Resumé: D. 18. august 2010 bragte Wall Street Journal en artikel af Ayaan Hirsi Ali, der har beskrevet de rædsler, hun som muslimsk kvinde måtte gennemgå, før hun slap til Vesten, lavede filmen Submission sammen med den derfor myrdede Theo van Gogh og var hollandsk parlamentsmedlem, indtil Holland ikke turde beskytte hende længere mod en lignende dødsfatwa. Hun lever nu i USA. I artiklen skriver Hirsi Ali, at Vestens overlevelse er truet i det huntingdonske civilisationssammenstød, hvis vi ikke besinder os på vore fælles vestlige værdier og holder sammen om dem mod en tiltagende radikaliseret islam - hvad præs. Obama ikke er med på. Sågar Tyrkiet er blevet voldsomt radikaliseret - og garanten for sækularisseringen, hæren, er ved at miste magten. Demokrati findes ikke i den muslimske verden. Vi må opgive illusionen om én-verdenssamfundet, for der er iflg. Huntington 3 rivaliserende, uforenelige kulturer: Vesten, islam, konfucianismen. Disse 3 kulturer vil rykke sammen hver for sig om deres ledernationer og støde sammen eller holde hinanden i skak. Fordelen ved Huntingtons antagelse er, at man kan skelne ven fra fjende - hvad man ikke kan i den én-verdenssamfundet.I en nylig artikel i Information skrev eks.-minister Karen Jespersen og eks-statsminister-spindoktor, Ralf Pittelkow, det samme. Med god grund. The Mail oplyser, at nettoindvandringen til Storbritannien i 2009 var 196.000 og at hver hver 4. fødsel er et indvandrerbarn. Kun 5.000 af nettoindvandringen skyldtes østeuropæere. Det viser sig, at kræfterne bag Ground Zero moskeen i New York, som 70% af amerikanerne er imod, men som støttes af skabsmuslimen Obama - der har afskaffet vendingen "muslimsk ekstremisme/terrorisme", og derved indirekte indrømmer 11. septemberskrønen - er én-verdens-organisationen, US Council on Foreign Relations, og at det først og fremmest er Rockefeller-penge, der står bag købet af grunden dertil.

Ayaan-hirsi-ali.jpg-4

Af AYAAN HIRSI ALI Wall Street Journal 18 Aug. 2010 : Hvad har kontroverserne omkring den foreslåede moské nær Ground Zero (New York), udvisningen af amerikanske missionærer fra Marokko tidligere på året, minaretforbud i Schweiz sidste år, og det seneste burkaforbud i Frankrig til fælles? Alle fire er indrammet i de vestlige medier som spørgsmål om religiøs tolerance. Men det er ikke deres essens. Dybest set er de alle symptomer på, hvad den afdøde Harvard politolog, Samuel Huntington, kaldte "civilisationssammenstød," særligt sammenstødet mellem islam og Vesten.

Huntington's argument er værd at opsummere kort for dem, der nu kun husker hans slående titel. Det bærende element i tiden efter den kolde krig, skrev han, er syv eller otte historiske civilisationer, hvoraf de vestlige, den muslimske og den konfucianske er de vigtigste.

Magtbalancen mellem disse civilisationer, mente han, er ved at flytte. Vesten daler i magtforholdet, islam eksploderer demografisk, og asiatiske civilisationer – især Kina –  er økonomisk på vej op. Huntington sagde også, at en civilisations-baseret verdensorden er ved at opstå, hvor stater, som deler kulturelle tilhørsforhold, vil samarbejde med hinanden og gruppere sig omkring de førende lande i deres civilisation.

Vestens universalistiske hensigter bringer den i stigende grad  i konflikt med andre civilisationer, især med islam og Kina. Således kan Vestens overlevelse  afhænge af, at amerikanere, europæere og andre vesterlændinge bekræfter deres fælles civilisation som unik – og forener sig om at forsvare den mod udfordringer fra ikke-vestlige civilisationer.

