Resumé: D. 21. august blev Iran med åbningen af Bushehr atomanlægget, bygget og beskyttet af Rusland, en atomstat med USAs de facto anerkendelse. Ifølge den tidligere amerikanske FN-ambassadør, John Bolton, er dette anlæg i stand til at producere plutonium til atombomber på kort tid. På trods af en gigantisk militær koncentration omkring Iran, reagerede US / Israel ikke på dette uigenkaldelige skridt, der har gjort fremtidig bombning af anlægget umulig, da det ville betyde nuklear forurening af store dele af Mellemøsten og Den Persiske Golf, således at eksport af olie blev meget farlig. Argumentet er nu, at Irans nukleare behov hermed er opfyldt, og at Irans hemmelige berigelsesprojekt dermed kun tjener bombefremstilling. Men når situationen bliver akut, bliver USA meget tilbageholdende, selv om Iran nægter at forhandle med USA  - og USA ser nu ikke Iran som en atombombemagt inden for det næste år, ligesom det var tilfældet i 2007, da CIA erklærede som ren politisk opportunt gætværk, at Iran standsede sit atomprogram tilbage i 2003, en erklæring, der senere blev erklæret ugyldig. For verden er den amerikanske tøven heldig, da Prof. Michel Chossudovsky fra Global Research ser et angreb på Iran som sandsynligvis nukleart og begyndelsen til 3. Verdenskrig. Han ser Israel blot som et integreret instrument i US-NATO alliancen.
I Atlantic Magazine antager Jeffrey Goldberg, der ses som premierminister Netanyahu's kanal, et sandsynligt israelsk angreb på Iran en gang til næste forår. Men New York Times tvivler meget på, at Iran nogensinde ville angribe Israel med dets mere end 100 atombomber, og erklærer, at ikke engang den israelske ledelse tror, at Iran frembyder nogen atomar fare for Israel.  Imidlertid har tidligere CIA-embedsmænd advaret Pres. Obama om, at et israelsk angreb på Iran kan følge så tidligt som i denne måned. Den tidligere amerikanske udenrigsminister, Lawrence Eagleburger, siger: "Verden vil gå i krig over dette," og den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas forventer en stor militær overraskelse for Mellemøsten, hvilket ang. vil forebygge direkte forhandlinger med Israel i Washington den 2 september.
Beslutningstagerne, der rådgiver Pentagon, er meget krigeriske. Af de 158 pensionerede generaler og admiraler, der er identificeret som mentorer for det amerikanske militær - hyret af Pentagon -  har 80% økonomisk tilknytning til våbenfremstillerne, herunder 29, som er fuldtids administrerende direktører for forsvarsindustriens virksomheder.
Republikanerne har fremlagt “resolution 1553”, som - hvis den vedtages - vil give grønt lys for et israelsk angreb på Iran, bestemt for præs. Obamas  brug. I år har der været usædvanlig høj militær pendulfart af generaler og forsvarsminister Ehud Barak mellem Israel og USA.
I mellemtiden har Syrien taget kommandoen over Libanon. I forventning om krig har Israel hasteudnævnt efterfølgeren for den moderate øverstkommanderende for Israels væbnede styrker, og taget krigshøgen fra Gazakrigen i 2009.  Efter al sandsynlighed vil et angreb på Iran ikke ske for Israels sikkerhed, som undskyldningen går på. Det er langt mere et spørgsmål om gennemførelse af Den Trilaterale Kommissions opgave med at skabe en transglobal verdensstat ved at fjerne Irans modstand mod at underkaste sig denne plan. Således har US Council on Foreign Relations, Den Trilaterale Kommission og Bilderberg-klubben tilsyneladende alle krævet krig mod Iran.

Bushehr2Bushehrs atomanlæg, Iran.

