Resumé: EUs forhold til Tyrkiet er noget splittet. Der er ingen tvivl om, at eurokraterne arbejder på vegne af den illuiministiske verdensregering, som EU offentligt har bekendt sig til. Tyrkiet er i den ramme et vigtigt bindeled mellem EU og den islamiske verden i den forkyndte Euromediterrane Stor-Union, der skal strække sig til Iran og den Persiske Golf. Nu kommer EUs revisionsret og siger, at EU som sædvanligt ikke har styr på sine store udgifter til Tyrkiet i dets "førtiltrædelses-fase". Europæerne er mere og mere bekymrede for den tyrkiske (og arabiske/nordafrikanske) masseindvandring, som EU hemmeligt arbejder på at forøge med 56 mio + familier inden 2050 - i en tid, hvor de arabiske landes befolkninger eksploderer. Massemedierne er helt med på denne Nye Verdensordenpolitik med udskiftning af Europas indfødte befolkning og kulturer. De slynger om sig med nazi-beskyldninger og "populisme" -beskyldninger og forkvaklede moralbegreber om uanstændighed  mod europæere, der kan se det kaos, der allerede er opstået. I denne selvmorderiske bølge øjner Tyrkiets Tayyip Erdogan Tyrkiets chance for at true og mase sig ind i det holdningsløse EU. Mens "vore" massemedier rakker ned på "nationalister" siger de ikke et ord, når Erdogan i Tyskland og Frankrig optræder i en ny Hitler-rus af nationalisme og kræver, at indvandrede tyrkere bliver Tykiets fortrop i Europa og ikke assimilerer sig - men forbliver tyrkere. Samme Erdogan optræder med sådanne exclusive bemærkninger, at f. eks Geert Wilders formentlig kunne dømmes for overtrædelse af EUs Rammebeslutning om Racisme og Fremmedhad, hvis han  sagde noget lignende. Men den sides racisme og fremmedhad forties af medierne, der således er lige så ensrettede som medierne var i det 3. Rige. Ikke desto mindre er Spanien syg efter at få Tyrkiet ind i EU - og Tyskland vil ikke stå i vejen. I den ånd har EU Parlamentet netop fejret Istanbuls udnævnelse til Europæisk kultur-hovedstad. Det største problem for EU-tilslutning synes at være Cyperns deling, som Tyrkiet ikke vil ændre på, fordi det land ikke er kommet af sit osmanniske storhedsvanvid og stadig ser sig som islams stødtropper mod det vantro Europa, som Tyrkiet ikke formåede at erobre med krumsabelen. Islamismen har nu rigtigt godt fat i Tyrkiet - og hæren synes ikke at ville  styre Erdogans parti mere. Tyrkiet har forbrødret sig med Syrien, hvilket nok får katastrofale følger i den tilstundende krig mellem Israel og Syrien/Iran.

Jeg har tidligere skrevet om Tyrkiet og dets herrefolksoptræden og her over for EU og dets traumatiske behandling af kristne og her - ikke mindst dets stadige uvilje mod at indrømme folkedrabene på armeniere, bulgarer og grækere før, under og efter Første Verdenskrig – for ikke at nævne kurderne. Der er en stærk modstand i EUs befolkninger mod tyrkisk EU-optagelse. Den Nye Verdensordens politikere i EU ved det - og forsøger at udskyde tyrkisk optagelse - selv om de synes hemmeligt at arbejde hen imod den - af strategiske og globalregerings grunde, da Tyrkiet formentlig er det vigtigste medlem af Middelhavsunionen/Euromediterranien. Hvordan er Tyrkiet-EU situationen i dag? Robert Ellis  på det stiftende møde i Tyrkiet Vurderingsgruppen i Europa-Parlamentet den 19. maj 2010: Tyrkiets AKP parti er korrupt og fundamentalistisk islamisk.