Huntington's model, især efter kommunismens fald, var ikke populær. Den fashionable idé blev fremsat i Francis Fukuyama's 1989 essay "The End of History", hvor han skrev, at alle stater ville konvergere mod en enkelt institutionel standard for liberalt kapitalistisk demokrati og aldrig gå i krig med hinanden mere. De neokonservatives tilsvarende rosenrøde scenario var en "unipolær" verden af uforlignelig amerikansk hegemoni. Uanset hvad, var vi på vej mod èn verden.

Præsident Obama er på sin egen måde en én-verdenstilhænger. I sin Cairo-tale i 2009, opfordrede han til en ny æra af forståelse mellem Amerika og den muslimske verden. Det ville være en verden baseret på "gensidig respekt, og… på den sandhed, at Amerika og islam ikke udelukker hinanden og ikke behøver at være i konkurrence. I stedet overlapper de hinanden, og deler fælles principper." Præsidentens håb var, at moderate muslimer ivrigt ville acceptere denne invitation til at være venner. Det ekstremistiske mindretals ikke-statslige aktører som al Qaeda-kunne så uskadeliggøres med droner. Selvfølgelig er dette ikke gået efter planen. Og en perfekt illustration af det håbløse i denne tilgang og Huntington-modellens overlegenhed, er Tyrkiets nylige adfærd .

Ifølge én-verdensopfattelsen er Tyrkiet en ø af muslimsk mådehold i et hav af ekstremisme. Skiftende amerikanske præsidenter har opfordret EU til at acceptere Tyrkiet som medlem på denne antagelse. Men illusionen om Tyrkiet som Vestens moderate ven i den muslimske verden er knust.

For et år siden lykønskede Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, Irans Mahmoud Ahmadinejad med hans genvalg, efter at han åbenlyst stjal præsidentposten. Så gik Tyrkiet sammen med Brasilien for at forsøge at udvande den amerikansk-ledede indsats for at stramme FN-sanktionerne, der tager sigte på at standse Irans nukleare våbenprogram. Senest har Tyrkiet sponsoreret "støtteflotillen", der var designet til at bryde Israels blokade af Gaza og give Hamas en public relations sejr.

Recep Tayyip Erdogans Tyrkiet er ved at blive fundamental-islamistisk, nationalistisk og har en drøm om at genoplive det Osmanniske imperium. Her er mere.

Sandt nok er der stadig sækularister i Istanbul, der ærer arven fra Mustafa Kemal Ataturk, grundlæggeren af Republikken Tyrkiet. Men de har ingen magt over de vigtigste ministerier, og deres greb om hæren er ved at glide dem af hænde. I dag taler i Istanbul helt åbent om et "osmannisk alternativ", som sender tankerne tilbage til de dage, hvor Sultanen herskede over et imperium, der strakte sig fra Nordafrika til Kaukasus.

Hvis Tyrkiet ikke længere kan påberåbes at bevæge sig mod vest, hvem i den muslimske verden kan så? Alle de arabiske lande undtagen Irak – et prekært demokrati skabt af USA – beherskes af despoter af forskellige slags. Og alle de oppositionsgrupper, der har nogen meningsfuld støtte blandt lokalbefolkningerne, styres af islamistiske grupper som det egyptiske Muslimske Broderskab.

I Indonesien og Malaysia kræver islamistiske bevægelser udvidelse af sharialoven. I Egypten er Hosni Mubaraks tid at løbe ud. Bør amerikanerne støtte indsættelsen af hans søn? Hvis det er tilfældet, vil resten af den muslimske verden snart beskylde Obama-administration for dobbeltstandarder – hvis valg i Irak, hvorfor så ikke i Ægypten? Analytikere har observeret, at i frie og retfærdige valg kan en sejr til det Muslimske Broderskab ikke udelukkes.

Algeriet? Somalia? Sudan? Det er svært at tænke på et enkelt overvejende muslimsk land, der opfører sig i henhold til énverdensforskrifterne.

Den største fordel ved Huntingtons civilisatoriske model for internationale forbindelser er, at den afspejler verden, som den er, ikke som vi ønsker den. Det gør det muligt for os at skelne venner fra fjender. Og det hjælper os med at identificere interne konflikter inden for civilisationerne, især den historiske rivalisering mellem arabere, tyrkere og persere om ledelse af den islamiske verden.

