med at hindre en aftale.
Dette er politisk gift for Abbas. Han har intet reelt indenrigspolitisk incitament til at gå videre med disse samtaler. Hans eneste incitament er, at han ikke ønsker at genere præsident Obama. Men den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad, har gjort det hårde arbejde med at opbygge palæstinensiske statsinstitutioner fra bunden - som jøderne gjorde før deres stat.

Jernbaneforbindelse angiver succes samtaler?
ANSAmed 27 Aug. 2010: En jernbanestrækning, der ville forbinde Vestbreds-byen Ramallah med Gaza-striben - som en del af fredsaftalerne – er i en fremskreden planlægningsfase i Israel, rapporterer det regeringsvenlige dagblad, Israel Ha-Yom. Adspurgt af avisen nægtede den israelske transportminister, Katz (Likud),  at kommentere.

Kommentar
Der er snævre grænser for, hvad der kan opnås. 1. Netanyahu står over for en ustabil regeringskoalition, hans udenrigsminister, Liebermann, er endog ude af denne fredsproces, fordi han ikke tror på den. Dette kan føre til et sammenbrud af Netanyahus regering. 2. Hvis Israel forlænger byggestoppet ud over 26. Sep 2010, vil Netanyahu have brudt sin garanti til bosætterne/ de ultraortodokse jøder, som er særdeles indflydelsesrige i israelsk politik. Dette kan føre til borgerkrig i Israel. 3. Bestemt ville ophør af byggemoratoriet, der blev indført for at forhindre israelsk byggeri i Østjerusalem, tvinge Abbas til at forlade forhandlingerne. Skulle han ikke gøre det - eller skulle han lave en aftale - kan aktioner forventes fra Irans stedfortræder, Hamas - og sandsynligvis Hisbollah også. Faktisk har på Vestbredden d. 31. aug.  Hamas terrorister skudt 4 israelere, deriblandt en gravid, og dermed indledt en ny voldsbølge. Hamas regerer i Gaza - og således splittes palæstinenserne i en sådan grad, at ingen aftale kan laves med dem en bloc. Bag det hele står Iran med sine stedfortrædere, Eggert2Syrien og Libanon (Hisbollah) og Hamas. 4. Palæstinensiske skolebørn lærer, at alle israelske byer er besatte byer (video).

Ifølge den tyske historiker, Wolfgang Eggert, bliver Anti-Amalekiten, Binyamin Netanyahu, rådgivet af en middelalderlig, jødisk, messiansk sekt, der ser det som sit mål at opfylde bibelske dommedagsprofetier gennem blodbadet i Harmageddon (Kook's tilhængere?) - på samme tid som "kristne" evangeliske sekter rådgiver førende amerikansk militær med samme formål. Haqqaniterne omkring Irans Ahmedinejad ser det samme perspektiv. Disse sekter tror, at de kan fremskynde deres Messias´ komme (f.eks Ezek. 35-39, Jeremiah 25, Joel, Habakkuk 3)/Kristi genkomst (Matth. 24, Luke 21) under de omstændigheder, der er profeteret i Bibelen. Sagen er, at Gud altid har udført sin forudsagte plan gennem mennesker på det tidspunkt, Gud har fastsat - og at mennesker som sådan ikke kan fremskynde planen før den fastsatte tidsfrist. Men ja, der er mange profetier om Israel der opfyldes i vore dage.

Fredsforhandlingerne synes bare at være et evigt teater - eller et teater med en dramatisk afslutning: krig - eller borgerkrig under alle omstændigheder, som anført af New York Times. Netanyahu er først og fremmest interesseret i et amerikansk angreb på Iran - og kan tilsyneladende anvende dramaet, der følger, til at få en større krig med Hisbollah/Syrien, hvilket ville udarte sig til en større regional krig med angreb på Iran og derudover.
Så selv om Netanyahu/Ehud Barak  måske vil forhandle en fredsaftale på plads for de bittesmå rester af palæstinensisk territorium, er hindringerne så gigantiske, at løsningen næppe kan gennemføres af mennesker.
Som den tysk/jødiske forfatter til bl.a. "Islams Sværd", Peter Scholl-Latour, engang sagde: "Jerusalem er et spørgsmål om Dommedag". For dommedagsprofetierne er centreret omkring den endelige ødelæggelse af  det gamle Jerusalem, der så skal genopstå som Israels evige hovedstad. Eller man kunne måske sige et spørgsmål mellem det politiske Rothschild/Herzl konstruerede Israel, dets tilhængere og farisæernes Israel. Men lige et øjeblik: Arbejder ikke begge hen mod det samme mål ved hjælp af den hegelske dialektik, dvs. at afskaffe Israel og alle andre nationale stater for at skabe de farisæiske Rothschilders´ diktatoriske verdensstat efter Albert Pikes scenarie?