Observatoire de l´Europe 20 May 2010: "Overdrevne forsinkelser", "vanskeligheder med gennemførelsen", "utilstrækkelig evaluering og kontrol". EU's Revisionsret lægger ikke fingrene imellem om den katastrofale håndtering af Bruxelles 'milliardetilskud, der udbetales til Tyrkiet siden 2001 under navnet førtiltrædelsesperioden (efter aftale med de europæiske deputerede og Det Europæiske Råds møder). Således var i 2007 kun 30% af målene i førtiltrædelsesperiodens tidsplan blevet opfyldt af Tyrkiet. Revisionsretten har klaget over, at Kommissionen i Bruxelles "ikke har de nødvendige oplysninger til at påvise effektiviteten af førtiltrædelsesbistanden" … Subsidierne er således ineffektive, og deres størrelse er dog firedoblet på to år, stigende til Le-Pen4.873 milliarder € for perioden 2007-2013.12 kapitler (ud af 35) er åbne for forhandlinger. Kun 18% af 132 projekter skønnes afsluttet.

JobbikVenstre: Frankrigs LePen  Højre: Jobbik's “ekstremister” vandt over 10 procent ved det ungarske parlamentsvalg

Vores" manipulerede massemedier om europæernes holdning: "Overalt i Europa er støtte til populistiske partier på vej op"
Deutsche Welle 12 Apr. 2010: I de seneste måneder har højreekstremistiske og populistiske partier vundet betydelige sejre i regional- og parlamentsvalg i Europa. For dem er krisetider en velsignelse.  Spiegel 13 April 2010 citerer Die Tageszeitung: "Ungarn har udviklet sig til en snusket bikube af nationalisme, hvor “blod og jord”-ideologier langt til højre  blomstrer, pseudo-demokrater hylder magyarernes herlige historie,  og militante racister kæmper mod en angiveligt" overvældende »mængde af udlændinge og etniske mindretal, der lever i landet ved at paradere rundt i gaderne med macheter og molotovcocktails." "Det nationalistisk-populistiske Fidesz parti har øget stigningen af hadprædikanter på den yderste højrefløj. Den kommende premierminister, Viktor Orban, og hans Fidesz parti, gik selv ind i den nationalistiske populisme." Europa har ignoreret denne udvikling alt for længe. Det er tid til at tage skyklapperne af. "Die Welt”: Det er bekymrende, at mere end to tredjedele af ungarerne har valgt partier, der enten leger med højreorienteret populisme eller er åbenlyst reaktionær.” Kommentar: Disse medier konstaterer reelt, at vores kultur er mindreværdig og ikke skal forsvares. De praktiserer omvendt racisme. Dette og den syge adfærd i det følgende udklip fra Jyllands-Posten kommer fra forræderiske hjernevaskede Nye Verdensordens-spytslikkere, der er betalt for eller intimideret til politisk korrekthed - helt ude af trit med deres læsere, som derfor vender ryggen til dem, som de fortjener. Hvorfor har de intet ondt at sige om den tyrkiske premierminister, Erdogans, forfærdelige national-islamiske taler? Hvorfor skjuler massemedierne den daglige indvandrervold på vore gader? De er ensrettede som medierne i det 3. Rige eller Sovjet! Se her hvorfor.
 

Erdogan in PArisJyllands-Posten 12 Apr. 2010, Ole Hyltoft, næstformand for Radiorådet: For nylig havde DR 2's Deadline besøg af den svenske journalist Kurdo Bakti. Danmarks Radios interviewer lagde op til samtalen ved at fastslå, at Sverige nu var ved at blive et lige så uanstændigt land som Danmark. Det var fordi det islamkritiske parti, Sverigesdemokraterna, formentlig kommer i Riksdagen efter næste valg. Deadline kaldte skiftevis Sverigesdemokraterna for indvandringsfjendtlige og fremmedfjendtlige. Sverigesdemokraterna vil mig bekendt bremse indvandringen af islamister. Er det det samme som at være fremmedfjendtlig? Er det et uanstændigt mål? Man kunne vel med større ret kalde det et humant mål, eftersom visse islamister netop har indrømmet, at de ville sprænge Jyllands-Postens hovedsæde i København i luften og smide journalisternes afhuggede hoveder ned på Rådhuspladsen

Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan  talte til Europa-tyrkere i Paris den 6. april 2010. Eller var det Hitler, der talte? Hvor var massemediernes forargelse over hns nationalisme?