Iran blev en nuklear stat d. 21. august 2010 med åbningen af det russisk byggede og beskyttede Bushehr atomanlæg , der kan producere plutonium til atomvåben  - uden at Israel og USA forhindrede det. Inspektionen af IAEA og Rusland, der vil hente det brugte brændsel, menes at fjerne den risiko. USA har accepteret Iran som en atomstat gennem en hemmelig aftale med Russland. Men Israel erklærer, at Bushehr er “helt uacceptabel”. Nu forsøger US-regeringen - forgæves - på at overbevise israelerne om, at de har endnu et år, indtil Irans atomvåben-deadline - ligesom CIA i 2007 politisk opportunt gættede på, at Iran havde opgivet sit atomvåbenprogram allerede i 2003! Så hvorfor alle disse narrestreger med opbygning af den største militære koncentration omkring Iran, som man nogensinde har set? Dette efterlader et indtryk af af frygt for deres eget mod, som kan medføre tab af tillid og dermed alvorlige konsekvenser i sig selv. Men det synes bedst for verden i betragtning af de uhyggelige konsekvenser af et angreb på Iran, der er skitseret nedenfor.

The Mail 22 Aug. 2010:(Premierminister) Camerons fortalte sig i sidste måned og sagde, at Iran allerede har bomben, hvilket afslørede Whitehalls mistanke til ayatollaherne). Amerika og Israel ikke har tillid til, at Iran ikke vil konfiskere Bushehr's plutonium, når der er nok til en bombe. USA og dets allierede frygter, at Teheran også kunne handle ustraffet, hvis det får bomben. Rusland er interesseret i at holde frygten for et israelsk angreb i gang, da det øger prisen på russisk olie. Den tidligere CIA-chef, Michael Hayden siger, militær aktion mod Iran synes ubønhørlig. Og Prof. Michael Wolffsohn fra Münchens Bundeswehr-Universtitet er enig. Knesset-medlem Danon fra det israelske Likud-parti siger, at Israel forbereder sig på krig. Samtidig advarer tidligere CIA ansatte  præs. Obama om, at Israel kan angribe Iran allerede i denne måned

GalantAf samme grund har Israel hasteudnævnt høgen, lederen af Operation Leadcast mod Gaza i 2009, Yoav Galant (til højre), der skal efterfølge den mere moderate generalmajor Ashkenazy som IDF's øverstkommanderende.

DEBKAfile 20 Aug. 2010: Kilder tæt på Den Palæstinensiske Myndigheds leder, Mahmoud Abbas, citerede ham for at sige, at direkte forhandlinger med Israel i Washington d. 2 Sept ikke ville blive til noget, fordi "en stor militær overraskelse venter Mellemøsten." Lawrence Eagleburger, USA's tidligere udenrigsminister om aktiveringen af Irans første reaktor i Bushehr lørdag 21. august: "Verden er på vej i krig over dette. Hvis Iran får våbenet vil det bruge det."

Advarslerne fra USAs jødisk støttede neokonservative var dystre: Newsmax 13 Aug. 2010  og Fox News 17 Aug. 2010: Den tidligere amerikanske FN-ambassadør, John Bolton: Nyheder om, at Rusland vil oplade brændselsstave i en iransk reaktor (d. 21 august, 2010), har iværksat en nedtælling til et point of no return. Når stængerne er i reaktoren, vil et angreb derpå risikere at sprede stråling i luften, og måske i vandet i den Persiske Golf. Så de fleste tror, at hverken Israel eller USA kommer til at ville angribe reaktoren efter ibrugtagning. "Ifølge Bolton er det kun et spørgsmål om kort tid, før den begynder at producere plutonium, der kan anvendes i et atomvåben, når reaktoren først er i drift.

Spørgsmålet er nu, om Stor- (USA) og Lille-Israel nogen sinde vil angribe Irans tiltagende nukleare kapacitet
New York Times 17 Aug. 2010  dissekerer en artikel i septemberudgaven af Atlantic Magazine af Jeffrey Goldberg, der mener, at Israel vil angribe Iran en gang til foråret - og tror ikke på det. Goldberg argumenterer dér for et amerikansk angreb på Irak og ses som kanal for qum, iranden israelske premierminister, Netanyahu, der er beskrevet som værende totalt under indflydelse af sin far, der ønsker at angribe Iran! Goldberg er spydspids i den jødiske lobby, som ejer og køber USAs medier, der med  held vigler den amerikanske offentlighed op til krig mod Iran.

