Benita Ferrero Waldner, kommissær for EUs "Udenrigsforbindelser" og Naboskabspolitik Oprettelse af en fælles permanent Euromediterran Komité, der skal stå for regeringsførelsen!!!
EUs præsidentskab bør også være præsidentskab for den Euromediterrane Union. Forstærk EUs politiske niveau med vore (muslimske ) partnere. Vi deltager hen imod samme mål: Vore forbindelser til vore venner, vore (muslimske) middelhavspartnere på en politisk solid basis.
"
(Tale til det Europæiske Parlament 5. juni, 2008)

"Barcelona Processen har desværre lidt under vedvarende konflikter i det sydlige middelhavsområde samt under mangelen på samarbejde mellem partnerlandene.

Men en  positiv udvikling er i gang. Jeg har bemærket det på det sidste under mine smutture til regionen.
Øjeblikket er kommet til at drage fordel af en fornyet politisk vilje til at indblæse ny begejstring og fart i samarbejdet og at gøre det mere afbalanceret og nærmere på vore borgere.

  3 mål er vigtige for os: 

1. At forstærke EUs politiske niveau med sine (muslimske) middelhavspartnere; dele ansvaret i vore mangesidede forbindelser med dem.
2. At fremme flere regionale og lokale projekter, der er nyttige for borgerne i regionen, hvilket gør disse forbindelser mere konkrete og synlige.
3. At fremelske den private sektor.

At forstærke niveauet af vore forbindelser er afgørende. Kommissionen foreslår at organisere stats-og regeringschefernes topmøder hvert andet år. Det ville være vanskeligt at forstå, hvorfor vi har regelmæssige topmøder med vore vigtige partnere over hele verden uden at at have et forum til diskussioner mellem stats- og regeringscheferne fra vore naboer og venner fra den muslimske middelhavsregion.

Den Euromediterrane  Parliamentsforsamling (EMPA) har vist sig egnet til at være Barcelona Processens parlamentariske dimension. Den frembyder et gunstigt rum for debat, åben dialog og meningsudvekslinger. Den giver impuls til partnerskab ved at vedtage resolutioner og anbefalinger.
Den vil blive den parlamentariske repræsentation for Middelhavsunionen. 

Kommissionen støtter uden forbehold forstærkningen af EMPAs rolle in forbindelsen med de (muslimske) middelhavspartnere.

En bedre ansvarsfordeling er også afgørende.  Efter adskillige år breder en ide sig: At EUs præsidentskab også bør være præsidentskab for det Euromediterrane partnerskab.

3 forslag har fået almindelig støtte fra partnerne: 1. Oprettelse af et med-præsidentskab for EMPA gennem et land fra Middelhavets sydkyst og et fra nord. 2. En fælles permanent komité hjemmehørende  i Bruxelles, og som skal stå for regeringsførelsen og 3. et sekretariat, som skal fremme projekter.   

Som Robert Schuman sagde. Der behøves konkrete projekter, "for først at skabe virkelig solidartiet".

Det er kvaliteten af disse projekter, der vil garantere initiativets succes. Dette vil få borgerne til at føle styrken af de bånd, som forener Middelhavets 2 bredder. 
Dette skal være projekter, som vil have en opbyggende effekt på regionen, og som vil tillade at integrere ikke-borgere, samfund, civilsamfundet og virksomhederne. 
Europa skal være løftestang…

Vær forvisset om Kommissionens fulde beslutsomhed til at støtte dette projekt. Jeg indbyder EU Parlamentet til at tilslutte sig os mht. defineringen af en politisk europæisk dagsorden med det (muslimske) Middelhavsområde.  

Slutbemærkninger
Man har kunnet bemærke atter en gang den vigtighed, Parlamentet tillægger det Euromediterrane samarbejde - såvel som den interesse, kommissionsforslagene har vakt.  

Vi deltager hen imod det samme mål: at fremme vore forbindelser med (de muslimske)  Middelhavsregionspartnere på politisk solid basis; at bekræfte regionens centrale betydning; at genoplive Barcelonaprocessen; fortsætte vore anstrengelser for mere demokrati og respekt for menneskerettigheder; forøge investeringen i regionen med understregning af vækstpotentialet og mulighederne for Europa; fortsætte en kulturel dialog baseret på de fælles værdier: gensidig respekt og gensidig forståelse.

Præsident Barroso og jeg tillægger dette initiativ megen betydning, og vi vil give hele vor støtte til præsidentskabet nu og fremover for at det topmøde i Paris skal blive en succes.
Kommissionsforslagene har fået en god modtagelse af medlemstaterne og udgør nu grundlaget for de konklusioner, der skal vedtages af de Euromediterrane stats- og regeringschefer næstkommende 13. juli."

Kommentarer
1. Idet hun ser helt bort fra europæernes indstilling og fra realiteterne i Europa i dag lægger Ferrero Waldner her grunden til en større Middelhavsunion, som skullle omfatte alle middelhavsstater samt EU.

2. Hun beskriver en ægte interesse blandt de muslimske "partnerlande". Men det er usandt: Algeriet har 6.6.2008 meldt afbud. Og andre arabstater er meget skeptiske og ønsker at kende rækkevidden af Israels tiltræden. Endvidere er de bange for, at EU will dominere beslutningstagningen.
Faktisk ser det ud til, at kun Ægypten og Tunis vil være med!
 

3. Ferrero Waldner beskriver vidtrækkende politiske beslutninger, som europæerne intet har hørt om. Denne fremgangsmåde er naturligvis gængs i de såkaldte muslimske "partnerlande". I samme åndedrag har hun den uforskammethed at befale sine muslimske venner at lægge sig efter demokrati!!! Hvad det er, ved de lige så lidt som hun selv!

Bag alle dise fine ord er der stadig Napoli-aftalen fra 6. Euromediterrane Udenrigsministerkonference  d. 2.-3. dec. 2003: Løftet om tildeling af EUs 4 fundamentale rettigheder til til de "Euromediterrane Partnere", deriblandt retten til fri indvandring for borgere fra nu 11 muslimske "partnerlande".

4. Ferrero Waldners anstrengelser har nu en parallel  på den anden side af kloden ved den australske premierminister Kevin Rudd, der vil efterligne EU med en union, som skal omfatte: USA, Japan, Kina, Indien, Indonesien og de andre stater i regionen.

Umuligt? Trilateral Commission har arbejdet hårdt på dette siden 1973, og sågar holdt møder i Peking med deltagelse af prominente kinesere!                                                        
T.v.: Et af trilateralismens ansigter                      Et til                                                                                       Midten: Ansigtet på trilateralismen

Dette er endnu en tilkendegivelse af den illuministiske  EUs anstrengelser for at bygge en verdensstat, der omfatter  den Nordamerikanske Union, Euromediterranien og Stillehavsblokken. Heraf kommer navnet Trilateral Commission.

Det er dette, som Ferrero Waldner taler om, når hun taler om skridt fremad osv.
Og vi giver dem lov til at fortsætte, fordi vi er totalt uoplyste derom - og bliver ikke engang spurgt!