Tyrkisk nationalisme blomstrer
Fra Le Salon Beige kommer denne post: Onsdag aften opfordrede den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan 6000 tyrkere med vajende røde flag prydet med halvmåne og den hvide stjerne, til at at "integrere sig" og til at bede om dobbelt statsborgerskab for at være Tyrkiets "diplomater" i Europa. Men han advarede mod "assimilation". "For mig er det, at bede jer om at assimilere jer en forbrydelse mod menneskeheden, fordi ingen kan sige til jer: 'giv afkald på jeres værdier' (…). Frankrig har givet jer ret til dobbelt statsborgerskab, hvorfor så ikke bede om det? Vær ikke tilbageholdende, vær ikke bange, I skal bruge den ret, Frankrig vil give jer. At få et fransk pas medfører ikke at I mister jeres tyrkiske identitet."

Blandt de erklæringer, som Erdogan i årenes løb har fremsat, nævner GalliaWatch 8 April 2010: "Vi vil erobre jer ved hjælp af jeres demokratiske værdier, vil vi herske over jer ved hjælp af vores muslimske værdier." Mottoet for denne tyrkiske leder er: "Vore minareter er vore spydspidser, vore moskeer vore kaserner, deres kupler vore hjelme og de troende vore soldater." D. 21. aug 2007 sagde Erdogan om det ofte brugte udtryk "moderat Islam": "Disse beskrivelser er stødende og i strid med vores religion. Der er ingen moderat eller umådeholden islam. Islam er islam. Og det er det!"

ANSAmed 26 Jan.2010Mevlut Cavusoglu blev valgt til formand for Europarådets Parlamentariske Forsamling i dag. Han er det første tyrkiske medlem i den stilling, siden Tyrkiet blev medlem af den pan-europæiske organisation i 1949. Mevlut Cavusoglu siger, at hans formandskab ''vil hjælpe Tyrkiet med at nå frem til europæiske standarder og få adgang til Den Europæiske Union''. I 2001 var han en af grundlæggerne af Erdogans parti.'' Denne ANSAmed artikel er blevet erstattet. Gates of Vienna har også set den.

New Europe 18 May 2009: Tyrkiets nye udenrigsminister har afkræftet, at Tyrkiet accepterer andet end fuldt medlemskab af Den Europæiske Union, og han henviste til Tysklands og Frankrigs foreslåede tilbud til Tyrkiet om en form for aftale, der ikke lever op til fuldt medlemskab af Den Europæiske Union. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, sagde, at han modsætter sig fuldt medlemskab for Tyrkiet, fordi det ikke er i Europa, mens den tyske kansler Angela Merkel har sagt, at hun også går ind for et privilegeret partnerskab i stedet for medlemskab

EurActiv  7 January 2010, Mehmet Ali Birand, administrerende redaktør, CNN Türk, ekspert i EU-anliggender: "Den Europæiske Union for Tyrkiet er ikke længere en gulerod , der er værd at gå efter"  
Tyrkiet-EUTyrkiet i EU - Hvad tyrkerne tror
Generelt kan vi opdele Europas syn på barrierer og mangel på sympati for Tyrkiet i to. 1. Den ene er Tyrkiets størrelse. Hvilket betyder muligheden for svindende indflydelse for de stiftende lande i EU som Frankrig og Tyskland. 2. Den anden faktor er, at Tyrkiet er et muslimsk land. Og Europa er ikke klar endnu til at acceptere et muslimsk land i EU. Offentligt annoncerede årsager er dødvandet i Cypern-spørgsmålet, muligheden for, at den tyrkiske arbejdsstyrke øger arbejdsløsheden i EU og mangler i politiske og menneskelige rettighedskriterier, i henhold til Københavnskriterierne.

2009 var et dårligt år i forholdet mellem Tyrkiet og EU. De facto har forhandlingerne nået til en blindgyde. Den nuværende scene skaber bitterhed og intet håb for 2010. Den Europæiske Union signalerer ikke en accept af hverken Tyrkiet eller islam.
Tyrkiet har også bidraget til denne adfærd. Den økonomiske og finansielle krise har udhulet landets ressourcer. Administrationen har ikke ønsket at afsætte ressourcer fra den offentlige eller private sektor til nødvendige reformer i overensstemmelse med EU's standarder. I en sådan stram periode og især da der ikke var tegn på fuldt medlemskab i sigte, var der ikke ønsker om at bruge penge på EU.
EU er ikke længere et spørgsmål, der får Tyrkiet til at yde vigtige ofre. Europa er sikkert ikke klar over, at det ikke kun er ved at miste Tyrkiet, men også muligheden for at skabe et forenet Cypern."