Qums atomanlæg, Iran

Robert Wright, N.Y.T: "Faktisk fortæller mine egne kilder mig, at selv om mange israelere tager denne udsigt til , at Iran forsøger at tilintetgøre dem, alvorligt, gør Israels politiske elite incl. Netanyahu det i det store og hele ikke. De indser, at iranske ledere ikke har selvmordstanker, og derfor ikke vil starte et atomangreb mod et land med mindst 100 atomvåben. Wright mener at frygten for israelsk hjerneflugt på grund af frygt er overdrevet.
Nærlæsning af Goldbergs artikel siges at antyde, at selv fra Israels synspunkt, er der intet sundt rationale for at bombe Iran, især i betragtning af, at de direkte samtaler i Washington, der skal starte d. 2. September, 2010 med henblik på en palæstinensisk stat i midten-2012, derved kan derved kan strande, hvad observatører tror, at de er dømt til at gøre alligevel.

Men måske Bushehr bare er en undskyldning, der skal styrke argumentet for at verden skal mene, at Irans nukleare behov nu er opfyldt - og at mere berigelse tjener våbenproduktionsformål?
Reuters 13 August 2010: "Det vil være et irreversibelt skridt," sagde Sergei Novikov, talsmand for den russiske stats nukleare selskab, Rosatom. "Moskva og Washington er enige om, at det importerende brændstof overflødiggør Irans egen berigelsesprojekt - det vigtigste fokus for vestlig bekymring for, at Teheran forsøger at lave en atombombe. Et angreb på Iran er blevet vanskeliggjort på grund af, at Russland har installeret S-300 raketter i Abkhasien  - de menes at have det formål at blokere israelske/US angrebsflyvninger til det nordlige Iran. Desuden synes Azerbaijan at være ved at svinge væk fra at yde Israel baser til at følge Iran. Zbigniew Brzezinski advarer om, at et israelsk/amerikansk angreb på Iran vil være en økonomisk katastrofe og i sidste ende tvinge USA ud af Mellemøsten og betyde enden på Israel.

Men stærke kræfter er i spil - og de tænker ikke bare logisk
USA Today 13 Aug. 2010: Af de 158 pensionerede generaler og admiraler, der er identificeret som mentorer for det amerikanske militær - hyret af Pentagon - havde 80% finansielle forbindelser til forsvarets kontrahenter, herunder 29, som var fuldtids-administrerende direktører i forsvarsindustriens virksomheder.
Friday Lunch Club 5 Aug. 2010: "Republikanerne i Repræsentanternes Hus i USA har fremlagt forslag (House resolution 1553), der ville betyde grønt lys for en muligt israelsk (eller rettere USA) bombekampagne mod Iran.
The Wall Street Journal 14 Aug. 2010: Militære chefer fra de to lande har dramatisk optrappet samarbejdet. USA's militære støtte til Israel er steget markant i år. Højtstående amerikanske og israelske soldater er sendt i pendulfart fra Tel Aviv og Washington med usædvanlig hyppighed i de seneste måneder. En række fælles militære øvelser i Israel i de seneste måneder har medtaget et rekordstort antal af amerikanske tropper.

Iran-encircled2Konsekvenserne af et angreb på Iran
Prof. Michel Chossodovsky Global Res. 13 Aug. 201O: Hvad vi har at gøre med, er en fælles amerikansk-NATO-Israel militæroperation om at bombe Iran, som har været i aktiv planlægningsfase siden 2004. I praktisk militær henseende ville enhver handling fra Israels side nødvendigvis være planlagt og koordineret på højeste niveau i den amerikansk ledede koalition.

                                                   Højre: USA's militære anlæg omringer Iran

Det amerikanske militær overvåger Israels luftforsvarssystem, som er integreret i Pentagon's globale system. Med andre ord kan Israel ikke starte en krig mod Iran uden Washingtons samtykke. Derfor er det vigtigt med den såkaldte "grønt lys" lovgivning i Kongressen, sponsoreret af det republikanske parti, Bunker_busterunder House Resolution 1553, der udtrykkeligt støtter et israelsk angreb på Iran.
I praksis er den foreslåede lovgivning et "grønt lys" til Det Hvide Hus og Pentagon i stedet for Israel. Den udgør et gummistempel for en amerikansk sponsoreret krig mod Iran, der bruger Israel som en bekvem militær affyringsrampe. Den fungerer også som begrundelse for at føre krig med henblik på at forsvare Israel.