Men del og hersk kan ikke være vores eneste politik. Vi er nødt til at erkende, i hvilket omfang udvidelsen af den radikale islam er resultatet af en aktiv propaganda-kampagne. Ifølge en CIA-rapport skrevet i 2003, investerede saudierne mindst $ 2 milliarder om året over en 30-årig periode til at sprede deres form for fundamentalistisk islam. Den vestlige reaktion i henseende til at fremme vores egen civilisation var ubetydelig.

Vores civilisation er ikke garderet mod ødelæggelse: Den skal aktivt forsvares. Det var måske Huntington's vigtigste indsigt. Det første skridt i retning af at vinde dette sammenstød mellem civilisationer er at forstå, hvordan den anden side fører den – og befri os fra én-verdens illusionen.

Obama-bow-to-saudi-kingHirsi Ali, tidligere medlem af det hollandske parlament, er forfatter til "Nomad: Fra Islam til Amerika-A Personal Journey via Clash of Civilizations", som netop er blevet offentliggjort af Free Press.

Højre: Obama kryber for Saudi-Arabiens muslimske konge, Abdullah. Det gør han ikke for dronning Elizabeth af Storbritannien 

Men hvem har en interesse i dette sammenstød mellem civilisationer - som er uundgåelig, når muslimer skal blandes med vantro?
Prisonplanet 20 Aug. 2010Imamen i den nu berygtede "Ground Zero moské" er medlem af det ultra-elitære Council On Foreign Relations og modtager finansiel støtte fra magtfulde globalistiske kilder, herunder Rockefeller, Carnegie Corporation og Ford Foundation. Den foreslåede moské, kendt som Cordoba House, er  Cordoba-initiativets projekt, en organisation grundlagt af 'Imam' Feisal Abdul Rauf, som ud over at være medlem af World Economic Forum's Råd på 100 er et aktivt medlem af Council on Foreign Relations’ Religiøse Rådgivningsudvalg. Cordoba Initiativets hjemmeside citerer "kristen støtte til Cordoba House" i form af den kristne publikation, "Sojourners", som ejes af den evangelisk kristne forfatter og politiske aktivist, Jim Wallis (financieret af George Soros´Open Society), der også tilfældigvis er medlem af CFR's religiøse Rådgivende Udvalg.

CFR er befolket udelukkende af store aktører med de største selskaber, banker og militær-entreprenører i verden - som alle laver enorme overskud og sikrer sig mere magt ved fortsatte globale konflikter. CFR har også vidtrækkende indflydelse på den amerikanske regering. Feisal Abdul Rauf står også i spidsen for American Society for Muslim Advancement (ASMA), som har et partnerskab med Cordoba-initiativet og gav 100 millioner dollar for at sikre stedet tæt på ground zero for moskebyggeriet.

De 100 millioner dollars kom direkte fra baglommerne på ASMA’s finansielle bagmænd. De er: * Carnegie Corporation i New York * Rockefeller Brothers * Rockefeller Philanthrop * Rockefeller Brothers Fund * Global Fund for Women * William & Mary Greve Foundation * The Sister Fund * The Russell Family Foundation * Danny Kaye & Sylvia Fine Foundation * Graham Charitable Foundation * Deak Family Foundation * Henry Luce Foundation * Den Elizabeth Foundation * Den Ms Foundation * Hunt Alternatives.
Denne historie er et perfekt mikrokosmos af den nye verdensordens dagsorden (hegelsk dialektik  med tese og antitese). Forbindelsen til 11. september er klar, og tjener også til at håndhæve den mytiske forestilling om, at 19 radikale muslimer, der kontrolleres af nogle fyre i en hule i Afghanistan, var i stand til et direkte angreb på USA med militær præcision og katastrofale konsekvenser.

Yes,we canI mellemtiden står bag alt dette den globale elite og gnider sig i hænderne i fryd, mens et manipuleret "civilisationssammenstød" udfolder sig og hele menneskeheden flyver i struben på hinanden.

