Vaclav-klaus3

 Kære hr. præsident Václav Klaus.

Jeg skriver til Dem for at ønske Dem al mulig held og lykke med Deres tapre modstand mod EU diktaturet under Lissabon Traktaten. De kæmper også for mig.

Efter at irerne blev ydmyget af EU for deres nej til Lissabon-traktaten i 2008, blev de blev truet til at stemme for traktaten nu i 2009 -under falske økonomiske påskud.

Vi er mange, mange europæere, der ikke engang fik lov til at stemme om Lissabon-traktaten - ifølge forfatteren af EU-forfatningen, Mr. Valéry Giscard d'Estaing, stort set den samme traktat som Forfatningstraktaten, der blev forkastet af franskmændene og hollænderne i 2005.
Nej, vi fik ikke engang mulighed for at kende indholdet af denne traktat. I 2007  smed det danske folketing  medierne ud og lukkede parlamentets døre, da det skulle debattere Lissabon-traktaten - så blev den vedtaget, og statsministeren snød os for en lovet folkeafstemning.

Nu ligger vores eneste håb om at undgå diktaturet med denne selv-ændrende Lissabon-traktat hos Dem og Deres modige senatorer. Jeg ved, at De vil komme under et enormt pres fra det korrupte EU-system samt fra Deres eget parlament. De kan blive svigtet af Deres forfatningsdomstol - ligesom tyskerne.
Men vi ved også, at De er en mand af de højeste moralske kvaliteter, som Europa nogensinde har set. Vi er mange, der spørger os selv: Kan en mand med en stærk samvittighed og engagement i demokratiet, en mand, der voksede op med diktatur, en der mand, der genkender det, når han ser det, modstå  presset fra diktaturet igen - et tryk, der støttes af hele det korrupte EU-foretagende? Vi håber, at de kan holde ud - og nogle af os beder for Dem.

De ved, hvad Lissabon-traktaten handler om. Her blot et par påmindelser:

Javier Solana og. José Barroso siger, at de har brug for Lissabon Traktaten for at føre krige uden for Europa i den hensigt at påtvinge folk, der ikke ønsker det, deres verdensorden.

Mr. Barroso kalder Lissabon Traktaten Udvidelsestraktaten (Tyrkiet, f.eks, Middelhavsunionen  for at genskabe det Romerske Imperium).

Den Europæiske Økonomiske og Sociale Komitté siger, at  den behøver Lissabon Traktaten for at lave deres politik om uindskrænket indvandring ogintegration” af illegale flygtninge.

Professor Karl Albert Schachtschneider (tysk), som var forfatter til den nedstemte protest mod Lissabon Traktaten hos den Tyske Forfatningsdomstol i Karlsruhe, har demonstreret, at the Lissabon Traktaten genindfører dødsstraffen i Europa. Forklaringer (tysk).

Iflg denne video og mange andre fortolkninger, gør Lissabon Traktaten kritik af alle sexuelle orienteringer strafbar – og undtager ikke mere pædofili. Dette betyder en de facto anerkendelse af pædofili i EU.

De har ret på præmisserne for den gamle europæiske verdensorden, der byggede den verden, vi kender i dag - også uden for Europa. Vi ved, at EU – bl.a. repræsenteret af gadedrengen Daniel Cohn-Bendit og Hans-Gert Pöttering – i ideologisk trosiver behandler Dem utroligt uforskammet, både fordi De ikke vil spille deres umoralske Lissabon-spil - og fordi De har set konsekvenserne af deres klimaløgne, EUs vej til world governance/global styring. Næste år vil EU sandsynligvis lægge en helt  meningsløs CO2 afgift på os, ud over ETS.

Hr. Klaus, ligegyldigt hvad De kan blive tvunget til at gøre i sidste ende, skal De vide, at vi er mange europæere, måske stadig et flertal, der beundrer Dem og ser Dem som Europas sidste helt. De er den eneste, der kan redde os fra den Nye verdensorden, som både Barroso, Gordon Brown and Sarkozy, blandt andre, fremmer – video.

Med venlig hilsen 
Anders Bruun Laursen
Tidligere øjenoverlæge
Toftevej 3 DK-4140 Borup
Danmark