I denne sammenhæng kunne Israel faktisk give påskudet til at føre krig, som reaktion på påståede Hamas eller Hizbollah angreb og / eller udløsning af fjendtligheder på grænsen mellem Israel med Libanon. Som det er kendt for USA's militære planlæggere, ville Israel (i stedet for USA) være det første mål for militær gengældelse fra Iran. Groft sagt ville israelerne blive ofre for både Washingtons og deres egen regerings rænkespil.

Globale militære operationer koordineres af USA's strategiske hovedkvarter (USSTRATCOM) på Offutt Air Force basen i Nebraska, i samarbejde med de regionale kommandoer for de forenede kampkommandoer (f.eks US Central Command i Florida, som er ansvarlig for Mellemøsten – den Centralasiatiske Region, se nedenstående kort) samt koalitionskommandoenheder i Israel, Tyrkiet, Den Persiske Golf og Diego Garcia militærbasen i Det Indiske Ocean. Militær planlægning og beslutningstagning på nationalt niveau af individuelle allierede af USA og NATO såvel som "partner nationer" er integreret i et global militær design herunder militarisering af rummet.Bunker-buster-conventional

                                                                                         Konventionel bunker-blaster

Bekræftet af militære dokumenter samt officielle udtalelser overvejer både USA og Israel brugen af atomvåben mod Iran. Under 2010-Nuclear Posture Review, bekræftede Obama administration " at den forbeholder sig ret til at bruge atomvåben mod Iran" for dets manglende overholdelse af USA's krav mht. dets påståede (ikke-eksisterende) kernevåbenprogram. (US Nuclear Option om Iran forbundet med israelsk angrebstrussel  - IPS ipsnews.net, April 23, 2010). Obama administrationen har også antydet, at den ville benytte atomvåben i tilfælde af en iransk reaktion på et israelsk angreb på Iran. (Ibid.). Israel har udarbejdet sine egne "hemmelige planer" for at bombe Iran med taktiske atomvåben. Med Israels Jericho-III missil-system med en rækkevidde på mellem 4.800 km og 6.500 km, vil hele Iran være inden for rækkevidde.

Bunkerblaster-MOAB AFAM“Alle bombers moder”: Den amerikanske superbunker-blaster - den største konventionelle bombe, der nogensinde er bygget - er et 21.500-punds "monster våben".

Problemet med radioaktivt nedfald og forurening er henkastet afvist af USAs og NATOs militære analytikere, men det ville være ødelæggende og kan potentielt påvirke en stor del af det bredere Mellemøsten (herunder Israel) og den Centralasiatiske Region. I en helt fordrejet logik, præsenteres atomvåben som et middel til at skabe fred og forebygge "kollateralskader". Irans ikke-eksisterende atomvåben udgør en trussel mod den globale sikkerhed, mens USAs og Israels er instrumenter for fred er "harmløse for den omgivende civile befolkning".

Det amerikanske forsvarsministerium har bekræftet, at det agter at anvende "Alle Bombers moder" (MOAB) mod Iran og peger på det faktum, at MOAB "er velegnet til at ramme dybt nedgravede nukleare faciliteter såsom Natanz eller Qom i Iran. Sandheden er, at MOAB på grund af sin eksplosive kapacitet ville resultere i meget store civile tab. Teheran har bekræftet i flere udtalelser, at Bunker-buster-B-61_bombdet vil reagere, hvis det bliver angrebet.

USAs nukleare bunker-blaster - 1 / 3 - 6 gange Hiroshima bombens eksplosive kapacitet.