Kritik i Information, af en bog af den tidligere socialdemokratiske og Venstre-minister, Karen Jespersen, og Ralf Pittelkow, tidligere Poul Nyrup Rasmussens rådgiver: Islam's magt - Europas Nye Realiteter. Jyllands-Postens Forlag:
"Kombinationen af den stærke vækst i den muslimske befolkning og udvikling af mere radikale holdninger i de yngre generationer er en opskrift på meget alvorlige problemer med integration i de europæiske samfund."
"Løsningen er ikke at bagatellisere europæiske værdier og samfundstraditioner. Løsningen er snarere at stå ved dem og vise styrke i dem … Det kræver, at europæerne ikke reagerer frygtsomt, overbærende og selvfornægtende mod presset på deres lokalsamfund , der kommer både indefra og udefra. Tværtimod har europæiske lande brug for en øget indsats for at bevare deres nationale og europæiske identitet - og gøre de muslimske indvandrere til en del af det."

UK-immigration-2009I 2009 var netto-immigrationen til England og Wales 196.000 personer. Østeuropæerne bidrog blot med 5.000 personer til netto-indvandringen. 25% af fødslerne stammede fra indvandrere. Regeringen er meget bekymret. Kilde: The Mail 27. aug. 2010 

Diskussion
Præs. Obama, en selverklæret muslim med kenyansk fødselsattest og vokset op som Barry Soetoro i det muslimske Indonesien, kan i sandhed siges at være en én-verdensregerings-tilhænger ligesom alle hans illuministiske kolleger. Hvad der er forbløffende ved hans talen for opførelsen af en moské i nærheden af Ground Zero, det sted, hvor 3,000 uskyldige mennesker blev myrdet i 11. September-angrebene, der siges at være begået af muslimske terrorister, er derfor ikke, at han derved krænker følelser hos 70% af sine vælgere. Hvad der er virkelig forvirrende, er, at han først har afskaffet begrebet muslimsk ekstremisme/"terrorisme" - og derefter giver repræsentanter for islam lov til at overtage dette område. Mener ikke engang Obama, at historien om 11.september er en muslimsk forbrydelse? Tilsyneladende ikke!
Men i tilfældet islam er et sammenstød mellem civilisationer uundgåelig i betragtning af befalingerne i Koranen, haditherne og islamisk historie. Overalt i verden finder en bølge af islamisk radikalisering sted. Hvad Ayaan Hirsi Ali, som har en dødsfatwa  over hovedet, virkelig mener, er, at den muslimske indvandring er en integreret del af den Nye Verdensordens vision om en verdensregering - som det også udtrykkes med ASMAs finansielle bagmænd: den gamle garde af én-verdens-pionerer omkring Rockefeller og Carnegie fondene samt Russel Family Foundation - en anden af Fritz Springmeyers Illuminati slægter. Det er Youth-unemployment-immigrationderfor ikke underligt, at præs. Obamas regering består af en lang række af Bilderbergere og Trilaterale Kommissionister.

For sandheden er, at islam ikke er mere farlig for os, end vores korrupte politikere og medier - og dermed i sidste ende de blinde, hjernevaskede befolkninger i Vesten - muliggør. Hertil kommer, at Vesten bare ikke bekræfter eller forsvarer sine egne værdier og kultur - men gør en sådan indsats strafbar. Derfor begår Vesten selvmord - betaler endog for det med vores penge. Vesten er moralsk syg og besat med én-verdens-vanvid - på grund af Rockefellers mentalhygiejne og den kommunistiske 68er Revolution.

Desuden er Vesten ved at ødelægge sit eget økonomiske fundament gennem sin masseindvandringspolitik. Migration Watch: En analyse af forholdet mellem ungdomsarbejdsløshed og indvandring viser, at jo større  indvandringen bliver i et område, jo større er omfanget af ungdomsarbejdsløsheden. I de lokale kommuner uden for London, som har oplevet den højeste indvandring, er forholdet af særlig betydning.