EU's holdning til Tyrkiets medlemskab
EuObserver 25 Jan. 2010Det spanske EU-formandskab har slået kraftigt til lyd for Tyrkiets indtræden i EU, men de fleste europæere ville sige nej, hvis der blev folkeafstemning. Spanien har lovet at forsøge at åbne yderligere fire forhandlingskapitler i EU optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet i løbet af dets seks måneders EU-formandskab. Forhandlingerne begyndte i 2005, men at kun 12 ud af 35 kapitler er blevet åbnet indtil videre skyldes til dels modstand fra EU-landet Cypern. Tyrkiets forhandler, Egemen Bagis, sagde, at Tyrkiet har i sinde at indføre hele EU-lovgivningsviften  - EU's acquis - inden 2013 og gjorde kort proces med Tyrkiet-skepsisen i EU. "
Tyskland og Østrig er blandt de to mest vedholdende lande i EU mod tyrkisk medlemskab. Den østrigske regering har sagt, at den ville forlange en national folkeafstemning, før de slipper Tyrkiet ind. En ny undersøgelse af udtalelser i fem EU-lande ved Bogazici Universitet i Istanbul, Granada Universitet og det selvstyrende universitetet i Madrid i Spanien, citeret af AFP, viser, at 64 procent af befolkningen i Frankrig og 62 procent af tyskerne ville sige nej til Tyrkiet, hvis en folkeafstemning blev afholdt. Nej'et var svagere i Storbritannien, 46 procent. Polen og Spanien ville stemme ja med 54 procent og 53 procent, henholdsvis.

Deutsche Welle 7 Jan. 2010:  På sin første rejse til den tyrkiske hovedstad fortalte udenrigsminister Westerwelle et publikum af tyrkiske diplomater, at han mente, at Tyrkiet endnu ikke var klar til EU-medlemskab. "Vi ved alle, at ytringsfriheden, presse og religion er grundpiller i værdierne i vores europæiske fællesskab," sagde han. Men han lovede, at Tyskland ville overholde sine aftaler om Tyrkiets optagelse. Westerwelle's modstykke, Ahmut Davutoglu reagerede positivt på den tyske udenrigsministers tale, og sagde, at Tyrkiet ville gøre, hvad der kræves for at komme ind i EU. "Vi ønsker at opfylde alle reformer. Alt, hvad denne proces kræver, vil vi gøre - især i forhold til Tyskland."

Tyrkisk-tørklæde-demonstrationEUObserver 12 Jan. 2010: Europa-Kommissionens kommende udvidelses- og naboskabspolitikchef, Den Tjekkiske Republiks Stefan Füle: "Jeg agter at gå videre med tiltrædelsesforhandlingerne," sagde han til Parlamentet i kammerets udenrigspolitiske udvalg. Han sagde, at der havde været en masse fremskridt i landet i de seneste år, som nedbryder tabuer, men han understregede, at der fortsat er bekymring for menneskerettighederne. Adspurgt af en polsk centrum-højre repræsentant, om Tyrkiet kan få fuldt medlemskab i blokken, sagde han: "Ja, men Tyrkiet skal opfylde alle betingelser." Han udelukkede udtrykkeligt  et såkaldt "privilegeret partnerskab" for Tyrkiet. Hvad angår det vestlige Balkan, sagde han, at han håbede "at invitere nye medlemmer til vores familie" i sin tid som kommissær, og anbefalede, at Albanien og Bosnien-Hercegovina tildeles visumfri rejser i år.

Deutsche Welle 28 May 2010Der er nu 4.000 virksomheder i Tyrkiet, der har tyske investeringer, som hovedsagelig sælger biler, reservedele, maskiner eller elektrisk udstyr. Og Tyskland, for sin del, er ved at købe mere og mere tyrkisk tøj, tekstiler og biler. Tyrkiet er mere afhængigt af Tyskland end omvendt. Christian Dreger, leder af Makroanalyse og Prognoseafdelingen under det Tyske Institut for Økonomisk Forskning (DIW): Tyrkiets økonomi er stadig helt om fremtidigt potentiale, og mange økonomiske forhold står fortsat i vejen, ikke mindst inflation og arbejdsløshed - så mange som hver 4. unge tyrk er i øjeblikket uden et job. Selvfølgelig er dette lige så meget et politisk spørgsmål som noget."