Iran
Iranske landstyrker omfatter ca 700.000, af hvilke 130.000 er professionelle soldater, 220.000 er værnepligtige og 350.000 er reservister. Der er 18.000 ansatte i Irans flåde og 52.000 i flyvevåbnet. Ifølge Det Internationale Institut for Strategiske Studier, har "Den Revolutionære Garde anslået 125.000 medarbejdere i fem grene: Dens egen flåde, luftvåben, og landstyrker, samt Quds-styrken (specialstyrker)." Ifølge CISS har Irans Basij paramilitære frivillige styrke, der kontrolleres af Den Revolutionære Garde, "anslået 90.000 fuldtidsuniformerede medlemmer i aktiv tjeneste, 300.000 reservister, og i alt 11 millioner mænd, der kan mobiliseres, om nødvendigt". Mens Irans avancerede våben ikke kan måle sig med dem i USA og IranshahabrangeNATO, vil iranske styrker være i stand til at påføre koalitionsstyrkerne på jorden i Irak eller Afghanistan store tab.

Rækkevidden af iranske Shahab missiler

Til gengæld kan militær optrapning medføre brugen af atomvåben, hvilket kan føre os ind i et 3. verdenskrigs-scenario, der strækker sig ud over Mellemøsten og den Centralasiatiske Region. I meget virkelig forstand truer dette militære projekt, som har været på Pentagons tegnebræt i mere end 5 år, menneskehedens fremtid.

En anden afgørende faktor er strukturen af militære alliancer. Mens NATO er blevet en formidabel styrke, er Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), som udgør en alliance mellem Rusland, Kina og en række tidligere sovjetrepublikker, blevet væsentligt svækket. De igangværende amerikanske militære trusler rettet mod Kina og Rusland har til formål at svække SCO og modvirke enhver form for militær aktion på fra Irans allierede i tilfælde af et amerikansk-NATO-israelsk angreb.

Kommentar
Bushehr blev gennemført, fordi Rusland satte sin vægt og garantier bag projektet. Mange tror, at en fast, offentligt erklæret holdning fra Rusland og Kina mod USAs/den jødiske Nye Verdensordens angreb på Iran vil være nok til at afskrække et sådant angreb. Det ser ud til, at ikke engang den israelske politiske elite tror på nødvendigheden af et iransk nukleart angreb på Iran for Israels sikkerheds skyld. Hvad Irans stedfortræder, Hizbollah kan finde på, er et reelt usikkerhedsmoment.
Hizbollah-lederen, Nasrallah, kunne udløse uroligheder i Libanon - også angreb på Israel, hvis Hizbollah  findes skyldig af FN's Tribunal for mordet på premierminister Rafiq Hariri, en dom, som alt tyder på. D. 24 Aug. 2010 blev to ledende Hizbollah-medlemmer dræbt i uroligheder i Libanon - på samme tid som chefen for den Iranske Revolutionsgarde, general. Mohamed Ali Jafari, ledsaget af top Al Qods brigadechefer fra Libanon, Irak og de palæstinensiske områder, aflagde et meget sjælden besøg i udlandet, hos den syriske præsident, for at drøfte blandt andet Hizbollahs rolle i en krig med Israel.
En krig mellem Israel og Hizbollah vil sandsynligvis udløse et israelsk angreb på Natanz, Qum osv., selv Syrien - og trække USA ind i en krig, der let kunne krænke russiske interesser. 
ANSAmed 13 Aug. 2010: Irans formentlige allierede, Damaskus, synes at have fået velsignelse fra mange lande til at genetablere sin indflydelse i Libanon - nu større end nogensinde, og det hersker nu i Libanon. I betragtning af de mange raketter, der siges at være rettet mod Israel fra Libanon og Syrien, kan dette blive ensbetydende med Israels ødelæggelse. Vi kan håbe, at den amerikanske Nye Verdensorden, én-verdens-regeringen, er ved at blive sat skakmat i Mellemøsten. Men det er ikke sandsynligt - når man tænker på, at formålet med den Trilaterale Kommission er at forbinde den udvidede Middelhavsunion med ASEAN + 3 , og det faktum, at US Council on Foreign Relations, den Trilaterale Kommission  og Bilderbergklubben  ønsker krig mod Iran - lige som stærke kræfter i den amerikanske Kongres. Den officielle undskyldning er Israels sikkerhed - den egentlige grund formentlig er at fjerne enhver hindring for en verdensstat tværs over kloden. Hvad fik Israel til gengæld for at redde Ruslands ansigt i Bushehr?

Men måske eliten ønsker at vente på, at dens 140  gigantiske sikkerhedsbunkers i USA skal være klar til dem d. 21. december 2012