 EurActiv Brussels, 3 February 2010: Istanbul: Hvorfor fejres en by i et ikke-EU-medlemland i EU-Parlamentet som Europas kulturelle hovedstad?
Den internationale lancering af Istanbul i 2010 som europæisk kulturhovedstad blev afholdt i går i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Over 500 mennesker deltog i arrangementet, som samlede højtstående personligheder fra de kulturelle organisationer, EU, nationale og internationale institutioner, tænketanke, den akademiske verden, NGO'er og medierne, for at fejre et betydningsfuldt år for byen. Europa-Parlamentet er glad for at være vært for denne Bruxelles-lancering af Istanbul som kulturhovedstad.

Robert Ellis, Kathimerini 3 March 2010: Europa-Parlamentet har med et overvældende flertal opfordret Tyrkiet til omgående at begynde at trække sine tropper tilbage fra Cypern og behandle spørgsmålet om bosættelsen af tyrkiske borgere på øen. Det har også opfordret Tyrkiet til at gøre det Ahmedinejad+erdoganmuligt for de retmæssige indbyggere at vende tilbage til den aflukkede del af Famagusta.
Den tyrkiske reaktion var forudsigelig. Premierminister Recep Tayyip Erdogan kaldte  over for EUs ambassadører  resolutionen "grundløs og uacceptabel”, og hans chef-EU forhandlingsleder, Egemen Bagis, sagde, at Tyrkiet ikke bør tage det alvorligt. Tyrkiet, der holder Cypern som gidsel for sine egne udsigter til medlemskab af EU, har spillet for højt og tabt.Tyrkiet-Syrien

Venstre: Erdogan og Ahmedinejad. Højre: D. 13 Oktober 2009 mødtes de tyrkiske og syriske regeringer  på deres fælles grænse og løftede symbolsk bommen mellem deres lande: Man kender en mand på hans venner.

Kommentar
Tyrkiet truer og spiller lige glad - men er ikke villig til at opfylde EU's krav om menneskerettigheder og om Cypern. Hvorfor? Fordi Tyrkiet ikke virkelig har bevæget sig ud af sin dybt islamiske og imperialistisk utopi. Udtrykket
"Neo-Ottomanisme" dukker nu op. Når Tayyip Erdogan kommer til Tyskland eller Frankrig, opfører han sig som herskeren af dette land og henstiller til sine Hitler-kult-lignende fans om at forblive tyrkere, på ingen måde lade sig assimilere. Sidstnævnte er formentlig i overensstemmelse med EU's multikulturelle smag - men det skaber spændinger mellem tyrkere og indfødte europæere - og dermed kimen til fremtidig borgerkrig eller til, at det dekadente Europa accepterer et islamisk styre, hvad Erdogan håber. Som tingene er i dag, synes Tyrkiet at være langt væk fra EU-medlemskab - men jeg gætter på, at den Trilaterale Kommissions  dagsorden - at binde Tyrkiet til EU i en verdensstat, der omfatter hele kloden - vil sejre bag scenen. I hvert fald betaler EU en masse euro som "førtiltrædelsesudgifter" til Tyrkiet.
Hver sky har en sølvrand: Nu og i lang tid fremover vil betalinger til de euromediterrane "partner"lande og deres mange indvandrere i EU skulle holdes på lavt niveau for at undgå oprør fra indfødte europæere, hvis levestandard vil synke mere og mere. Hvor stor vil kærligheden til de euromediterrane "partner"lande være i et mere eller mindre euro-løst EU?
Erdogan optræder med sådanne exclusive bemærkninger
, at f. eks Geert Wilders formentlig kunne dømmes for overtrædelse af EUs Rammebeslutning om Racisme og Fremmedhad, hvis han sagde noget lignende. Men den muslimske sides racisme og fremmedhad forties af medierne, der således er lige så ensrettede som medierne var i det 3. Rige. Tyrkiet har forbrødret sig med Syrien, hvilket nok får katastrofale følger i den tilstundende krig mellem Israel og Syrien/Iran.